Viaplay risikerer kundeflugt efter aggressiv prisstigning

Prisen for abonnenter på sportsindholdet hos Viaplay stiger godt 30 procent. 100.000 kunder kan risikere at forsvinde, lyder vurderingen.

Sport TV
Et estimat fra Simon-Kucher & Partners viser, at Viaplay antagelig kan tåle at miste over 100.000 kunder og alligevel profitere af de aktuelle prisstigninger. (Foto: Jan Vašek)

Priserne på streaming af sport via Viaplay er røget i en liga for sig. Det er Nordic Entertainment Group (Nent), som står bag streamingtjenesten Viaplay, der med et snuptag har øget abonnementsprisen med godt 30 procent.

LÆS OGSÅ: Priserne eksploderer hos Viaplay

Men om den eksplosive prisstigning kan gøre Viaplay til den helt store taber på tv-streamingmarkedet hersker der uenighed om blandt fagfolk.

Nicolai Broby Eckert fra konsulenthuset Simon-Kucher & Partners, siger blandt andet, at det er som “at skyde sig selv i foden”, at gennemføre så voldsom en prisstigning.

– “Konkurrencen på tv- og streamingmarkedet er benhård, og selv om Viaplay formentlig har kalkuleret med at miste en betydelig del af deres kunder, er det en risikabel strategi at skræmme folk væk med den slags prisstigninger”, siger Nicolai Broby Eckert, som er eksperter i prissætning og forbrugeradfærd.

Han tilføjer, at hvis man som virksomhed vil gennemføre prisstigninger og samtidig holde på sine kunder, skal man kunne forklare, hvorfor priserne stiger. 

– “Og det kan være nærmest umuligt at forsvare en prisstigning, hvis man som i det aktuelle tilfælde med Viaplay sætter priser op uden at forbedre produktet”, konstaterer Nicolai Broby Eckert.

Det kommer det til at koste

Viaplay-pakken med sportskanaler stiger fra 309 kroner til 419 kroner om måneden. Nye kunder skal betale endnu mere, nemlig 449 kroner om måneden. 

Samtidig er nogle af de mest loyale Viaplay-brugere, dem som har været kunder siden 2013 og betaler 199 kroner om måneden, blevet opsagt, fordi deres pakke nedlægges. De pågældende loyale kunder skal nu oprette sig selv som nye kunder, men det bliver så til en pris der er over 100 procent højere end den hidtidige.

Desuden stiger den mindste pakke, som indeholder film og serier, med 20 kroner til 119 kroner månedligt.

LÆS OGSÅ: Stor prisforskel på digitale lejefilm – se dig for

Nent skal finansiere sportsrettigheder

At Nent hæver priserne kommer dog ikke som en overraskelse for Michael Ostenfeld, buying director i mediebureaugruppen GroupM. Han siger blandt andet til Mediawatch:

– “Nent har investeret kæmpe beløb i sportsrettigheder, og den eneste måde, de kan finansiere dem på, er ved prisstigninger på Viaplay”.

Han tilføjer, at streamingmarkedet giver indholdsudbyderne mere kontrol over distributionen, når de selv ejer distributionsplatformen. Hvilket er tilfældet med Viaplay.

Han får opbakning af Discovery Networks tidligere nordiske sportsdirektør, Anders Antonsen. Han vurderer over for Mediawatch, at Nents regnestykke holder, “men det er et gamble, og det er ekstremt aggressivt”.

Om det vil lykkes for Nent, at få økonomi i prissætningen kontra mulige kunder er svært at gennemskue, påpeger Mikael Ostenfeld fra GroupM overfor Mediawatch.

Han mener, at Viaplay gør det rigtige ved at få sportsrettighederne ind, men at det udefra kan være svært at gennemskue, hvorvidt det kan bære, at de betaler meget for sportsrettighederne i forhold til alle de husstande, de skal have for at finansiere det.

ANMELDELSE: Nokia Streaming Box 8000 giver dit TV nyt liv

Viaplay: Udbuddet er forbedret

Hos Viaplay mener man, at man kan argumentere for prisstigningerne, fordi udbuddet er forbedret.

– “Vi anerkender, at vi hæver priserne signifikant, men meget er sket, siden vi justerede prisen sidst”, siger kommunikationsdirektør Mette Barnes og tilføjer: 

– “I Danmark har vi øget vores Film & Serier-indholdskartotek med mere end 2.000 titler og 6.000 timers indhold, samt vi planlægger at lancere yderligere 40 eksklusive Viaplay Originals her i 2021. Derudover udbød vi i løbet af 2020 mere end 7.000 live sportsudsendelser og over 14.000 timers sport i vores Total-pakke”.

Mette Barnes tilføjer, at for at Viaplay fortsat kan udvikle og tilbyde eksklusivt premiumindhold justeres prisen, så den stemmer overens med udbuddet. 

– “Vi har fortsat en ambition om at sikre det stærkeste nordiske indhold samt de bedste premium sportsrettigheder, og vi håber og tror, at vores kunder fortsat vil blive hos os”, siger Mette Barnes.

Et estimat fra Simon-Kucher & Partners viser, at Viaplay antagelig kan tåle at miste over 100.000 kunder og alligevel profitere af de aktuelle prisstigninger.

VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi vender dig tre gange om ugen de seneste technyheder i indbakken. Blandt alle tilmeldte finder vi hver måned en vinder af en powerbank fra GreyLime. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst. Læs mere om konkurrencen her.


Mere til historien

Mens priserne stiger for sportsindholdet i Danmark, så oplever Viaplay-abonnenter i Sverige og Norge ifølge Mediawatch ikke en prisstigning på sport.

Nyt tv? Så er det nu!

PRISTIP: Tv-skærme er en populær tilbudsvare, men du skal se dig for, da priserne er MEGET ustabile.

(mere…)
Norlys følger trop: Tv-pakker bliver dyrere efter nytår

Hit med pengene ellers kan du ikke være med længere.

(mere…)
Samsung mellempris-tvskærme i efteråret 2024

OVERBLIK: Her er Samsungs nye skærme i den mere prisvenlige kategori.

(mere…)
Måske vil Android TV-opdateringen komme hvert andet år

Android TV er ikke lige så højt prioriteret som Android på smartphones. Det kan ende med, at opdateringerne ikke længere vil komme årligt.

(mere…)
Nedtælling: DRTV er snart lukket land uden login

1,7 millioner danskere har oprettet et login på DRTV. Potentialet er væsentlig højere.

(mere…)
Glem alt om Wimbledon, tour eller EM-fodbold i 4K

Nedslående nyt for sportsfans med en lækker 4K-skærm.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram