OnePlus 9-serien får Hasselblad-kamera teknologi

Hasselblad og OnePlus vil i de kommende tre år arbejde sammen om udvikling af smartphone-kamerateknologi. Første skridt er OnePlus 9-serien.

Hasselblad kamera månelanding
Der var Hasselblad-kamera med i 1969 ved Apollo-missionen. I 2021 kommer Hasselblad med i en smartphone

Nokia var det første mobilfirma, der indgik en samarbejdsaftale med en spiller i linse- og kameraindustrien. Zeiss, husker du jo nok. Senere teamede Huawei op med Leica og nu kommer så OnePlus.

OnePlus har annonceret et samarbejde med Hasselblad, der strækker sig over tre år. OnePlus skriver i en pressemeddelelse, at de vil investere 935 millioner kroner i kamerateknologi i aftaleperioden.

Samarbejdet med Hasselblad, der oprindeligt var et svensk firma, udmønter sig første gang i OnePlus 9-serien under navnet ”Hasselblad Camera for Mobile”.

I starten vil Hasselblad være partner i forbindelse med udviklingen af kamerasoftwaren. Ifølge OnePlus vil man dog over de kommende tre år også se på andre dele af kamerasystemet i OnePlus’ telefoner.

Specifikationer på OnePlus 9 Pro er lækket

Kameraet i OnePlus 9-serien

OnePlus 9-serien benytter kamerasensoren Sony IMX789. Denne sensor har også været rygtet til at komme i Oppo Find X3 Pro. Oppo er, ligesom OnePlus, et mobilvaremærke under techgiganten BBK Electronics. Det er derfor ikke underligt, at teknologierne krydser hinanden varemærkerne imellem.

OnePlus 9-serien kommer med mulighed for 12-bit RAW-fotografering samt HDR-videooptagelse i op til 4K (120 fps) eller 8K (30 fps).

LÆS OGSÅ: OnePlus 9 præsenteres den 23. marts 2021

OM HASSELBLAD: Virksomheden er grundlagt i 1841 i Sverige, men ejes i dag af kinesiske DJI og kapitalfonden Ventizz. Hasselblad blev kendt for såkaldte medium format kameraer. En kendis i deres produktserier er modellen 1600F fra 1948. Hasselblad var pionerer indenfor kamerateknologi, hvor man kiggede ned i søgeren fra toppen af kameraet. Der var i øvrigt Hasselblad teknologi med i Apollo-månelandingen i 1969.

Vil Hasselblad betyde noget for OnePlus?

Selvom Hasselblad er et kendt varemærke inden for kameraindustrien, er det knapt så kendt i brede kredse. Alligevel kan det godt have en betydning i brugernes interesse for OnePlus’ telefoner, at der står ”Hasselblad” på kameraet.

Alene det at nogen fra kameraindustrien ”blåstempler” et kamera i markedsføringen af en smartphone, kan sagtens få nogle forbrugere til at lytte lidt ekstra efter, hvilket uden tvivl er gavnligt for salget.

At Hasselblad er medafsender, er dog ikke det samme som, at OnePlus 9 (eller kommende telefoner) vil tage de bedste billeder.

Sandheden omkring mobilkameraer i dag er, at de i alle topmodeller er så gode, at det ofte er umuligt at se forskel fra generation til generation eller fra producent til producent. Eksempelvis kan Apple være stærke på nogle områder mens Samsung, eller andre, kan står stærkere i andre dele af fotooplevelsen.

Personligt glæder jeg mig til at få OnePlus 9’erne i hænderne, hvilket sker i slutningen af marts. OnePlus 9-serien præsenteres den 23. marts 2021, bekræfter OnePlus.

OnePlus Nord 2 kommer måske uden Snapdragon-processor

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig nu! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

Hasselblad har tidligere flirtet med smartphonekameraer. I 2016/2017 var Hasselblad med til at udvikle et eksternt kameramodel til Motorola Moto Z.

Denne dato kan du købe OnePlus 12 – måske

Datoen for hvornår OnePlus 12 kan købes i Europa er måske afsløret.

(mere…)
Første officielle glimt af OnePlus 12

OnePlus har afsløret et billede og en video af den kommende OnePlus 12 . Se den næste topmodel her.

(mere…)
OnePlus 12 er snart på trapperne

Det tyder på, at OnePlus snart præsenterer OnePlus 12, deres nyeste flagskibs telefon.

(mere…)
Nu kommer den fede sorte udgave af OnePlus Open

Hold inde med bestillingen af OnePlus Open hvis det er den sorte farve, der tænder dig.

(mere…)
OnePlus bekræfter Snapdragon 8 Gen 3 i flagskibsmodel

OnePlus har bekræftet, at deres næste topmodel kommer med Snapdragon 8 Gen 3 processoren og 16 GB RAM.

(mere…)
Har jeg taget fejl af OnePlus Open?

Min test af OnePlus Open endte lavt i forhold til flere andre techmedier. Har jeg fejlvurderet OnePlus Open?

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2023 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram