Nye serie fra Poly opgraderer hjemmearbejdspladsen
Godt kamera og god lyd til hjemmearbejdspladsen er vigtig for produktiviteten. Poly opgraderer din arbejdsplads med nye kameraer og mikrofoner til onlinemøder.
Hjemmearbejdspladsen består ofte af en computer med et indbygget kamera og en mikrofon af meget forskellige kvaliteter. Det giver dårlig lyd og billede på onlinemøderne samt en kedelig og uprofessionel arbejdsoplevelse.
I lyset af det stigende behov for produkter til arbejdspladser, placeret uden for virksomheden, er Poly – tidligere kendt som Plantronics – klar med en interessant serie af nye produkter.
Her er de tre vigtige produkter i lanceringen – dem som rammer bredest.
Webcam med mikrofon: Kamera til at montere på toppen af skærmen. Opløsningen er Full HD 1080p med 4x digital zoom, retningsbestemt mikrofon samt tilslutning af headsets via USB i kameraet.
Poly Studio P5 Webcam koster 826 kroner vejledende. Det kan købes fra marts 2021.
Udvidet kamera med høj opløsning: Dette er en bar til montering på toppen af skærmen. Der er 4K billedopløsning og indbygget højttaler samt mikrofoner. Mikrofonerne har teknologi, der blokerer baggrundsstøj.
Poly Studio P15 videobar koster 3.832 kroner. Kan købes fra denne måned.
Mødeskærm til hjemmekontoret: Hvis du holder mange videomøder, kan du se nærmere på en dedikeret mødeskærm. Det er en 21-tommer monitor med indbygget kamera og lyd. Rundt om kanten er der lys, som optimerer billedkvaliteten. Skærmen tilsluttes med USB til enten Windows eller Mac.
Poly Studio P21 koster 5.214 kroner vejledende. Tilgængeligheden er mellem april og juni.
Udvalget af webkameraer til privat og professionelt brug er meget stort. Og webcams findes i mange priskategorier.
GUIDE: Så let får du bedre lyd på hjemmearbejdspladsen
Færre medarbejdere møder på kontoret efter pandemien
Poly vurderer sammen med analysefirmaet IDC, at hjemmearbejdspladser for mange bliver mere eller mindre permanente om end antallet af hjemmearbejdende medarbejdere dog ventes at falde, når vaccinerne er udbredt og pandemien er sendt på retur.
Før COVID-19 arbejdede 14 procent af den globale arbejdsstyrke hjemme, et tal der er steget til 45 procent netop nu under nedlukningerne. Efter pandemien, når vaccinerne er udbredte, vil der stadig være 22 procent, som primært arbejder hjemme. Altså 8 procent mere end før pandemien.
Interessant er det også, at andelen af medarbejdere der møder ind i en virksomhed, var 65 procent før COVID-19. Dette ventes at falde til 57 procent efter vaccinerne. Med andre ord: Efter pandemien vil flere arbejde hjemme og i marken, mens færre møder ind på kontoret i en virksomhed – set i forhold til før pandemien.
Hvis analysen holder stik, så kan du roligt gå i gang med at indrette en arbejdsplads i hjemmet, der er mere permanent end ved spise- eller køkkenbordet.
BLIV OPDATERET GRATIS: Tre gange om ugen udsendes nyhedsbrevet ‘Kaffepause ☕️ med tech‘. Tilmeld dig her – frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager som tak vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.
Mere til historien
En anden åbenlys sidegevinst jeg kan få øje på er, at virksomhederne ikke behøver stuve medarbejderne sammen på begrænset plads i virksomhederne. Det giver mere luft og mindre risiko for at blive smittet med alt fra influenza til forkølelse – altså færre sygedage.