Ny funktion i Apple Watch fungerer ikke
Apple Watch Series 6 og Apple Watch SE kommer med højdemåler, der leverer data I realtid. Nu oplever nogle brugere, at den nye funktion fejler.

En af de helt store nye funktioner i Apple Watch Series 6 og Apple Watch SE er realtids-højdemåleren, der hele tiden registrerer hvilket højdeniveau brugeren befinder sig på.
Nogle brugere i Tyskland rapporterer nu, at højdemåleren ikke altid fungerer korrekt. Under specielle vejrforhold viser Apple Watch 200-300 meter forkert. Derfor er der ikke tale om en lille unøjagtighed.
For at levere præcis højdeinformation bruger Apple Watch Series 6 og Apple Watch SE krydsreference-information fra nærliggende GPS- og Wi-Fi netværk, men der er altså noget, som ikke fungerer.
På Apples tyske supportforum kan man læse, at der er set fejl omkring højdemåleren, når lufttrykket er lavt.
Apple giver ikke mulighed for at kalibrere højdemåleren i Apple Watch manuelt, da dette sker automatisk, men ved at nulstille uret til fabriksindstillinger, bliver funktionen dog genkalibreret.
Apple har ikke kommenteret på fejlen, som er beskrevet af iPhone-ticker.de.
Overvejer du at købe et Apple Watch så tjek denne guide, som jeg netop har skrevet. Her giver jeg gode råd til, hvordan du vælger det rigtige Apple Watch.
Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned
Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.
🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.
Mere til historien
I slutningen af 2020 blev det muligt, at bruge Spotify på Apple Watch. Du kan læse mere om Spotify på Apple Watch her.

