5G er nu landsdækkende i Danmark

Kunderne hos YouSee og Telmore kan nu bruge 5G i hele landet. Danmark er det første nordiske land med landsdækkende 5G-dækning.

Netværk, mobilmast, 5G, 4G
Kunder hos YouSee og Telmore kan nu bruge 5G-smartphonen i hele landet (Foto: TDC NET)

Som den første udbyder i Danmark startede TDC NET opbygningen af et landsdækkende 5G-netværk i september. På rekordtid er opgraderingen af de 3.600 mobilmaster til 5G afsluttet og den 30. november 2020 kunne TDC NET meddele, at udrulningen nu er afsluttet og en vigtig milepæl er nået.

Ikke nok med at opgraderingen er sket lynhurtigt, så er Danmark blevet det første nordiske land med landsdækkende 5G-dækning.

Langt fra alle smartphones på markedet kan udnytte 5G på nuværende tidspunkt. Derfor er det også en god nyhed for rigtigt mange kunder uden en 5G-telefon, at hastigheden på TDC’s 4G-net i samme omgang er forøget med cirka 50 procent, oplyser TDC.

I dag håndterer 5G cirka 1 procent af den samlede mobiltrafik i nettet hos TDC, hvilket isoleret set handler om trafik fra kunder hos TDC’s selskaber Telmore og YouSee.

5G-nettet når ud til én milliard brugere i år

OBS: Artiklen er opdateret den 3. december 2020 med information om 3.500 frekvensområdet.

Uden opgraderinger sander netværket til

Vi tænker til dagligt ikke ret meget over om telefonen er på 4G eller 5G, men sandheden er, at hvis ikke teleselskaberne gjorde noget og bare kørte videre på det hidtidige netværkssetup, så ville nettet sande til i takt med at forbruget steg. Og dette ville hurtigt blive en kedelig realitet med langsomme hastigheder og lange svartider til følge.

– “Hvert år stiger danskernes forbrug af mobildata med cirka 35-40 procent. Behovet for et hurtigt mobilnetværk har aldrig været større. Det er derfor en vigtig milepæl i vores arbejde for at forbinde Danmark,” lyder det fra Andreas Pfisterer, administrerende direktør i TDC NET i en pressemeddelelse.

TDC benytter en midlertidig licens til 3.500 MHz spektrum i København, Aarhus, Odense og Hensingør. Når brugerne rammer disse master, vil de kunne måle op til 1 Gbit/s download. I resten af netværket kører netværket på 700 MHz. Det oplyser TDC NET til MereMobil.dk. På 700 Mhz kan man dog sagtens opnå 200 til 400 Mbit/s downloadhastighed.

TDC’s netværk er frontløber

Konkurrencen på det danske telemarked er hård og i 5G-sammenhæng er TDC frontløber. Konkurrenterne lader vente på sig.

Telenor “leger” lidt med 5G og giver via nogle testfrekvenser kunderne mulighed for at teste 1 Gbit/s downloadhastighed. Teleselskabet 3 forventer først at have landsdækkende 5G-dækning i løbet af 2022.

Lange udsigter til 5G for 3-kunderne

5G-bredbånd bliver et vigtigt produkt

Når Energistyrelsen via en auktion i 2021 frigiver 3.500 MHz frekvensbåndet offiielt, bliver der mulighed for op til 1 Gbit/s downloadhastighed på 5G i endnu flere byer og områder.

1 Gbit/s download rokker ret meget ved opfattelsen af, hvad vi i dag kender som et mobilnetværk og hvad det er i stand til.

Så høje hastigheder med tilhørende lave svartider, der minder om det, som i dag leveres på fiberforbindelser, bliver det pludselig interessant at tale om, at 5G kan erstatte hjemmets nuværende kablede internetforbindelse via xDSL, fiber eller COAX.

Teleselskabet 3 har tidligere meldt ud, at de vil satse stort på 5G-baseret mobilt bredbånd til privatboliger. Du kan høre mere om planerne i nedenstående podcastepisode (gå frem til 04:24 minutter).

BAGGRUND: Den fantastiske historie om Arnes internet

Mobilt bredbånd via 5G vil være med til at øge konkurrencen på internetforbindelser. I takt med at alle teleoperatørerne kommer med på 5G, bliver valgfriheden større for kunderne, som ikke længere er tvungen til at vælge den udbyder, som tilfældigvis ligger i boligens gamle stik i væggen.

Fangede denne historie dig og vil du have flere technyheder? Tilmeld dig gratis her og få nyhederne i indbakken to gange om ugen.

https://open.spotify.com/episode/0bLDkWS9nCAT2N1LfgSlhx?si=2IX29JVqRmeoqnlppq2KZA

5G-explainer – forstå 5G på 5 minutter

Mere til historien

Det kræver ikke en dyr topmodel, at få adgang til 5G på mobilen. Flere billige telefoner har allerede nu 5G-mulighed. Eksempelvis Samsung Galaxy A42 5G til under 2.500 kroner. Læs her min test af Galaxy A42 5G.

Er Eesy dårligere end YouSee?

TIP: Får du dårligere dækning og lavere hastighed ved at vælge Eesy frem for YouSee?

(mere…)
Så kom iPhone 14, Pixel 8 og mange andre på tilbud!

Det er nu, du skal tjekke prisen, hvis du mangler en ny telefon. Adskillige telefoner er sat ned.

(mere…)
5G Internet stormer frem: Alt hvad du behøver at vide

Her er en del af det du skal vide om 5G.

(mere…)
Eesy åbner 5G-internet med skarpt tilbud

Indtil nu har Eesy kun haft mobilabonnementer, men nu kan du også få 5G-internet til hjemmet. Tjek introprisen her.

(mere…)
Er 5G-internet det rigtige valg for dig? Gode priser resten af året

OVERBLIK: Du får en gratis prøveperiode – og så er der ret attraktive priser resten af året.

(mere…)
YouSee hæver priserne igen – 900.000 husstande rammes

Tv og nogle bredbåndsabonnementer bliver dyrere. Ja selv fastnetprisen forøges hos YouSee.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram