Gave fra YouSee? Gigabit-internet uden prisstigning

Jeg har fået 1.000 Mbit/s download som en gave fra YouSee. Er din internetforbindelse fra YouSee også blevet opgraderet til gigabit-internet uden du skal betale ekstra?

Gigabit-internet fra YouSee
YouSee har opgraderet til gigabit-internet hastighed på min forbindelse. Er din internetforbindelse også blevet hurtigere? (Foto Peggy og Marco Lachmann-Anke)

I sidste uge dumpede en overraskende mail ind fra YouSee, som er min leverandør af internetforbindelsen til vores hus.

YouSee havde, uden beregning, ændret min internethastighed fra 100/100 Mbit/s til 1.000/100 Mbit/s – atså gigabit-internet. I hvert fald på downloadhastigheden. Derudover blev prisen sat 50 kroner ned per måned til 269 kroner. Jeg havde nemlig tidligere betalt for ekstra upload, der kostede 50 kroner om måneden, men eftersom 100 Mbit/s upload er inkluderet, skal jeg ikke betale ekstra.

Jeg kan konstatere, at andre end vores husstand har modtaget mailen fra YouSee, da jeg har kendskab til flere tilfælde.

Der skulle ikke mere end en speedtest til, før jeg kunne konstatere, at der var sket noget positivt med hastigheden. Målt direkte på et kabel ud af routere fra YouSee, rammer jeg 115 Mbit/s upload og omkring 700-900 Mbit/s download.

Mailen fra YouSee: Hej John. Vi er rigtig glade for, at du har YouSee Bredbånd. Det vil vi gerne takke dig for ved at give dig endnu hurtigere internet. Og du skal selvfølgelig ikke betale ekstra. Din hastighed nu blevet øget til 1000/100 Mbit/s fra 100/100 Mbit/s

GUIDE: Sådan løser du problemer med dårligt internet i hjemmet

Udstyret er flaskehalsen

Nu kan der jo sagtens være en begrænsning i udstyret fra YouSee, der gør, at jeg ikke helt når de 1.000 Mbit/s. Dernæst kommer de forskellige begrænsninger fra andet udstyr herunder min egen router og de enheder, der sidder for enden af disse.

Eksempelvis kan jeg ikke få iPhone 11 Pro til at trække mere ned 300-400 Mbit/s download. Det er også tilfældet for OnePlus 8T, der ellers er en smartphone med Wi-Fi 6 mulighed, hvilket min router understøtter.

Det understreger, at gigabithastigheder bestemt er rare at have, men at utroligt få husstande reelt vil kunne trække det ud af forbindelsen, som den rent faktisk er i stand til at levere.

I mange husstande er det slet ikke forbindelsen, som udgør en flaskehals. Det gør derimod Wi-Fi dækningen. Denne problemstilling kan du høre mere om i nedenstående videoindslag.

Vil YouSee stoppe kundeflugt?

Jeg har rakt ud til YouSee for at høre nærmere om hvorfor de sender disse opgraderinger ud. Trods alt findes produktet 1.000 / 100 Mbit/s til 399 kroner om måneden stadig i prislisten hos YouSee.

I løbet af ugen har YouSee lovet et svar, men for nu vil jeg opfordre dig til at holde øje med din mailboks, hvis du får internet over kabel-TV-stikket fra YouSee. Det kan jo være, at der er en opgradering på vej til dig også.

Måske skal tiltaget fra YouSee ses som et forsøg på at stoppe kundeflugt? I hvert fald har Fastspeed slået sig op som serviceprovider på YouSees kabel-TV net. Fastspeed tilbyder 1.000 Mbit/s download til 249 kroner om måneden. Faktisk har Telenor et tilsvarende tilbud – ligeledes på YouSees net. Det er derfor forståligt, hvis kunderne vælger Fastspeed til 249 kroner, når et tilsvarende produkt hos YouSee koster 399 kroner.

Adgangen til priserne fra Fastspeed og Telenor kræver dog, at kabel-TV-nettet er åbnet for serviceprovidere i det område, hvor du bor. Jeg bor selv i et område, hvor en lokal antenneforening, der bruger YouSee som leverandør, på ingen måde ønsker konkurrence på fra Fastspeed eller Telenor – men nu tilbyder YouSee så selv et nogenlunde tilsvarende produkt.

Min netforbindelse manglende egentlig ikke kapacitet med 100 / 100 Mbit/s. Faktisk er den største forskel nu, at det jeg måler via Speedtest-appen er højere. Ved dagligt brug i husstanden mærker jeg ingen forskel, selvom forbindelsen er blevet op mod 10 gange hurtigere.

Læs i øvrigt min anmeldelse af Netgear Orbi RBK852, der er en topmodel inden for Wi-Fi til hjemmet.

Var dette spændende læsning? Få flere interessante mobilnyheder i indbakken to gange om ugen, så er du altid opdateret! Tilmeldingen er gratis. Frameld når du har lyst.

Mere til historien

Skriv gerne i kommentarfeltet hvis du også er blevet opgraderet til gigabit-internet – noter gerne hvad du er gået fra og til samt eventuelle prisændringer.

Er 5G-internet det rigtige valg for dig? Gode priser resten af året

OVERBLIK: Du får en gratis prøveperiode – og så er der ret attraktive priser resten af året.

(mere…)
YouSee hæver priserne igen – 900.000 husstande rammes

Tv og nogle bredbåndsabonnementer bliver dyrere. Ja selv fastnetprisen forøges hos YouSee.

(mere…)
Forstå YouSee-sagen

Hvis du har fulgt med i nyhederne de sidste par dage, har du sikkert også hørt om konflikten mellem YouSee og Copydan.

(mere…)
Få 5G internet til skarp sensommer pris

Teleselskabet 3 er klar med et ”brandvarmt” sensommer-tilbud på 5G-internet med tilfredshedsgaranti. Se prisen her.

(mere…)
Du kan afprøve 5G-internet i 30 dage

Virker 5G-internet godt nok? Teleselskaberne er klar med gode tilbud og nogle lader dig endda afprøve 5G-internet i 30 dage.

(mere…)
YouSee-kunder får igen Kanal 5 og Eurosport

Kanal 4, 5 og Eurosport er blot nogle af de Discovery-kanaler, som kommer tilbage til YouSee-kunderne.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
19 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram