iPhone 12 får langsommere 5G i Danmark

RYGTE: Den kommende iPhone-serie ser ud til at skuffe på 5G. Ifølge rygter må danskerne nøjes med en langsommere 5G-løsning end andre lande.

Bud på hvordan iPhone 12 Pro vil se ud i farven Navy Blue (Kilde. Concept af EverythingApplePro/Max Weinbach)
Dette er et bud på hvordan iPhone 12 Pro vil se ud i farven Navy Blue (Kilde. Concept af EverythingApplePro/Max Weinbach)

Ifølge nye rygter ser Apples kommende iPhone-serie ud til at komme med en billigere og langsommere 5G-løsning end konkurrenterne, skriver Forbes.

iPhone 11 var mest solgte smartphone i første halvår

Det forlyder, at kun iPhone 12 Pro Max får den hurtigste 5G-teknologi i form af mmWave. Ikke nok med, at teknologien er forbeholdt den absolut dyreste iPhone, så er den også forbeholdt ganske få lande. iPhone 12 Pro Max får nemlig kun mmWave i de udgaver som bliver solgt i Korea, Japan og USA. I starten betyder det dog ikke så meget, da mmWave endnu ikke er klar hos de danske operatører.

Strategien kan gå hen og give bagslag for Apple, hvis rygterne om prisstigninger også holder stik. I Danmark betyder det nemlig, at selvom 5G-netværket er ved at åbne, vil iPhone 12-serien kun tilbyde cirka 50 procent hurtigere netværkshastighed end de nuværende modeller. For at sætte tal på, betyder det, at du kan gå fra 80 Mbps til 120 Mbps – med optimal dækning. Der er dermed langt op til de 1000 Mbps, som mmWave-5G kan tilbyde. Dette er dog teoretiske tal.

Giver mening udenfor byerne

Den langsommere 5G-teknologi, som i øvrigt kaldes Sub-6 5G, er dog ikke helt uden fordele. Modsat mmWave, der har kort rækkevidde og dermed egner sig bedst til de større byer, har Sub-6 en meget længere rækkevidde. Selvom forbedringen i hastighed ikke er så stor, betyder det alt andet lige, at 5G vil blive mere tilgængeligt udenfor byerne.

iPhone 12 kommer i ”Dark Blue”

Men hvorfor lanceres der ikke bare ens telefoner over hele verden? Det er et godt spørgsmål. Men et muligt svar skal måske findes i rygtet om mindre batterier. Den hurtigere mmWave-teknologi kræver nemlig meget mere strøm end alternativet, hvilket sammen med et mindre batteri ikke ligefrem giver de store forhåbninger til batteritiden. Dernæst er det naturligvis også et spørgsmål om pris og omkostninger.

Det forlyder desuden, at Apple vil droppe det hurtige 120 Hz-display, som også kræver en masse strøm. Uden 120 Hz kan Apple optimere batteritiden yderligere.

Der kommer et billigere alternativ

Med en højere pris, mindre batteri og en 5G-opgradering som ikke alle kan udnytte, er det svært at retfærdiggøre, hvorfor man skulle investere i den kommende iPhone. Det tyder dog på, at Apple kommer med et alternativ.

iPhone 12 kan blive dyrere end forgængeren

Flere kilder har udtalt, at Apple lancerer en 4G-version af iPhone 12 Pro tidligt i 2021.

Hvis du ligesom jeg føler, at 50 procent hurtigere mobilnetværk ikke er værd at betale for, så er 4G-versionen måske løsningen. Den skulle nemlig komme med alle de andre opgraderinger fra iPhone 12 Pro. Heriblandt nyt design, bedre ydeevne og forbedret kamera. Det bedste ved det hele er, at telefonen angiveligt bliver op til 200 dollars billigere end sit 5G-modstykke.

På MereMobil.dk følger vi 5G-udviklingen tæt. Du kan følge med via tech-nyheder i din indbakke to gange om ugen eller her på siten

Mere til historien

Der er stadig en masse uvished om, hvornår de nye iPhones lanceres. For nyligt kom den anerkendt Apple-insider, John Prosser, dog med et bemærkelsesværdigt opslag på Twitter. Her påstod Prosser, at Apple vil afholde pressebriefing omkring kommende enheder, tirsdag den 8. september 2020.

Tesla vil opgraderer batterier på de billigste modeller

Tesla vil angiveligt opgradere batterierne på deres billigste Model 3 og Model Y-varianter. 

(mere…)
Samsung Galaxy Ring 2 – rygterne er i gang

Det er ikke længe siden, at salget af Galaxy Ring startede på det danske marked. Nu florerer rygterne om ny generation.

(mere…)
Eesy åbner 5G-internet med skarpt tilbud

Indtil nu har Eesy kun haft mobilabonnementer, men nu kan du også få 5G-internet til hjemmet. Tjek introprisen her.

(mere…)
MacBook: Der arbejdes på helt nyt design

MacBook Pro vil formegentlig få nyt design. Det vil ske sammen med en chipmodel, der er baseret 2nm-teknologi.

(mere…)
Apple i november: Softwareopdateringer, ny hardware og mere

OVERBLIK: Her er de forventede annonceringer fra Apple i november.

(mere…)
Google Pixel 9a er lækket

RYGTE: Specifikationerne på den kommende Google Pixel 9a er angiveligt lækket.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
19 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram