MediaTek klar med nyt 5G-chipset

MediaTeks chipset til 5G er ikke noget man skal rynke på næsten af. MediaTek har skabt et overraskende kraftfuldt chipset.

MediaTek er mest kendt for at lave billige chipsets, som lige er lidt langsommere end man ønsker, men den opfattelse skal måske revurderes.

2020 ser ud til at blive året, hvor 5G ruller ud over alt. MediaTek har selvfølgelig et 5G chipsæt klar. Navnet på det nye chipsæt bliver Dimensity 1000, og selvom MediaTek normalt ikke er synonym med “fart over feltet”, så skal vi måske til at revurdere vores tilgang til MediaTeks produkter.

Dimensity 1000 ser meget spændende ud på mange forskellige fronter.

I en pressemeddelelse fra MediaTek fremhæves alle fordelene ved Dimensity 1000, som er MediaTeks første 5G SoC (System On Chip), og det ser faktisk ud til, at det bliver et ret kraftfuldt SoC.

Ingen mmWave

Det nye chipsæt byder et 5G modem, som understøtter både 5G-standalone og non-standalone, dual-SIM, VoNR (Voice over New Radio – 5G udgaven af VoLTE).

Bag om DSS – smart genbrug af frekvensbånd til 5G

MediaTeks 5G-modem er er integreret i chipsættet, og ifølge MediaTek bruger modemet 49 procent mindre strøm og byder på dobbelt så høj overførselshastighed, sammenlignet med konkurrenterne. Dog understøttes kun frekvensbånd på under 6 GHz, og modemmet kan således ikke håndtere mmWave frekvensbåndene.

5G modemmet understøtter Carrier Aggregation (2CC CA) med op til 4,7 Gbit/s download og 2,5 Gbit/s upload.

Af andre nævneværdige features er DSS (Dynamic Spectrum Sharing), DPS (Dynamic Power Sharing), HPUE, BPA (Bandwidth Part Adaptation) og UDC (Uplink Data Compression).

HPUE er interessant, da teknologien tillader smartphones at sende med højere effekt, og derved øges uploadhastigheden og dækningen, hvis man befinder sig langt fra nærmeste mobilmast – eller måske når man er en tur i skoven.

HPUE er ikke noget vi har set meget til i Danmark, men teknologien er meget interessant, da den muliggør en langt mere effektiv rækkevidde ved brug af f.eks. 2,6 GHz frekvensbåndene.

Wi-Fi 6 (2T2R 802.11ax) og Bluetooth 5.1+ standarderne understøttes også.

Masser af kerner

Selve hjernen i Dimensity 1000 har otte kerner, hvoraf de fire er såkaldte store ARM Cortex-A77 kerner, der kører med op til 2,6 GHz. De fire andre strømbesparende kerner er ARM Cortex-A55, som kører med op til 2 GHz.

På grafiksiden benyttes ARM Mali-G77 med ni kerner.

Chipsettet understøtter op til 16 GB ultra-hurtig 4X-channel LPDDR4X hukommelse.

AI delen får også et stort løft med MediaTeks AI Processing Unit kaldet APU 3.0. Denne APU 3.0 er mere end dobbelt så hurtig som den seneste generation, og ifølge MediaTek booster det datakraften op til 4,5 TOPS.

AI med HDR

Den ekstra kraft kan blandt andet bruges til AI-HDR, hvor AI bruges til at optimere HDR funktionalitet af kameraet ved optagelser. MediaTek kalder det Multi-Exposure HDR video, hvor videooptagelser i opløsninger op til 4K kan optages i HDR, som kombinerer tre individuelle billeder med forskellige eksponeringer til ét billede. Dette gøres i realtid mens video optages. Derved skulle videoptagelser i HDR blive markant bedre.

En helt ny image signal processor (ISP) kombineret med MediaTeks Imagiq+ teknologi giver mulighed for op til 80 megapixels kamerasensorer, som kan optage med 24 billeder i sekundet, eller i en multikamera løsning der kan optage med 32 + 16 megapixels.

Videoformatet AV1 understøttes som noget nyt også af chipsettet – dog kun afspilning.

Prisen på det nye chipsæt er der ikke noget nyt om endnu. MediaTeks chipsets plejer at ligge i den billige ende, hvilket kan gøre Dimensity 1000 chipsettet overordentligt interessant, da det kan være med til at sænke prisen på 5G smartphones.

Alle MediaTek Dimensity 1000 specifikationer kan ses her.

Mere til historien

MediaTek leverer chipsæt til mange forskellige smartphone producenter. Et eksempel er smartphonen Nokia 2.2

Alt det du ikke vidste om 5G-internet til hjemmet

PODCAST: Er 5G lige så godt som fiber? Lyt med når jeg fortæller de fascinerede detaljer om 5G-mobilnettet.

(mere…)
5G vs fiber – mine oplevelser

PODCAST: Internet i hjemmet. Skal det være 5G eller fiber? Og virker 5G-internet ordentligt? Hør om mine erfaringer.

(mere…)
iPhone 15-modellerne scorer højt på download

En dataindsamling fra Ookla bekræfter en væsentlig download-forbedring for iPhone 15-serien.

(mere…)
Prisnedsættelse på 5G-bredbånd fra 3

En router med frit dataforbrug, hvor du blot skal sætte stikket i, er blevet billigere hos 3.

(mere…)
Er krigen mellem 5G og fiber udsat?

For et år siden meldte teleselskabet 3 krig mod det kablede internet. Og var ikke i tvivl om, at “fremtidens internet er trådløst".

(mere…)
Nu kommer ægte 5G til Danmark

Hidtil har danske mobilbrugere måtte nøjes med en lite-udgave af 5G, men nu er den første operatør klar med et rent 5G-netværk

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
12 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram