Samsung arbejder på unikt seksdobbelt kamera

Et nyt patent fra Samsung viser, at den koreanske producent leger med idéen om et kamera bestående af hele seks bevægelige linser.

Galaxy S8 kamera
I dag er det nærmest utopi at forestille sig en topmodel, der kun har et enkelt kamera. For tre år siden så flagskibet fra Samsung således ud. Det er Galaxy S8. i dag arbejder Samsung på et kamera med hele seks linser. (Foto: Prayad Kosasaeng)

Samsung er uden tvivl et af de mest populære smartphonemærker på markedet. Producenten har en lang række modeller, der på en eller anden måde alle appellerer til den bredere befolkning. Men selvom Samsung oplever stor succes med de traditionelle mobiltelefoner, er selskabet ikke bange for at rykke grænser, når det kommer til design og innovation.

Et godt eksempel herpå er den foldbare Samsung Galaxy Fold, der snart får en efterfølger. Et andet eksempel, er et nyt patent, der viser Samsungs planer om et seksdobbelt kamera, hvor hver linse kan bevæge sig uafhængigt af de andre, det skriver Android Police.

Sidste år ansøgte Samsung om et patent med navnet ”Apparatus and method for operating multiple cameras for digital photography”. Patentet består af et dokument på hele 55 sider, som nu er blevet offentliggjort online.

Dokumentet viser blandt andet, hvordan Samsung arbejder på en kameraopsætning med fem vidvinkelobjektiver og en telefotolinse. En kameraopsætning med seks linser er ikke i sig selv banebrydende, men det er en anden detalje ved Samsungs model.

Boyband får særlig Samsung Galaxy S20 Plus variant

Bevægelige objektiver

Ifølge pantet kan hver af de seks linser tilte uafhængigt af hinanden. Afhængigt af hvilken enhed og software teknologien parres med, kan det betyde bedre billedkvalitet end hvis kameraerne ikke var bevægelige.

En måde hvorpå bevægelige linser kan udnyttes, er ved panoramabilleder. Hvis vi forestiller os, at de yderste objektiver tilter en smule væk fra billedets midte, mens de midterste objektiver peger ligeud, så vil du kunne tage billeder med en langt bredere vinkel. Derudover vil kombinationen af data fra alle seks linser resultere i et billede af langt højere kvalitet.

Det bliver desuden beskrevet, hvordan kameraopsætning kan muliggøre den såkaldte bokeh-effekt på panoramabilleder. Det vil altså sige baggrundssløring – en effekt der endnu ikke er tilgængelig, når du tager panoramabilleder med en Samsung-enhed.

Ifølge patentet vil en sådan kameraopsætning også give bedre billedkvalitet ved lav belysning samt større fokusområde og højere HDR-kvalitet. Altså når kameraet er optimeret til det.

Hvad gør egentlig et smartphonekamera godt? Det fortæller John G lidt om i denne video, hvor du også kan se de første billeder, taget med Sonys nye flagskib, Xperia 1 II. Læs også hans første indtryk af Xperia 1 II.

Mere til historien

Vi ved endnu ikke, hvornår den nye kamerateknologi vil finde vej til en af Samsungs telefoner, hvis det overhovedet sker. Næste flagskib fra Samsung bliver efter alt at dømme Galaxy Note20-serien, som trods alt lader til at få 50x zoom.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
15 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Ny AI-funktion i Samsung-ure afslører graden af din søvnapnø

En ny AI-funktion analyserer vejrtrækningsforstyrrelser under søvnen og opdeler resultaterne i tre niveauer. Danmark er foreløbig ikke med i udrulningen.

(mere…)
MacBook Pro med OLED kan ramme mini-LED-markedet hårdt

RYGTE: Apples ventede skifte til OLED i MacBook Pro kan få stor betydning for markedet. Leverancerne af mini-LED-paneler til bærbare computere ventes at falde med omkring 75 procent frem mod 2027.

(mere…)
Samsungs Fold8-salg vokser 45 procent – men tallet har et twist

Galaxy Z Fold8 og Fold8 Ultra har tilsammen solgt 45 procent bedre end Fold7 i Europa. Samsung sammenligner dog to nye modeller med én forgænger.

(mere…)
iPhone Duo 2 kan løse en af forgængerens største mangler

RYGTE: Apple tester prototyper af iPhone Duo 2 med Face ID under yderskærmen. Selskabet overvejer også en større indvendig skærm, men intet er endeligt besluttet.

(mere…)
iPhone Duo bliver lettere at betjene med én hånd

Den brede iPhone Duo er vanskelig at betjene med én hånd. Apple har en løsning på vej, mens den store interesse får selskabet til at skrue markant op for produktionen.

(mere…)
Mobilsalget styrtdykker: Samsung bløder trods førsteplads

Samsung tog 23 procent af markedet, selvom virksomheden leverede færre telefoner end sidste år. Bag førstepladsen gemmer der sig et forventet milliardunderskud.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram