Google og Sonos i krig

Efter Sonos sagsøgte Google tilbage i januar, skal de to selskaber endnu engang i retten. Denne gang med omvendt fortegn.

Sonos Move
Google sagsøger Sonos for uretmæssig brug af flere patenterede teknologier, heriblandt mesh-netværk og søgefunktion. (Foto: Sonos)

Google har valgt at sagsøge højtalerproducenten, Sonos, skriver Tek.no. Søgsmålet handler angiveligt om, at Sonos skulle have brugt nogle af Googles patenter uden tilladelse.

Google lægger selv vægt på, at selskabet sjældent sagsøger andre virksomheder for patentovertrædelser, men føler i dette tilfælde behov for at hævde sine immaterielle rettigheder.

Udover påstand om forbud mod, at Sonos kan fortsætte brugen af Googles patenter, har Google nedlagt påstand om en ”passende” kompensation. Google vil med andre ord have betaling fra Sonos.

Blandt Googles patenterede teknologier, som Sonos skulle gøre uretmæssig brug af, er mesh-netværk, søgning og lydbehandling.

Sonos Arc er en kraftig ny soundbar

Anstrengt forhold mellem Google og Sonos

Søgsmålet fra Google skal måske ses som en respons på et søgsmål fra Sonos mod Google tilbage i januar. Her sagsøgte højtalerproducenten Google for at have brugt Sonos’ multiroom-teknologi i sine højtalere.

LÆS OGSÅ: Sonos mener, at Google har stjålet fra dem

Ifølge Sonos, har Google anskaffet sig viden om teknologien gennem et samarbejde med Sonos, der skulle integrere Google Play Music i Sonos-platformen. Derudover mener Sonos, at Google har prissat sine højtalere for billigt, udelukkende for at presse Sonos ud af markedet.

Google afviser alle anklager fra Sonos. Tech-giganten påpeger, at det faktisk var Google, der i sin tid hjalp Sonos med at udvikle sit system.

– ”Vi er skuffede over, at Sonos har fremsat falske anklager omkring vores samarbejde og teknologi,” udtaler Googles talsmand, Jose Castanede, til The Verge.

Sonos: Google spiller med musklerne

Ifølge Sonos’ administrerende direktør, Patrick Spence, spiller Google med musklerne for at få sin vilje.

– ”I stedet for blot at adressere sagen og betale os det, der skyldes, har Google valgt at bruge deres størrelse til at forsøge at finde måder at gøre gengæld. Vi ser frem til at vinde den oprindelige sag, samt også at vinde denne nyligt indgivne gengældelsessag,” udtaler Patrick Spence.

Mens Google vil have penge ud af Sonos, forsøger Sonos omvendt at standse importen af en række Google-produkter, der produceres i Kina. Det handler angiveligt blandt andet om Pixel 3 XL, Google Chromecast og Google Nest Hub.

Sonos har både indgivet et civilt søgsmål og klaget over Google til handelskommissionen. Sagen i handelskommisisonen skal efter planen behandles i februar 2021. Før end der foreligger en afgørelse herfra, vil retten i Los Angeles ikke behandle det civile søgsmål.

Sonos er ikke alene på markedet for multiroom-systemer. Vi har for kort tid siden testet Denons svar mod Sonos domimans. Se også videoanmeldelsen herunder.

Mere til historien

Sonos har netop lanceret en vigtig opdatering. Her kan du læse mere om, hvad opdateringen betyder for dig, samt hvad du skal gøre.

Skab dine egne videoklips med AI

Google åbner nu for at du kan skabe dine egne AI-videoklips.

(mere…)
Gmail ændrede alt for de fleste

En gigantisk ændring i hvordan e-mailen bruges og overskues, er til glæde for rigtigt mange.

(mere…)
Flere prisjusteringer for Google Pixel er på vej

RYGTE: Når vi får Google Pixel 10-serien, bliver det måske med flere prisjusteringer – både til den gode og den dårlige side.

(mere…)
Google har taget næste skridt med kunstig intelligens

Google har lanceret nye AI-funktioner, der gør det muligt at bruge mobilkameraet til en smart kunstig intelligens funktion.

(mere…)
Sonos har sat prisen ned

KORT NYT: I en svær tid for Sonos, med en app-opdatering der mildest talt ikke var optimal, har Sonos nu sænket prisen på to produkter.

(mere…)
Google dropper Nest Protect røgalarm

Google stopper produktionen af deres Nest Protect-røgalarm og Nest x Yale-dørlås.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram