Sonos: Google har stjålet fra os

Google har stjålet patenteret teknologi fra Sonos, der nu vil have nedlagt forbud mod salg af Googles smarthøjttalere Google Home.

Sonos YouTube Music
Sonos gav Google adgang til patenteret teknologi, som Google har udnyttet til egen vinding (Foto: Sonos)

Google skal i retten. Det er Sonos, der står bag søgsmålet. Ifølge Sonos har Google krænket fem patenter og i øvrigt kopieret Sonos teknologi og anvendt denne på Googles egne smarthøjttalere.

Det skriver Wall Street Journal.

Sonos vil have nedlagt forbud mod salg af Googles højttalere, smartphones og bærbare computere i USA.

Google fik i 2013 adgang til Sonos teknologi i forbindelse med et samarbejde mellem de to virksomheder. I 2016 præsenterede Google så deres første smarthøjttaler Google Home, der ifølge Sonos indeholder patenteret teknologi. Google har, ifølge Sonos, ikke udvist vilje til i samarbejde at finde en løsning.

Efter Google Home i 2016 har Google lanceret adskillige smarthøjttalere, hvor Nest Hub er blandt de seneste.

ANMELDELSE: Nest Hub – en gang bliver det rigtigt smart

Sonos så ikke problemer i at udlevere informationerne til Google i 2013, da Google var et internetfirma, der ikke producerede højttalere. Årsagen til samarbejdet var, at Google sagde ja til at integrere deres musiktjeneste til at spille sammen med Sonos.

Google afviser Sonos anklager

Ifølge avisen er Google skuffede over søgsmålet og afviser anklagerne. De havde hellere set, at Sonos og Google kunne løse tingene ved forhandlingsbordet.

I dag har Sonos højttalere på markedet som indeholder Googles- og Amazons taleassistenter. Om retssagen ændrer på samarbejdet om nuværende og fremtidige Sonos højttalere med Google Assistant vides ikke.

I september 2019 fik danske Sonos brugere adgang til Google Assistant i højttaleren Sonos One og Sonos Beam. Den bærbare højttaler Sonos Move blev også lanceret med taleassistenten.

Sonos har startet 2020 med at være negativt i fokus blandt kunderne. Det er sket på basis af et tiltag om at tilbyde 30 procent rabat på købet af en ny Sonos højttaler.

Problemet er, at den gamle højttaler, der udløser rabatten, blokeres i Sonos systemer. Det sker for at kunden sikkert kan aflevere enheden på genbrugsstationen. Det som rigtigt har hidset folk op er, at hvis kunden fortryder, så vil Sonos ikke genaktivere højttaleren.

Du kan læse mere om Sonos rabattiltag, der kom i modvind her.

☕️

Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned

Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.

🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.

Mere til historien

Ifølge Wall Street Journal sprøjter Google og Amazon smarthøjttalere ud. Faktisk så sælger Google og Amazon på én måned, hvad Sonos sælger på et helt år.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
13 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Skoler kan slukke for AI – men så ryger Google Søgning

Fra begyndelsen af 2027 bliver flere Google-tjenester slået fra på skoleelevers konti. Skoler kan dog ikke beholde Google Søgning uden den indbyggede AI.

(mere…)
Ny kamerarygsæk låner smarte detaljer fra militæret

PGYTECH OneMo Tactical kombinerer modulær indretning med MOLLE-system, vandafvisende lynlåse og adgang til kameraudstyret fra flere sider.

(mere…)
YouTube Premium sætter ny abonnementsrekord

KORT NYT: YouTube Music og YouTube Premium har tilsammen passeret 150 millioner abonnementer på verdensplan. Tallet inkluderer gratis prøveabonnementer.

(mere…)
Google vil løse irriterende Pixel-problem med mere skærmlys

RYGTE: Pixel-telefonernes kamera kan have svært ved at genkende dig i mørke. Googles mulige løsning er enkel, men måske også irriterende, når du ligger i et mørkt soveværelse.

(mere…)
Fitbit Edge holder strøm i en uge: 5 minutters opladning giver en hel dag

Fitbit Edge kombinerer aktivitetsarmbåndets slanke form med smartwatch-funktioner, indbygget GPS og op til en uges batteritid.

(mere…)
HomePod Mini får endelig en efterfølger – her er nyhederne

Efter næsten seks år lancerer Apple HomePod Mini 2 med S10-chip, Wi-Fi 6E, Thread, Matter og mulighed for surround-lyd. Samtidig stiger prisen. Se detaljerne her.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram