Sony Xperia 10 II snart i handlen

Sony er klar med deres seneste model i kategorien “under 3.000 kroner”. Glæd dig til Sony Xperia 10 II, som kan købes fra juni.

Sony Xperia 10 II
Sony Xperia 10 II er på vej i handlen i juni måned (Foto: Sony)

Det føles næsten, som i en anden verden. Men inden Danmark lukkede ned i forbindelse med coronavirus, så præsenterede Sony nye smartphone-modeller. Dette skulle, traditionen tro, være foregået på Mobile World Congress, som dog ligesom så meget andet i år blev aflyst, men præsentationen blev noget anderledes.

Sony præsenterede tre nye modeller, hvoraf den billigste af disse allerede er i handlen. Det er lavpris-modellen Xperia L4. Nu er den næste model så på vej i butikkerne. Xperia 10 II kan købes fra juni.

Sony Xperia 10 II – OLED-skærm til fornuftig pris

Xperia 10 II er en telefon til under 3.000 kroner uden abonnement. Helt præcis er den vejledende pris 2.799 kroner. Telefonen kommer i farverne sort og hvid.

Du får en 6 tommer OLED-skærm i 21:9 format. Foruden skærmen har et godt format til film, så er det også muligt at bruge Sonys multi-vindue UI, hvilket gør det muligt at have to apps kørende på samme tid.

Xperia 10 II har desuden 3,5 mm jackstik, så du kan benytte Sonys lydteknologi sammen med dit normale kablede headset.

Derudover kommer mobilen med Corning Gorilla Glass 6 og er IP65/IP68-certificeret, hvilket betyder den er vand- og støvafvisende. Batteriet er på 3.600 mAh og Xperia 10 II vejer 151 gram. Xperia 10 II kører på Qualcomm Snapdragon 665 og der er Android 10 installeret fra salgsæsken.

Du får et triple-kamera med en 12 megapixels hovedsensor og to 8 megapixels objektiver; ultravidvinkel (16 mm), vidvinkel (26 mm) og telefoto (52 mm). Kameraet har desuden en ny nat-tilstand, hvilket giver gode billeder selv i mørke omgivelser.

Foruden Xperia 10 II kommer i handlen i juni, så ventes det også, at topmodellen Xperia 1 II kommer i butikkerne deromkring. Dette har Sony dog endnu ikke meldt ud.

Xperia 10 II bliver tilgængelig hos Yousee, Telia, Telenor, Call Me, CBB, Telmore og Elgiganten. Det er i skrivende stund allerede muligt, at “smide” den i kurven hos Elgiganten.

Sony Xperia 1 II satser på 5G og Zeiss-optik

Du kan se den fulde specifikationsliste på Sonys hjemmeside.

INFO: Denne artikel er tilrettet den 26. maj 2020 efter nye oplysninger fra Sony.

Mere til historien

Det er spændende om Sony Xperia II, Xperia 10 II og Xperia L4 kan vende rundt på Sonys faldende salg, der har været ramt af coronakrisen, men det er absolut ikke den fulde forklaring.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
31 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Android 17 giver Sony Xperia to markante nyheder

Android 17 gør udvalgte Xperia-modeller mere anvendelige på tværs af mobil og computer. Men de største funktioner er forbeholdt Sonys dyrere topmodeller.

(mere…)
Prisen rammer 33.000 kroner: Hvem i alverden køber denne nye Walkman?

Sony har opdateret sine dyreste Walkman-afspillere. Topmodellen koster næsten 33.000 kroner, mens den billigste af de to nye modeller står til 15.490 kroner.

(mere…)
Sony bryder løfte til Xperia 10 VI-ejere: Android 17 droppes

Sony havde lovet tre års systemopdateringer til Xperia 10 VI, men Android 17 bliver alligevel ikke sendt ud til modellen.

(mere…)
Sony lancerer tre nye trådløse hovedtelefoner

Sony udvider sortimentet med tre nye trådløse hovedtelefoner. Priserne starter ved 399 kroner.

(mere…)
Sony lancerer GTA VI-controller – men kommer den til Danmark?

Sony lancerer to limited edition DualSense-controllere til Grand Theft Auto VI. De kommer i sort og hvid, men Danmark er ikke blandt de lande, hvor Sony har annonceret direkte forudbestilling.

(mere…)
Sony Xperia 10 VIII får lysere skærm og to dages batteritid

Sony Xperia 10 VIII byder på en 50 procent lysere OLED-skærm, kraftigere stereolyd og op til to dages batteritid. Den danske pris bliver 4.599 kroner.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram