OnePlus’ konceptmobil Concept One kommer selvfølgelig

VIDEO: OnePlus Concept One kan ikke købes, siger OnePlus. Det er kun et spørgsmål om tid før en mobil med nogle af elementerne kan købes, mener jeg.

Videoen præsenteres i samarbejde med Samlino.dk, der giver dig mulighed for at sammenligne over 100 priser på mobilabonnementer Annoncelink på 1 minut.  

Jeg har haft OnePlus Concept One i hånden. Det skete i forbindelse med en turné, hvor OnePlus fremviser deres konceptmobil der indeholder nye tanker om materialevalg, farver og teknologi.

Concept One kommer ikke i butikkerne. Det er en koncepttelefon, der ikke er tiltænkt slutbrugere. Den skal vise hvilke tanker OnePlus går med om fremtidens teknologi, lyder meldingen fra OnePlus.

Det lyder rigtigt, men i virkeligheden tror jeg det er et markedsføringsstunt, der skal øge opmærksomheden omkring OnePlus og være med til at holde gryden i kog. I første omgang for at tiltrække interesserede kunder i forbindelse med den kommende OnePlus 8-lancering. Senere skal touren bruges til at skaffe ambassadører for OnePlus.

OnePlus 8 kommer før du forventer

Firmaet kører rundt i verden og viser telefonen frem for journalister og udvalgte OnePlus-fans ved lukkede arrangementer. Det var sådan et arrangement jeg deltog i fornylig her i Danmark, hvor jeg fik mulighed for at prøve telefonen.

Trækplastret er kameralinserne, der gemmes bag elektrokromisk glas – det der også kaldes smartglass. Når kameraet aktiveres, kommer linserne til syne.

OnePlus gør kameraet usynligt

Smartglass er ikke en OnePlus-opfindelse. Det findes allerede på markedet i mange varianter, men det er første gang, vi ser det i en smartphone.

OnePlus har lidt travlt. Hvis konkurrenter som Samsung og Apple synes smartglass er en vildt god idé, så nytter det jo ikke noget for OnePlus, hvis de store techproducenter stjæler deres idé. Derfor er OnePlus nødt til at komme med en smartphone, der gør brug af smartglass.

Præsentationen af OnePlus Concept One var den 7. januar 2020. Det giver OnePlus 6-9 måneders forspring, hvis ikke de andre producenter gennem underleverandører for længst har fået den samme idé. 6 til 9 måneder er nemlig den tid det tager, at udvikle et produkt fra første streg til salgsklar enhed.

OnePlus er klar efter sommer – senest

Mit bud er, at OnePlus kommer med en udgave af koncepttelefonen efter sommer, måske før. Det kan være glasteknologien bygges ind i en specialudgave af OnePlus 8, der formodentlig præsenteres i slutningen af marts eller starten af april.

I den hurtige techmarked ville det være temmelig dumt, hvis man som producent fremviser en idé uden selv at være klar med den i kulissen.

Risikoen er, at konkurrenterne stjæler idéen og lancerer dem som deres egen. Dermed vil eksempelvis Samsung tage æren for noget, der ikke er deres opfindelse eller idé. Til den tid vil kun os tech-nørder huske, hvor idéen oprindeligt kom fra.

Jeg er ret sikker på OnePlus nok skal være klar. Om produktet hedder ”Concept One” eller noget helt andet er ikke så vigtigt. Det vigtige er, at idéerne kommer på markedet.

I øvrigt har OnePlus tidligere bekræftet, at glasteknologien vil finde vej til et forbrugerprodukt.

Hvad tænker du om OnePlus Concept One?

GÅ IKKE GLIP AF FREMTIDEN ⚡️
Tech-verdenen bevæger sig hurtigt. Vi samler de vigtigste nyheder, så du altid er foran – leveret direkte i din indbakke 4 gange om ugen.

Hold mig opdateret (gratis)


Mere til historien

Det tager 0,7 sekunder på OnePlus Concept One, at gøre glasset gennemsigtigt. Ifølge OnePlus er glasset næsten lige så gennemsigtigt som almindeligt glas. OnePlus’ har lavet cirka 30 prototyper af Concept One, der i øvrigt har et tyndt lag ægte gansta-guld på kanten.

OnePlus er væk: Nu rykker Oppo ind – men tør fansene bide på?

OnePlus levede højt på et passioneret fan-community, men formåede aldrig at omsætte hypen til et stabilt massemarked. Nu overtager moderselskabet Oppo hyldepladsen i Danmark, men spørgsmålet er, om brugerne tør stole på koncernen efter det pludselige exit.

(mere…)
Segway Navimow X450 imponerer efter en hel sommer i haven

VIDEO: Segway Navimow X450 er ikke til den almindelige villahave, men på store og udfordrende græsarealer leverer den en imponerende stabil indsats.

(mere…)
Første indtryk af Pixel 11 Pro: Den største nyhed er ikke telefonen

VIDEO: Google Pixel 11 Pro og Pixel 11 Pro XL byder mest på finpudsning, men den nye AI-funktion Rambler kan blive den mest interessante Pixel-nyhed i flere år.

(mere…)
Jeg ville ikke købe Galaxy Z Fold8. Alligevel blev jeg ved med at bruge den


ANMELDELSE: Jeg har aldrig for alvor forstået Samsungs Fold-koncept. Men Galaxy Z Fold8 har fået mig til at ændre mening. Ikke fordi kameraet er fantastisk eller prisen giver mening, men fordi formatet endelig gør.

(mere…)
XPENG L03: Billigste XPENG nogensinde – men måske den mest interessante?

VIDEO: Xpeng L03 bliver mærkets billigste model i Danmark, men den nye AI-platform, Google Maps-integration og omfattende standardudstyr gør den til mere end blot en budget-elbil.

(mere…)
OnePlus er færdige i Europa

Så blev det officielt. OnePlus trækker sig ud af det europæiske og amerikanske marked.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
12 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram