OFFICIELT: Mobile World Congress 2020 er aflyst

BREAKING NEWS: Mobile World Congress 2020 er aflyst. Årsagen er coronavirus. Flere producenter og udstillere har trukket sig over de seneste uger.

Indgangen til Mobile World Congress 2014 (Foto: MereMobil.dk)
Indgangen til Mobile World Congress 2014 (Foto: MereMobil.dk)

Vi skrev tidligere i dag, at der skulle være planlagt et møde fredag den 14. februar 2020, hvor skæbnen for dette års mobilkonference skulle afgøres. Nu meddeler GSMA, organisationen bag Mobile World Congress, at MWC2020 er aflyst.

Det har GSMA offentliggjort i en pressemeddelelse og et tweet, som henviser til den officielle pressemeddelelse.

Officielt tweet om MWC 2020 fra GSMA der arrangerer eventen

100.000 deltagere

John Hoffman, CEO ved GSMA, har også meddelt Bloomberg at det vil være umuligt at afholde Mobile World Congress 2020 på grund af coronavirus.

Sidste år deltog 100.000 personer på Mobile World Congress. Mange af disse var enten baseret i Kina eller arbejdede for kinesiske virksomheder. Kina er også der, hvor udbruddet af coronavirus startede og hvor det har ramt befolkningen hårdest.

Der er på nuværende tidspunkt mere end 42.000 personer, som er smittet og over 1.000 personer, der er døde af den frygtede virus.

GSMA meldte tidligere i dag, at konferencen ville blive afviklet uanset frygten for coronavirus. Dog forlød det også, at GSMA forsøgte at aflyse dette års event, men ikke kunne, da den spanske regering ikke havde erklæret coronavirus som sundhedsrisiko.

Det er uvist om den spanske regering nu har ændret mening. Sikkert er det i hvert fald, at GSMA har aflyst MWC 2020.

Officielt statement fra GSMA

Siden den første udgave af Mobile World Congress blev afholdt i Barcelona tilbage i 2006 har GSMA indkaldt branchen, regeringer, ministre, politikere, operatører, medier og brancheledere på tværs af mobilbranchen.

Af hensyn til sundheden og sikkerheden generelt i Barcelona og Spanien, har GSMA aflyst MWC Barcelona 2020, fordi den globale bekymring omkring coronavirusudbruddet, rejseproblemer og andre omstændigheder gør det umuligt for GSMA at afholde arrangementet.

Host City-partierne respekterer og forstår denne beslutning.

GSMA og Host City-partierne vil fortsat arbejde sammen og støtte hinanden for MWC Barcelona 2021 og fremtidige udgaver.

Vores sympati på dette tidspunkt er med dem, der er berørt i Kina og over hele verden, forlyder det.

…flere har trukket sig den seneste tid

Inden GSMA har taget beslutningen om officielt at aflyse dette års MWC blev konferencen ramt af, at flere producenter og udstillere valgte at trække sig uanfægtet af om GSMA ville afholde eller aflyse konferencen.

Nogle af de virksomheder der havde trukket sig fra Mobile World Congress 2020 var Samsung, Facebook, Sony, Nvidia, NTT Docomo, TDC, 3 og senest Nokia.

HMD Global trækker Nokia ud af MWC

Mere til historien

Det er endnu uvist om alle producenter, som havde planlagt lanceringer af produkter under Mobile World Congress vil afholde dem i disse dage eller de vælger at flytte deres lanceringsevents. Sony har oplyst, at de fastholder deres lanceringsevent mandag den 24. februar 2020 klokken 8.30, men de øvrige har ikke meldt noget ud endnu.

Fairphone 5 vinder pris

Fairphone har netop vundet en pris, som er uddelt i forbindelse med Mobile World Congress.

(mere…)
Mobile World Congress 2021 er udskudt i månedsvis

I år blev verdens største mobilkonference ikke til noget, men datoen for 2021 er nu meldt ud, dog måneder senere end normalt.

(mere…)
Mobile World Congress aflyst – hvad så?

Verdens største mobilkonference, Mobile World Congress 2020, blev aflyst i sidste uge pga. coronavirus. Men hvad med de mange lanceringer af nye produkter?

(mere…)
HMD Global trækker Nokia ud af MWC

Mobile World Congress 2020 er ramt af masseaflysninger fra de vigtigste virksomheder. Senest har HMD Global trukket Nokia ud af eventen.

(mere…)
Mobile World Congress 2020 risikerer aflysning

MWC 2020 aflyses eller gennemføres? Skæbnen for dette års Mobile World Congress 2020 vil måske blive endelig besluttet fredag den 14. februar 2020.

(mere…)
Danske TDC dropper også MWC 2020

Nu har danske TDC også valgt at melde afbud fra verdens største mobilkonference pga. coronavirus. Flere udenlandske mobiloperatører har også trukket sig.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram