Fullrate lukkes af TDC

KORT NYT: Endnu et dansk telebrand lukkes nu. TDC-koncernen har besluttet at lukke Fullrate.

Nu er det slut for Fullrate. TDC lukker det teleselskab som de opkøbte i 2009 for omkring 400 millioner kroner.

Fullrates cirka 200.000 telefoni- og bredbåndskunder flyttes over i YouSee. Det vil ske hen over de kommende måneder.

I slutningen af november 2019 lukkede TDC erhvervsdelen af Fullrate, kendt som Fullrate Pro. Disse kunder blev flyttet til Relatel, der desuden også fik kunderne fra Firmafon, der i samme ombæring måtte lade livet.

Ifølge Michael Moyell Juul, koncerndirektør i Nuuday, vil man med én enhed kunne udvikle bedre produkter, skriver Finans.dk. Nuuday er navnet for den kundevendte del af TDC. Under Nuuday findes YouSee.

TDC skifter navn igen – stort ståhej for ingenting

Kunderne hos Fullrate modtager en mail inden de flyttes over til YouSee. SIM-kortet skal ikke skiftes. Kunder med bredbånd fra Fullrate kan beholdes deres nuværende router.

► Hvis du efter lukning af Fullrate er på udkig efter en ny bredbåndsudbyder, så tjek prissammenligningsiden her Annoncelink.

Fullrates mail til kunderne: Lige nu fortsætter dit abonnement, helt som det plejer. Og dine regninger kører videre som normalt. I løbet af foråret bliver dit Fullrate-abonnement til et YouSee-abonnement. Vi tager os af alt det praktiske – og sørger selvfølgelig for at fortælle dig, hvad der sker hvornår.

Fullrate åbnede i 2005 af Peter Mægbæk og Stig Myken. Peter Mægbæk har i dag investeret i bredbåndssatsningen Fastspeed, som vi tidligere har skrevet om her på MereMobil.dk.

Fastspeed: Det er en ære at blive kopieret

☕️

Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned

Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.

🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.

Mere til historien

Blandt teleselskaber som TDC tidligere har købt er: Telmore (2003 – 400 mio. kr.), UnoTel (2007 – 20 procent), Fullrate (2009 – 400 mio. kr.), M1 (2009 – 170 mio. kr.), Onfone (2011 – 300 mio. kr.), Firmafon (2019).

Læs de 8 kommentarer og deltag i debatten
Subscribe – få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste