Sonos varsler prisstigning
I forbindelse med at Sonos flytter produktionen ud af Kina, så varsler de øgede priser. Prisstigningen sætter ind allerede i januar.
Sonos, der er kendt for deres multiroom-højttalere, varsler en prisstigning.
I første omgang gælder prisstigningen i hvert fald på hifi-produkterne Amp og Port. Grunden til prisstigningen er, at produktionen flyttes fra Kina til Malaysia.
Sonos vil fokusere mere på stemmestyring af din musik
Prisen øges med 50 dollars fra og med den 9. januar 2020.
I første omgang gælder prisstigningen kun disse to produkter, hvilket betyder de andre Sonos-produkter vil have uændrede priser. Det skriver Tek.no.
Sonos Amp og Port er begge det, der betegnes som niche-produkter. De bruges til at tilslutte traditionelle HiFi-systemer til de øvrige Sonos-produkter.
Amp er en forstærker, der lader dig benytte traditionelle højttalere, mens Port lader dig tilslutte din traditionelle forstærker eller pladespiller til resten af dit system.
Vi har på MereMobil.dk tidligere i år testet Sonos Amp og har kun ros tilovers for produktet. Der i vores test endte på 6 ud af 6 stjerner.
ANMELDELSE: Sonos Amp – genoplev den fede retrolyd
Mere til historien
Kunne du godt tænke dig Sonos højttalere, men ikke synes du har penge til ”de rigtige”. Så har Sonos og IKEA indgået et samarbejde og udviklet nogle højttalere, der faktisk gør det rigtig fint. Du kan læse nærmere i vores test af IKEA’s Sonos produkter her.