Sonos Era 100 SL test: Mere lyd for færre penge?
TEST: Sonos giver den klassiske lyd til en skarpere pris i Era 100 SL. Her er min dom over streaming-højttaleren, der mangler en vigtig detalje.

Sonos har med Era 100 SL sendt en højttaler på gaden, der i mine øjne føles som den naturlige arvtager til den klassiske Sonos Play
Spørgsmålet er, om det er nok til at holde konkurrenterne på afstand i et marked, hvor Sonos’ fordums storhed som ubestridt multiroom-konge er begyndt at falme en smule.
Design: Gennemført Sonos-stil med et smart twist
Når jeg pakker den ud, er jeg ikke i tvivl: Det er klassisk Sonos-design.
Den hvide eller sorte plastikkasse ligner præcis det, den er – en del af familien. Den fylder ikke meget på køkkenbordet eller i reolen, og touchknapperne på toppen fungerer, præcis som jeg forventer af Sonos; de er hurtige og intuitive at betjene.
På bagsiden finder jeg en USB-C port, hvilket er en vigtig tilføjelse.
Det betyder nemlig, at du kan tilslutte kablet lyd (line-in) via en adapter (ekstraudstyr). Det gør den lille kasse betydeligt mere alsidig, hvis du eksempelvis vil have lyden fra en pladespiller ind i systemet.
Den velkendte (og insisterende) Sonos-lyd
Indmaden i Era 100 SL består af tre forstærkere, en mid-woofer og to vinklede tweetere. Det er præcis samme setup som i den almindelige Era 100, og lyden fejler da heller ikke noget som baggrundsmusik – men det bliver aldrig den helt store audiofile oplevelse for mig.
Sonos har altid været eksperter i at presse meget “buldrende” lyd ud af små plastikkasser. Det går desværre ofte ud over detaljerne.
I mine ører er lyden meget “tæt” og “in your face”. Uanset hvor meget jeg skruer ned, føles lyden meget insisterende. Faktisk er lyden så distinkt, at jeg næsten altid kan høre, om det er en Sonos-højttaler, der spiller, i det øjeblik jeg træder ind i et rum.
LÆS MERE: Her er de nye Sonos Play og Era 100 SL højttalere
Trueplay og den evige Android-irritation
Jeg synes, det er dejligt, at Sonos har valgt at integrere Trueplay i denne model, selvom det er en af de billigere i sortimentet. Det giver en mærkbar optimering af lyden, når højttaleren får lov at måle rummet op.
Jeg må dog stadig konstatere, at det er hamrende irriterende, at man stadig ikke kan bruge Trueplay direkte fra en Android-telefon som min Samsung Galaxy S26 Ultra. Her i 2026 føles det som en unødig og gammeldags begrænsning, som Sonos burde have løst for længst.
Hvorfor manglen på mikrofon er en fordel i Era 100 SL
Som navnet “SL” antyder, mangler denne udgave mikrofoner. Det betyder ingen stemmestyring – og i min optik er det kun positivt.
De fleste stemmestyringstjenester fungerer alligevel ikke optimalt i dag, og som forbruger er det rart, at jeg ikke skal betale for en funktion, jeg sjældent bruger.
Bluetooth og stereo-fordelen
Det er genialt, at jeg nu kan bruge højttaleren via en Bluetooth-forbindelse. Men vær opmærksom på, at dette ikke er en standalone Bluetooth-højttaler.
Du skal have adgang til Sonos-systemet i opsætningen for overhovedet at kunne aktivere den. Derefter kører det dog fint, og understøttelsen af AirPlay fra iPhone gør det legende let at streame direkte.
Har du en gammel Sonos Play stående? Så skal du ikke skifte den ud med en Era 100 SL for lydens skyld alene – der er forskellen for lille. Men hvis du vil have en bedre lydoplevelse, så køb to og sæt dem op som et stereopar. Det løfter lydbilledet markant.
I min 1:1 sammenligning med den originale Sonos Play, så ER lyden bedre og mere detaljeret i Era 100 SL, men du behøver stadig ikke smide den gamle Play ud – den gør det stadig glimrende.
Sonos-app’en driller stadig
En gang var Sonos den ubestridte konge af multiroomlyd, men i dag er glansen falmet.
Konkurrenterne er rykket tæt på, og Sonos’ egen app er desværre blevet berygtet for at drille og være ustabil.
Jeg forventer som forbruger en fuldstændig gnidningsfri oplevelse, og her lider Sonos desværre stadig under tekniske udfordringer, der kan frustrere i hverdagen.
Konklusion: Den fornuftige vej til Sonos-lyd i 2026
Prisen for Sonos Era 100 SL er 1.499 kr. vejledende, hvilket gør den billigere end standardudgaven til 1.690 kr.
Mangler du et sæt Sonos-højttalere til en fornuftig pris til dit nuværende setup, så er Era 100 SL et godt bud.
Det gælder uanset, om du skal bruge den på køkkenbordet eller som baghøjttalere til din soundbar i stuen. Du får præcis den oplevelse, du forventer af Sonos – på godt og ondt.
4 ud af 6 stjerner.
Find den billigste Sonos Era 100 SL
Se hvem der har den absolut laveste pris lige nu på Sonos Era 100 SL.
Vi henter priserne. Vent venligst ⏳
Indlæses priserne ikke?
Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.
Fordele og lidt at tænke over
Fordele:
- God touch-betjening og klassisk design.
- USB-C tilslutning for øget alsidighed.
- Ingen mikrofoner (for dem der ikke bruger stemmestyring).
- Prisen er skarpere end standardmodellen.
- Kan bruges med Bluetooth eller AirPlay
- Velkendt Sonos lyd
- Multiroom-understøttelse
Lidt at tænke over
- Lyden mangler detaljer og kan føles for “tæt”.
- Ingen Trueplay-støtte til Android.
- Kræver Wi-Fi-opsætning før Bluetooth kan bruges.
Mere til historien
Konkurrenten Denon er også klar med et højttalerbud her i 2026. Læs mere om dette her.

