Nabohjælp – måske den bedste tyverisikring af dit hjem

Appen Nabohjælp og Nabohjælpsordningen er måske den bedste tyverisikring, som du kan få på dit hjem. Læs hvordan du med naboernes hjælp sikrer din bolig.

Nabohjælp appen er ikke ny. Faktisk blev den lanceret den 6. maj 2019 både i Google Play Store og Apples App Store.

Appen er måske den bedste tyverisikring til din bolig.

Screenshots fra Nabohjælp appen
Screenshots fra Nabohjælp appen

Med Nabohjælp kan du skabe kontakt mellem dig og de øvrige beboere i dit lokalområde. Dermed kan I stå sammen og forsøge at bekæmpe indbrud.

Appen gør det blandt andet muligt at sende naboerne en besked, hvis der observeres noget mistænkeligt i lokalområdet.

Du kan også give naboerne besked, hvis du er væk på ferie, så de kan holde et vågent øje med dit hus imens.

GUIDE: Sådan gør du udendørsbelysningen rigtig smart

Vi opfordrer til, at du downloader Nabohjælp allerede nu.

Det er ingen hemmelighed, at julen og ferier kan være en travl tid for indbrudstyvene. I perioden mellem den 23. og 31. december 2018 blev der anmeldt 1.047 indbrud over hele landet. Alene den 24. december 2018 var der 250 indbrud på landsplan. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Alle i Nabohjælp tjekkes

Det er hurtigt og nemt, at komme i gang med Nabohjælp. Du skal blot downloade appen på din smartphone eller tablet. Det kræver NemID for at oprette en profil.

Alle nabohjælpere NemID- og adressevalideres via CPR, eller brev, som en del af sikkerheden.

Når du er oprettet, vil du modtage et velkomstbrev med klistermærker, så du kan vise, at du er en del af “Nabohjælp”. Det er muligt at tilføje to adresser til din profil f.eks. din folkeregisteradresser og dit sommerhus.

Screenshots fra Nabohjælp appen
Screenshots fra Nabohjælp appen

Når du er logget ind, så kan du se andre tilmeldte nabohjælpere i dit nabolag, samt selv definere hvor stor en radius du ønsker (max. 1 km) og hvem du vil modtage advarsler og spørgsmål fra.

Derudover kan vi opfordre dig til at spørge naboerne om de har lyst til at være med. Har I en grundejerforening, beboerforening eller andet så kan I tage emnet op der, men ellers kan man også opfordre andre i nabolaget via lokale Facebook-sider m.m.

Du kan downloade appen Nabohjælp gratis i Google Play Store og Apples App Store. Der er i skrivende stund 316.925 nabohjælpere – måske er dine naboer allerede er tilmeldt?

Nabohjælp er et gratis tilbud fra Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden.

Smarthome-teknologier giver også nemme muligheder for sikring og overvågning af dit hjem. Vi har eksempelvis set nærmere på kameraer fra Netgear Arlo. Du kan læse anmeldelsen herunder.

ANMELDELSE: Sådan overvåger du boligen på den lette måde

Mere til historien

Det er ikke kun i julen og nytåret, at du skal være opmærksom. Resten af året er det faktisk oftest fredage, at tyvene begår indbrud. Fredag var nemlig den ugedag i 2018, hvor mere end en femtedel af alle indbrud fandt sted. 8 ud af de 10 dage, hvor der i 2018 var flest indbrud var fredage – mens de resterende var jule- og nytårsaften.

Læs også:
Flere end hver tredje ønsker et intelligent hjem

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram