Google har åbnet op for et nyt eksperiment, som skal hjælpe forbrugerne med at bruge telefonen mindre – men hjælper det overhovedet?

Tidligere i oktober lancerede Google deres Digital Wellbeing Experiments.

Eksperimentet er en samling af Android-applikationer, hvis formål har at nedsætte forbruget af mobilen.

Dette kan ske på flere måder, alt efter hvilken applikation man vil gøre brug af.

Digital Wellbeing Experiments har blandt andet applikationer, der sætter dine notifikationer på pause. En anden tæller, hvor tit du åbner din telefon for at tjekke den.

Skriver du hurtigere på smartphonen end computeren?

Det store spørgsmål er så bare, om disse applikationer egentlig tjener sit formål eller hurtigt er et noget vi får overset. Måske er det endda mere et PR-stunt fra virksomhedernes side.

Det spørgsmål har DR Nyheder undersøgt nærmere og talt om med blandt andet Anette Høyrup, der er seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk, samt medlem af Dataetisk Råd.

Anette Høyrup mener, at tiltagene for disse “services” er fine, men om det mere er et PR-stunt, er svært og svare på.

–“Google lytter til debatten og bekymringen for, om vi ender som nogle zombier, der altid går rundt og stirrer ind i vores smartphones. Men jeg tror ikke de har en interesse i, at vi skal være mindre på vores telefoner. Jo mindre vi er det, jo dårligere bliver deres forretning.” – Anette Høyrup til DR Nyheder.

Netop virksomhedernes forretning kan også spille en rolle i spørgsmålet omkring forbrugsvanerne.

Om 5 år bruger du ikke længere en smartphone

Både Google og Apple har deres tiltag, som skal hjælpe os med at pakke telefonen væk. Samtidig vil de også gerne have, at man bruger deres produkter og services.

Anette Hørup fortsætter til DR Nyheder –“Techgiganterne ved, at det er godt for deres image, at de laver den slags tiltag, så de tænker på deres omdømme. Men man skal ikke være naiv og tro, at der ikke også er en forretningsmodel i det. Den er bare mere langsigtet.”

Hvad siger forskningen?

DR Nyheder har samtidig også spurgt Andreas Lieberoth, som er adjunkt ved Aarhus Universitet, omkring virkningen ved disse tiltag. Til dagligt forsker han nemlig i teknologiens indflydelse.

Andreas Lieberoth kender ikke til konkrete eksempler på lignende tiltag, hvor det har en målbar effekt efter noget tid.

Der er blandt andet lavet forsøg med deltagere, der skulle undgå at bruge Facebook en periode, hvor effekten har været tvivlsom.

-“Generelt kommer folk tilbage og rapporterer at “det var sgu rart”, for så har de tid, de kan bruge på noget andet. Men forskningen viser også, at det ikke har nogen effekt på lang sigt. De tager deres gamle vaner op igen efter noget tid.” – fortæller Andreas Lieberoth til DR Nyheder.

Overordnet set, så skal man passe på med alt for stramme regler. Typisk så falder man hurtigt tilbage i det gamle mønster, hvis man strammer reglerne for meget overfor sig selv.

Slip af med din smartphone-afhængighed

Hvis man ønsker at nedsætte ens forbrug, men ikke føler at de givne applikationer hjælper, så har Andreas Lieberoth et råd.

–” Man kan for eksempel aftale, at hvis man skal bruge telefonen fra man kommer hjem til man har spist, så skal det foregå på hjemmekontoret. Små klare adfærdsgreb, som gør det lidt mere besværligt, men hvor det stadig er muligt, har en bedre effekt.” – Andreas Lieberoth til DR Nyheder.

Mere til historien

I en undersøgelse tilbage i juli, viste det sig at over 42 procent af børn i USA, brugte deres mobil i mere end 30 timer om ugen.