The Sims 4 får stor opdatering

Spillet The Sims 4, står til en større opdatering og modernisering.

Den nye forside i The Sims 4 (Foto: EA)
Den nye forside i The Sims 4 (Foto: EA)

Spillet The Sims er sikkert noget mange har hørt om, og måske også prøvet.

Det første spil blev lanceret tilbage i år 2000, og siden da er flere versioner og efterfølgere kommet til.

Udvikleren af The Sims har også stået for udviklingen af SimCity, der blev udgivet tilbage i 1989.

Harry Potter-feberen raser på mobilen og Danmark er ramt

Det nyeste er The Sims 4 som blev lanceret i 2014 til Windows og 2015 til macOS. Netop dette spil står nu til en større modernisering.

Den kommende opdatering byder blandt andet på en opdateret hovedmenu, loadingskærm og en ny Plumbob. Alt sammen med fokus på farven blå.

Den nye Plumbob vil blive brugt som logo i trailers og som loadingskærm, men vil ikke erstatte den nuværende Plumbob som findes i selve spillet.

Googles konsoldræber skuffer inden starten

Opdateringen byder også på en ny mulighed, nemlig Create-A-Sim Story.

Ved at svare på nogle “personlige spørgsmål” kan man personalisere sin karakter mere. Det vil påvirke din karakter på flere måder.

I Build & Buy kategorien er der tilføjet mere end 1.000 nye objekter.

Til konsolbrugerene er der en særlig nyhed. Island Living kommer til konsol hvor en ny patch vil tilføje både Alexa Sims Skill og Freelancer karrieren til konsol.

Apple Arcade – ny eksklusiv spiltjeneste

Den nye opdatering begynder at rulle ud fra den 16. juli til PC, Mac og konsol.

Mere til historien

The Sims er et af de mest downloadet PC-spil. Det første The Sims spil fra 2000 havde i 2016 over 200 millioner downloads ifølge MuseumOfPlay.

Tags:

Silas Kærhøg

Om Silas Kærhøg

Silas er freelance-skribent, og har en stor interesse i mobiludvikling. Han har en bred viden indenfor det tekniske, og er særligt interesseret i mobilkamera og software.