Nordea vil angiveligt købe sig ind i MobilePay

Rygterne svirrer om, at Nordea er tæt på, at købe sig ind i MobilePay, som i dag ejes 100 procent af Danske Bank.

MobilePay "flytter hjemmefra" og bliver et selvstændigt firma - derfor nyt logo (Foto: MobilePay)
MobilePay “flyttede hjemmefra” og blev et selvstændigt firma – derfor nyt logo (Foto: MobilePay)

Nordea, Nordens næststørste bank, er tæt på at købe sig ind i MobilePay. Sådan forlyder det fra kilder, som Børsen har talt med. MobilePay er i dag ejet 100 procent af Danske Bank. Det skriver Finans.dk.

Det var Danske Bank, der udviklede mobilbetalingsløsningen, mens de øvrige banker, deriblandt Nordea, var med i konkurrenten Swipp.

Forhandlingerne har ifølge Børsen været fremskredne og internt går det eventuelle samarbejde under navnet ”Project Onion”. Der er dog ingen af de to banker, som på nuværende tidspunkt ønsker at bekræfte oplysningerne.

MobilePay er en succes: Sparer samfundet for millioner

-”Den faste regel for os på den type spørgsmål er, at vi ikke har nogen kommentarer til dem. Hvis der kommer noget om det, så kommunikerer vi det til markedet,” sådan lyder meldingen fra Kennis Leth, der er pressechef i Danske Bank, til Børsen.

I juni åbnede Torben Gamst, den danske chef i MobilePay, dog op for at andre banker kunne blive en del af MobilePay for at styrke sig i den internationale konkurrence. Hvor nogle af konkurrenterne er Amazon, Google og Apple.

MobilePay vender tomlen ned af 3D-ansigtsgenkendelse på Android

-”I den situation kan jeg godt forestille mig, at andre banker bliver en del af MobilePay. Og det er der inviteret til flere gange. Jeg oplever ikke Danske Bank som protektionistisk,” udtalte Torben Gamst altså tilbage i juni måned.

Tilbage til 2016, hvor Nordea forlod konkurrenten Swipp, skulle Danske Bank have åbnet op for et samarbejde om MobilePay. Det skriver Børsen.

På disse smartphones kan du ikke længere bruge MobilePay

Mark Wraa-Hansen, der er øverste chef i MobilePay, har tidligere udtalt til Finans i marts 2019, at han gerne ser flere banker, kommer ind i ejerkredsen.

Om andre end Nordea er på vej til at købe sig ind i ejerkredsen af MobilePay er uvist.

Mere til historien

Danske Bank, Nordea og fire andre nordiske storbanker samarbejder allerede på nuværende tidspunkt om et projekt, der hedder P27, som gør det muligt at gennemføre realtidsbetalinger mellem nordiske mobilbetalingsløsninger.

Nets-nedbrud: Nyt offline-system reddede betalingerne

Mens et omfattende Nets-nedbrud skabte overskrifter landet over torsdag, kunne danskerne fortsat handle i supermarkederne. Et nyt "offline-beredskab" bestod sin første store generalprøve med glans.

(mere…)
Kontanterne dør: Nu betaler 6 ud af 10 danskere med mobilen

Mønter og sedler er på vej på museum. En ny rapport fra Nets viser, at mobilbetaling er stukket helt af i Danmark, mens kontanterne nu kun bruges af et fåtal. Apple Pay og Google Pay sidder tungt på kassen.

(mere…)
Slut med betalings-panik ved nedbrud: Nu virker mobilen uden internet

Et nyt digitalt beredskab sikrer, at du kan handle ind i mindst syv dage, selvom betalingssystemerne eller internettet er nede. Det gælder også for Apple Pay og Google Pay.

(mere…)
MobilePay lancerer grønlandsk sprogudgave

En af de mest brugte apps i Grønland er endelig blevet mere lokal. Fra i dag kan de grønlandske brugere nemlig vælge at bruge MobilePay på deres eget modersmål.

(mere…)
MobilePay i udlandet: Swipe penge i hele Europa

Glem alt om besværlige overførsler til udlandet. MobilePay er nu officielt trådt ind i et massivt europæisk samarbejde, der gør det muligt at sende penge på tværs af grænser og betale i udenlandske butikker.

(mere…)
MobilePay-svindel halveret med nyt AI-system

Svindlerne har fået sværere vilkår hos MobilePay. Et nyt system baseret på maskinlæring har på kort tid kraftigt reduceret antallet af svindelsager i Danmark.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram