OnePlus 7 er prisvenlig og kraftfuld
OnePlus 7 ligner promodellen ret meget, men er betydeligt billigere. Her er OnePlus’ prisvenlige smartphone.
OnePlus 7 er absolut interessant for de fleste og prismærket tiltaler formentlig langt flere. Men OnePlus 7 er ikke længere flagskibet hos OnePlus. Nu er Pro-modellen kommet til og topmodellen hos den kinesiske producent.
Alt fokus er lagt ind på proudgaven, hvilket blandt andet ses ved, at OnePlus 7 kommer i butikkerne senere en OnePlus 7 Pro.
LÆS OGSÅ: Dette skal du vide om OnePlus 7 Pro
OnePlus 7 kommer med Qualcomm Snapdragon 855 processoren, 6 eller 8 GB RAM og hukommelsesvarianter på enten 128 GB eller 256 GB intern hukommelse. Batteriet er på 3.700 mAh og understøtter hurtigopladning – men ikke trådløs opladning.
OnePlus har gjort som Apple ved at have salgsstarten på flagskibet, OnePlus 7 Pro, først og så lidt senere salgsstarten på ”den billige” OnePlus 7.
Det var præcis sådan, at Apple gjorde i efteråret med iPhone Xs, iPhone Xs Max og iPhone Xr. Her kom iPhone Xr også til salg lidt senere.
OnePlus 7 kommer i to konfigurationer, men kun i én farvevariant. Dermed har du altså ikke et valg at træffe, da OnePlus 7 kun kommer i farven Mirror Gray.
Priserne er 4.299 kroner for den billigste konfiguration og 4.799 kroner for den dyreste.
Salgsstarten er tirsdag den 4. juni og foruden OnePlus’ hjemmeside vil også 3, Telia, Telenor, YouSee og ProShop forhandle de nye OnePlus-telefoner.
PRISER: Dette koster OnePlus 7 og OnePlus 7 Pro i Danmark
Specifikationer: OnePlus 7
OnePlus 7 Pro | |
Skærm | 6.41” (19.5:9) |
Type | AMOLED |
Overflade | ? |
Opløsning | 2.340 x 1.080 pixels |
PPI | 402 |
Processor | Qualcomm Snapdragon 855 |
RAM | 6 / 8 GB |
Hukommelse | 128 GB / 256 GB |
Udvidelse | Nej |
Kamera 1 | 48 megapixels (f/1.7), OIS, EIS, Sony sensor |
Kamera 2 | 5 megapixels (f/2.4) |
Frontkamera | 16 megapixels (f/2.0), Sony sensor |
Batteri | 3.700 mAH |
Stik | USB-C |
Trådløs opladning | Nej |
Hurtigoplader medfølger | Nej |
Forbindelser | Wi-Fi, Bluetooth 5.0 |
Dual-SIM | Ja |
Fingeraftryk | In-screen |
Ansigtsgenkendelse | Ja |
IP-beskyttelse | ? |
Størrelse | 157.7 × 74.8 × 8.2 mm |
Vægt | 182 gram |
System | Android 9 |
Brugerflade | OxygenOS |
Lidt om OnePlus 7 og OnePlus 7 Pro
Mere til historien
I Kina og Indien bliver det også muligt, at købe OnePlus 7 i farven Red. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke oplyst om den på et senere tidspunkt bliver tilgængelig i vores markedsområde.