Asus Zenfone 6 tager ekstra fede selfies

Asus Zenfone 6 byder på et smart flipkamera, stor kantløs skærm, et kæmpe batteri og hurtig processor. Mød Zenfone 6, der har et fedt kamera til selfies.

Asus Zenfone 6
Asus Zenfone 6 (Foto: Asus)

Asus telefoner er måske ikke så kendte herhjemme, men med lanceringen af Zenfone 6, sætter Asus nu alle sejl ind på at ændre dette.

Asus Zenfone 6 byder på en lang række spændende features, hvor det der nok falder allermest i øjnene er det helt nye flipkamera.

Tendensen i mobilverdenen har længe været den kantløse skærm. Udfordringen har dog været, hvordan man har skulle få plads til selfie-kameraet og diverse sensorer.

Apple og andre mobilproducenter har valgt at løse det med den såkaldte notch i toppen af skærmen. Den løsning har mest af alt været pragmatisk mere end den har været smart.

Vi er nu begyndt at se mobilproducenter, som tager kampen op mod notchen, og her melder Asus sig på banen med et flipkamera.

VIDEO: OnePlus 7 Pro - Det første kig

Flipkameraet skal opgradere dine selfies

Asus Zenfone 6 flipkamera
Asus Zenfone 6 har et flip-kamera (Foto: Asus)

Flipkameraet er motoriseret, og sidder på bagsiden af telefonen. Når du har brug for dit selfiekamera flipper kameraet fra bagsiden og om på forsiden.

Det betyder, at du får et meget bedre kamera til selfies og videoopkald. For nu behøver du nemlig ikke nøjes med et ringere kamera foran, da du udnytter telefonens bedste kamera både bag- og forfra.

Dermed kan du gøre brug af autofokus, 4K 60fps video, understøttelse af EIS, HDR+ & HDR+ Enhanced, Nattetilstand, Panorama og mere, uanset om du vil tage selfies eller fotografere med bagsiden.

Asus har tænkt på holdbarheden

Hvor ville det være ærgerligt, at tabe din spritnye Asus Zenfone 6 mens du tager en selfie. Det har Asus heldigvis tænkt på.

Zenfone 6 har indbygget en såkaldt G-sensor, som registrerer, hvis du pludselig skulle tabe telefonen. Ved at måle accelerationshastighed kan telefonen selv returnere kameraet til bagsiden, såfremt du skulle tabe den mens du er ved at skyde den perfekte selfie.

Selve Flipkameraet er lavet af flydende metal, som ifølge Asus er 20 procent lettere end rustfrit stål men med fire gange styrken. Flipkameraet kan klare mindst 100.000 flips, hvilket svarer til 54 flips per dag, hver dag i fem år.

Hovedkameraet har Sonys nyeste sensor

Asus Zenfone 6
Asus Zenfone 6 (Foto: Asus)

Hovedkameraet har den nyeste Sony IMX586 48MP sensor med f/1.79 blænde og 48 megapixels med Quad Bayer teknologi, som skulle give bedre dag- og natbilleder.

Der er også et 125° vidvinkelkamera på 13 megapixels, som giver dig mulighed for at klemme mere ind i billederne. Det er ganske smart, hvis du vil tage landskabsbilleder eller store gruppefotos.

Kæmpe batteri og hurtigopladning

Selvom flipkameraet og den store skærm formodentlig er det, som der umiddelbart stjæler opmærksomheden, så byder Zenfone 6 på flere overraskelser.

Telefonen kommer nemlig med et kæmpe batteri på hele 5000 mAh. Det betyder, at der burde være mere end rigeligt med strøm til selv den mest krævende mobilbruger.

Asus Zenfone 6 understøtter 18 watt hurtigopladning. Der medfølger en hurtigoplader i salgsæsken, og med den, kan du ifølge Asus oplade din telefon til en hel dag (3300 mAh) på under én time

BATTERITEST: Så længe kunne jeg undvære en oplader

Billeder af Asus Zenfone 6

Stor skærm og hurtig processor

Flipkameraet gør det muligt at slippe for notch'en, og dermed får du meget mere skærm. Denne 6,4 tommer rammefri skærm fra Asus har et skærmområde på 92 procent og en opløsning på 2340 x 1080 pixels.

Skærmen er beskyttet af Corning Gorilla Glass 6, hvilket er med til at give skærmbeskyttelse. Vi anbefaler dog altid, at de benytter et cover, som ekstra skærmbeskyttelse af din telefon.

Processoren er den nye Qualcomm Snapdragon 855. Det betyder, at telefonen kommer med masser af "hestekræfter." Det betyder, at Zenfone 6 har masser af overskud til både krævende apps og spil.

Specifikationer: Asus Zenfone 6

  • Skærm: 6,2 tommer LCD
  • Opløsning: 2340 x 1080 pixels
  • Processor: Qualcomm Snapdragon 855
  • RAM: 6 eller 8 GB
  • Hukommelse: 64, 128 eller 256 GB
  • Udvidelse af hukommelse: MicroSD-kort op til 512 GB
  • Batteri: 5000 mAh
  • Opladning: USB Type-C stik, 18 watt hurtigoplader medfølger
  • Kamera: 48 megapixels f/1.79 + 13 megapixels vidvinkel
  • Stik: 3.5 mm. jackstik
  • Platform: Android 9 (ZenUI)

Det koster Asus Zenfone 6

ZenFone 6 bliver tilgængelig i farverne Midnight Black og Twilight Silver.

Du kan forudbestille i dag (16. maj. 2019). Leveringen sker fra den 25. maj 2019. Herunder kan du se priserne på de forskellige konfigurationer.

Du kan købe ZenFone 6 i Power og via Asus' egen butik på nettet.

ASUS Zenfone 6Pris
6 GB RAM / 64 GB lagerplads3.999 kr.
6 GB RAM / 128 GB lagerplads4.399 kr.
8 GB RAM / 256 GB lagerplads4.699 kr.


KAFFEPAUSE MED TECH: To gange om ugen udgives nyhedsbrevet 'Kaffepause med tech' ☕️ Tilmeld dig gratis her - frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager gratis vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.


Mere til historien

Konkurrenten OnePlus har i den kommende OnePlus 7 Pro valgt en kameraløsning hvor frontlinsen køres op med en motor.

Asus ROG Phone 7 er lige på trapperne

Det er bekræftet, at gamertelefonen Asus ROG Phone 7 snart bliver offentliggjort.

(mere…)
Asus: Android 13 er klar til ROG Phone 6 og ROG Phone 6 Pro

KORT NYT: Har du en af de to gamer-telefoner, Asus ROG Phone 6 eller ROG Phone 6 Pro, så er Android 13 opdateringen klar.

(mere…)
Asus lancerer foldbar computer - mød Zenbook 17 Fold

Asus er klar i Danmark med den foldbare laptop Zenbook 17 Fold.

(mere…)
Samlerobjekt? Vild Diablo Immortal Edition af ROG Phone 6

Asus har præsenteret en limiteret udgave af ROG Phone 6. Temaet er Diablo Immortal. Det er vildt gennemført.

(mere…)
Asus afslører planerne for Android 13-opdateringen

Har du en Asus smartphone, så kan du her se hvornår du kan opdatere til Android 13. Asus har afsløret deres opdateringsplaner.

(mere…)
Lille, hurtig og god – en kompakt succes

EP115: Den fylder mindre end andre telefoner, men har stadig topmodelydelse. Hør min mening om Asus Zenfone 9.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
27 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2023 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram