HTC er på vej med 5G-smartphone
RYGTER: Selvom HTC har det svært, så har de ikke givet op. Nu forlyder det, at vi i 2019 skal forvente de lancerer en smartphone med 5G.
Der er ingen tvivl om, at HTC har det svært og det havde de også i 2018. Men HTC har langt fra kastet håndklædet i ringen – tværtimod. HTC gør i stedet klar til 2019, hvor de blandt andet fokuserer kraftigt på deres Virtual Reality-afdeling.
Selvom der satses på Virtual Reality, så vil HTC også forsøge at genoplive deres smartphone forretning. Det skriver Pocketnow.com. Dette stemmer ret godt overens med, at vi i slutningen af 2018 skrev, at HTC ikke droppede mobilbranchen.
En 5G smartphone fra HTC ventes i 2019. Det er dog ikke i første del af 2019, at vi skal forvente 5G-telefonen fra deres hånd, men derimod i sidste halvdel af året. Sådan lyder det fra Cher Wang, co-founder and chairperson i HTC.
Cher Wang fortæller også, at den nye telefon vil give stor værdi til forbrugerne.
HTC Desire 12s er annonceret på Facebook
Konkurrenterne gør også klar i kulissen med 5G smartphones, men markedet er ikke rigtigt klar endnu. Derfor er HTC’s strategi måske ikke så dårlig. De er ikke pionere på 5G-telefonerne, men lancerer måske i stedet når 5G bliver mere mainstream.
Qualcomm Snapdragon X50 i mere end 30 5G-enheder i år
Hvornår HTC vil lancere en 5G smartphone er uvist, men det virker altså til vi skal forvente det bliver i løbet af 2019. Rygterne har floreret om, at Apple først i 2020 vil være klar med deres bud på en 5G smartphone.
Apple er klar med en 5G iPhone i 2020
Mere til historien
Pocketnow.com skriver også, at det amerikanske teleselskab Sprint allerede her i foråret vil få et 5G HTC hotspot i deres sortiment.