Priserne i parkeringsapps er umulige at sammenligne

Vidste du, at parkeringsapps ikke regner priserne ud på samme måde? Den ene app kan være billigst på ét tidspunkt og en anden på et andet. Læs mere her.

EasyPark, parkering
EasyPark applikation

Vi kan formentlig alle nikke genkendende til, at køre rundt i bymidten og lede efter en parkeringsplads. Afhængig af hvor du skal parkere, så er betalingsmulighederne mange. Lige fra kontanter, til betalingskort og til apps.

Men vidste du, at det faktisk ikke altid er den samme parkeringsapp, der er billigst når du skal betale din parkering? Derfor er det også svært at fortælle hvilken app du skal vælge, hvis du vil parkere billigst muligt. Det skriver DR.dk.

Snart finder Google en parkeringsplads

-”De forskellige apps har deres prisstruktur skruet forskelligt sammen. Der er ikke noget entydigt overblik over, hvad der er den billigste app. Det kommer an på, hvor man skal parkere, og hvor længe man skal parkere,” fortæller Dennis Lange, juridisk konsulent i FDM.

FDM har forsøgt at sammenligne

Google Maps parkeringsforhold
Google Maps parkeringsforhold “Begrænset”

FDM har forsøgt at sammenligne priserne på de seks mest udbredte parkeringsapps. Sammenligningerne er lavet ud fra tre parkeringer i henholdsvis København og Aarhus.

Husk hvor du parkerede med Google Maps

Der er taget udgangspunkt i, at man ikke er abonnent, men blot benytter en parkeringsapp når man har brug for det.

Undersøgelsen har vist, at man ikke kan udpege den billigste app, da priserne varierer alt efter tid og sted.

Et godt eksempel er, at ønsker man tyve minutters parkering i Københavns kommunes røde parkeringszone. Ja, så er det ParkPark, der er den dyreste. Men ønsker man i stedet at parkere i samme zone i to timer – ja så er ParkPark den billigste.

ParkPark tager betaling pr. påbegyndt kvarter, mens eksempelvis EasyPark og ParkMan tager startgebyr og derefter betaling pr. påbegyndt minut.

Der er også parkeringsapps som har fast gebyr, en procentdel oveni parkeringsprisen og ja – så er det forskelligt om det er betaling per påbegyndt minut eller kvarter.

TIP: Apple Maps husker hvor du parkerede bilen – sådan gør du

Anbefalingen er derfor fra FDM, at man har flere parkeringsapplikationer installeret på ens smartphone. Så kan man vælge ud fra hvor man parkerer, samt hvor længe man skal holde der.

Du kan læse mere om testen af parkeringsapplikationerne på FDM’s hjemmeside.

Mere til historien

Vi har tidligere lavet en guide, hvor vi giver 9 tips til Google Maps.


Avatar

Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.