Første kig på OnePlus 6T McLaren

VIDEO: 10 GB RAM, McLaren-orange på mobilen og i brugerfladen samt en forøget pris. Jeg tjekker OnePlus 6T McLaren ud her.

Kom tæt på endnu en faceliftet OnePlus 6T

Endnu en faceliftet OnePlus 6T 

OnePlus forsøger at holde gang i gryden med interessen for deres seneste smartphone OnePlus 6T. Det sker med en særlig udgave kaldet OnePlus 6T McLaren Edition.

OnePlus forsøger at holde gang i gryden med interessen for deres seneste smartphone OnePlus 6T. Det sker med en særlig udgave kaldet OnePlus 6T McLaren Edition.

Overskriften er ”Salute to Speed” med henvisning til McLarens kraftfulde Formel 1 biler.

Når vi kigger på telefonens hastighed, så får du ikke umiddelbart mere direkte rå ydelse, ved at købe McLaren udgaven fremfor standardudgaven. Grundlæggende er hardwaren på de to telefoner nemlig fuldstændig ens og kører på den samme Snapdragon 845 processor fra Qualcomm.

Den største direkte forskel er, at OnePlus 6T McLaren Edition kommer med hele 10 GB RAM. Det er 2 GB mere end på OnePlus 6T i topkonfigurationen. RAM-forskellen er mere vigtig på papiret end ved dagligt brug.

Faktisk giver ydelsesmålingerne af de to OnePlus 6T udgaver præcis de samme resultater.

ANMELDELSEOnePlus 6T er kedelig og indeholder få nyheder

McLaren udgaven er den anden faceliftede version af OnePlus 6T. Det er kun en måned siden, at OnePlus 6T kom i en ny lilla farve kaldet Thunder Purple.

Et friskt pust

Salgsæsken til McLaren udgaven indeholder et flot orange opladekabel, et beskyttelsescover, og et lille trofæ af plastik, som du kan stille frem, hvis du må for konen.

De orange farver afspejles i brugerinterfacet, hvilket er med til at give et friskt pust. Rundt langs kanten af bagsiden ses den orange farve også. Det ser rigtigt fedt ud.

Telefonen ligger gemt i en særlig bog, der samtidigt åbner for et Augmented Reality ”påskeæg”. I videoen her i artiklen kan du se, hvordan det fungerer.

OnePlus har lagt en yderudvikling af Dash Charge hurtigopladeren i salgspakken. Hurtigopladning hedder nu Warp Charge 30, der giver en hel dags mobilbrug ved blot 20 minutters opladning.

Prisen sniger sig opad

Jeg har tidligere skrevet om, at OnePlus løbende forsøger at få flere kroner i kassen for deres telefoner. Denne gang er prisen 5.399 kroner. Det er 1.200 mere end standardudgaven af OnePlus 6T. Dermed er OnePlus 6T McLaren Edition altså den hidtil dyreste OnePlus-model.

For den ekstra udgift får du dobbelt så stor intern hukommelse og 4 GB RAM ekstra. Men et faktum er også, at den almindelige OnePlus 6T yder og fungerer rigtigt godt.

Du skal købe OnePlus 6T McLaren Edition, hvis du vil have et lidt mere specielt design og en smartphone, der er lavet i det samme kulfibermateriale som Formel 1 bilerne.

Nu skulle man tro, at den nye version vejede mindre end standardudgaven, på grund af kulfiber, men dette er ikke tilfældet. Vægten på begge telefoner er 184 gram.

Mere til historien

OnePlus 6T er et eksempel på hvordan mobilproducenterne med meget få ændringer af en telefon, kan relancere den og vinde fornyet opmærksomhed. 

Mac Mini vs. Mac Studio: Kan jeg nøjes med M4-Mac Mini?

VIDEO: Jeg har testet den nye Mac Mini og Mac Studio. Se med her.

(mere…)
Vi beholder telefonen i længere tid

Danskerne skifter ikke telefon ligeså ofte, som tidligere. Det viser en ny undersøgelse.

(mere…)
OnePlus 13: Mere plads til dine data

Systemets pladsforbrug er reduceret betragteligt og giver mere plads til brugerdata.

(mere…)
OnePlus 13 stiger måske i pris

RYGTE: Kort inden lanceringen af OnePlus 13 rygtes det, at den kommende model får en højere pris.

(mere…)
OnePlus på vej med speciel IP-rating

RYGTE: Noget tyder på, at OnePlus 13 vil komme med en særlig IP-rating.

(mere…)
Disse OnePlus-telefon kan opdateres til Android 15

LISTE: OnePlus har afsløret, at de er klar med Android 15 opdateringen til udvalgte modeller.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram