Nokia 7.1 – endnu en budgetmobil

Under 3.000 kroner er prisen på Nokia 7.1, der er endnu en smartphone til mellemklasse-hylden.

HMD Global har netop annonceret Nokia 7.1 – endnu en mellemklasse-telefon til samlingen.

Nokia 7.1 kommer med et skærmareal på 5.84 tommer, der har en opløsning på 1.080 x 2.280 pixels med understøttelse af HDR10. Overfladen er beskyttet med Gorilla Glass 3.

Denne Nokia telefon følger designmoden med et lille ”notch” (hak i toppen af display), hvor frontkamera og sensorer er placeret. Du får også, i stil med tiden, glas på for- såvel som bagsiden.

Telefonen kører på Qualcomm Snapdragon 636-processoren. 600-serien er kendt for en god balance mellem strømforbrug og ydelse.

Nokia 7.1 findes globalt i konfigurationer med 3 GB eller 4 GB RAM, der har enten 32 eller 64 GB intern hukommelse, som kan udvides via MicroSD-kort. I vores markedsområde er det versionen med 4 GB RAM og 64 GB hukommelse, der introduceres.

Du får et 8 megapixels frontkamera, som har såkaldt ”AI-enhanced”. I materialet beskrives funktionen således: ”AI enhanced front facing camera introduces facial recognition to deploy animated 3D personas/masks and filters”.

Her er de fem bedst sælgende mobiler i historien

Nokia 7.1

Nokia 7.1 (Foto: HMD Global)

Hovedkameraet kommer med 12 megapixels sensor (f/1.8), hvor Zeiss har leveret optikken.

Opladningen sker via USB Type-C stik. Batteriet er på 3.060 mAh. Angiveligt kan batteriet lades til 50 procents kapacitet på 30 minutter.

Nokia 7.1 er født med Android 8 Oreo, men bliver senere opdateret til Android 9 Pie. Telefonen er med i Googles Android One program, hvilket inkluderer to års opdateringer af Android og tre års sikkerhedsopdateringer.

I slutningen af oktober bliver Nokia 7.1 tilgængelig i butikkerne på udvalgte markeder. Den findes i farverne Midnight Blue og Gloss Steel, men i Danmark vil kun Midnight Blue blive introduceret.

Blandt andet YouSee, Telenor og Telia vil have Nokia 7.1 på hylderne. Prisen bliver 2.799 kroner (vejledende uden abonnement). Fra den første uge i november kan mobilen købes i Danmark.

Generelt er der mange spændende budget telefoner lige nu. Eksempelvis Motorola One, der ligesom Nokia 7.1 er med i Android One programmet. Denne koster vejledede 1.999 kroner og er til prisen et super godt køb.

Specifikationer: Nokia 7.1

– Qualcomm Snapdragon 636-processor
– 3 GB eller 4 GB RAM (alt efter udgave)
– 32 GB eller 64 GB intern lagerplads (alt efter udgave)
– Plads til microSD-kort: Ja
– 5.8” Full HD+ skærm (2.280 x 1.080 pixels, 19:9 format) med Gorilla Glass 3
– Primær kamera: 12 megapixels + 2 megapixels (dual-kamera)
– Frontkamera: 8 megapixels f/2.4
– Bluetooth 5.0 / GPS, Glonass / NFC
– Batteri: 3.060 mAh (med hurtigopladning)
– Trådløs opladning: Nej
– Mål: 149.7 x 71.18 x 7.99 mm
– Vægt: 160 gram
– 3,5 mm jackstik: Ja
– Fingeraftrykslæser (bagsiden)
– Dual-SIM mulighed (to nano SIM eller ét nano SIM + MicroSD-kort)
– Android One (Android 8.1) – opdateres til Android 9 Pie

Mere til historien

I foråret høstede Nokia 7 Plus mange positive anmeldelser. Ligesom Nokia 7.1 er Nokia 7 Plus en mellemklasse telefon med meget enslydende specifikationer, når der sammenlignes med den nye lancering.

Nokia 3210 har 25 år på bagen og er klar i ny version

Et ikonisk comeback til Nokia 3210 sker i forbindelse med fejringen af ikon-mobilens 25-års jubilæum.

(mere…)
HMD teaser for Nokia 3210

Det tyder på, at HMD inden længe vil lancere en ny version af den meget ikonisk og højt elskede (af mange) Nokia 3210.

(mere…)
HMD klar med nye dumbphones

En ny serie telefoner er klar fra HMD til de, der ønsker en telefon, som man primært kan ringe og sende SMS'er fra. Og så er der snake!

(mere…)
Comeback til ikonisk Nokia-telefon

Det varer ikke længe før, at en ikonisk Nokia-telefon ventes at blive lanceret i ”nye klæder”.

(mere…)
Dropper alligevel ikke Nokia

Forvirringen er total omkring Nokia-telefonerne.

(mere…)
Nokia lukker som telefonmærke

Det er slut med Nokia som telefonmærke (opdateret)

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram