Følg lanceringen af OnePlus 6T

OnePlus lancerer i dag deres nyeste smartphone. Navnet er OnePlus 6T og du kan følge lanceringen. Læs mere om hvor og hvornår eventen finder sted.

OPDATERET: Her er OnePlus 6T

OnePlus har inviteret verdenspressen til event i dag, hvor de klokken 16.00 dansk tid vil offentliggøre deres seneste smartphone. Navnet på denne er OnePlus 6T.

OnePlus havde i første omgang inviteret verdenspressen til event i morgen tirsdag den 30. oktober 2018, men da Apple inviterede til event selvsamme dag, så valgte OnePlus altså at flytte eventen til i dag, mandag den 29. oktober 2018.

Der er allerede ting om telefonen, som er bekræftet fra officiel side af, så nogle ting er altså ikke overraskelser.

Eventen livestreames på YouTube, derfor kan du følge med i det hele live i nedenstående video eller følge dette link til OnePlus’s YouTube-kanal.

Allerede bekræftet…

Det er allerede bekræftet, at OnePlus 6T kommer med et større batteri end OnePlus 6. Dette er måske muligt, da OnePlus 6T ikke kommer med 3,5 mm jackstik port.

Desuden er det også bekræftet, at OnePlus 6T har fingeraftrykslæser i skærmen, hvilket også netop er set på Huawei Mate 20 Pro, som kommer til salg i næste uge.

TEST: Huawei Mate 20 Pro – slår både Samsung og Huawei selv

OnePlus har også allerede oplyst, at telefonen lander i handlen tirsdag den 6. november. Hvilket altså er dagen efter Huawei Mate 20 Pro. Det er i øvrigt lidt atypisk, at OnePlus allerede inden præsentationen af telefonen har offentliggjort salgsstarten.

OnePlus 6T er klar til salg i starten af november

Det ventes, at OnePlus 6T kommer med Android 9 Pie fra salgsæsken. Skal man tro rygterne kommer den i to farvevarianter, nemlig farverne Mirror Black og Midnight Black.

Prisen forventes at blive offentliggjort under dagens event.

Mere til historien

OnePlus har i øvrigt for kort tid siden meddelt, at de vil være blandt de første med en 5G-smartphone. Denne udtalelse kom fra Carl Pei, grundlægger af OnePlus,på en konference i Hong Kong, som var dedikeret til 4G og 5G netværk.

Slut med OnePlus: Realme indtager Danmark med 5 mobiler

Realme "overtager" det danske marked fra OnePlus - og allerede klar hos flere forhandlere med 5 nye smartphone-modeller. Læs mere her.

(mere…)
Rygte: OnePlus og Realme smelter sammen

Nye forlydender tyder på en kæmpe rokade, hvor OnePlus og Realme lægges sammen i én enhed. Her er, hvad vi ved om den kommende fusion.

(mere…)
Masseflugt hos OnePlus: Den europæiske afdeling smuldrer

Det ligner efterhånden et endegyldigt farvel. Inden for den sidste uge har stribevis af centrale medarbejdere forladt OnePlus i Europa, mens selskabet svarer i tåger.

(mere…)
OnePlus-lukning: Fra ”løgn” til dødsstød – nu falder masken

KOMMENTAR: I januar var vores afsløringer om en OnePlus-exit ”pure løgn”. Nu indrømmer selskabet pludselig en ”evaluering” af Europa. Det her er lyden af et fly, der forsøger at lande i total stilhed.

(mere…)
OnePlus lukker i april: Her er planen bag tavsheden


RYGTE: Det er slut. Ifølge nye, opsigtsvækkende meldinger trækker OnePlus stikket på de globale markeder allerede i april 2026. Her er årsagen til, at de holder planen hemmelig.

(mere…)
OnePlus Nord 6 lækket: Vanvittigt batteri og 165 Hz skærm

Glem alt om at løbe tør for strøm midt på dagen. Et nyt læk af salgsæsken til den kommende OnePlus Nord 6 afslører specifikationer, der får de fleste topmodeller til at blegne – især når vi kigger på batteriet og skærmen. Men der er ét stort spørgsmålstegn, som vil nage de danske fans.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
11 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram