Teleselskaberne er ikke klar til dual-SIM i de nye iPhones

Du får ikke åbnet for dual-SIM i iPhone Xs og iPhone Xs Max fra lanceringen. Teleselskaberne er nemlig ikke klar.

Dual-SIM er understøttet i iPhone Xs og iPhone Xs Max. Begge telefoner kan håndtere brugen af to telefonnumre i den samme telefon.

Før du kan bruge dual-SIM kræver det, at din mobiloperatør understøtter funktionaliteten. Der er nemlig den spidsfindighed, at der ikke er tale om to fysiske SIM-kort.

iPhone Xs og iPhone Xs Max har plads til ét fysisk nano-SIM og ét eSIM. eSIM er et elektronisk SIM-kort, der basalt set er en chip, som kan programmeres over mobilnettet.

LÆS OGSÅ: Disse iPhone-rygter holdt ikke stik

De danske operatører er ikke klar

iPhone dual-sim

Her præsenterer Apple dual-SIM funktionen i iPhone Xs og iPhone Xs Max (Foto: MereMobil.dk)

Hvornår du kan udnytte dual-SIM i de nye iPhones er på nuværende tidspunkt uklart. De danske teleoperatører står nemlig ikke klar med understøttelse af eSIM i netværkene.

Det står klart efter en rundspørge, som MereMobil.dk har lavet blandt operatørerne.

Herunder kan du læse svarene:

Telenor: eSIM er et højt prioriteret område, som vi selvfølgelig kommer til at tilbyde kunderne. I øjeblikket arbejder vi sammen med vores strategiske partner for at blive klar til at tilbyde digital eSIM til Apples produkter, så også Telenor-kunder i fremtiden kan få eSIM til Apples produkter. På nuværende tidspunkt kan vi dog ikke melde en konkret tidshorisont ud.

Telia: Vi har endnu ikke sat dato på en kommerciel lancering af eSIM. Men vi vurderer selvfølgelig løbende, hvornår efterspørgslen i markedet er tilstrækkelig til, at en lancering også giver kommerciel mening.

YouSee: Vi er i fuld gang med at udvikle og integrere eSIM i vores systemer, men det kræver en del test og udvikling for at sikre, at det nye elektroniske sim-kort virker optimalt på alle enheder og dermed sikre den bedste kundeoplevelse. Vi kan derfor endnu ikke give et præcist tidspunkt for lanceringen, men glæder os til at gøre det endnu lettere at være mobilkunde hos YouSee.

3: Vi kan desværre ikke sige noget om dette endnu.

Teleselskabet 3 understøtter eSIM på Apple Watch.

Indtil nu er kun 16 teleoperatører på verdensplan klar til at understøtte eSIM i de nye iPhones, oplyser Apple.

KORT OVERBLIK: iPhone Xs, Xs Max og iPhone Xr i kort form

Alt det vi ikke ved

Når teleselskaberne har åbnet for understøttelse af eSIM i netværket samt dual-SIM på iPhone Xs og iPhone Xs Max, betyder det ikke, at søsterselskaberne som Telmore, Call Me, CBB m.fl. også får funktionen.

Teleselskaberne kan bruge det strategisk så de eksempelvis kun udbyder funktionen til kunderne i hovedselskaberne. Sådan har det eksempelvis været med Wi-Fi Opkald.

Vi ved heller ikke om implementering af eSIM i netværket betyder, at det er et generelt produkt. Understøttelse af eksempelvis iPhone Xs og Xs Max betyder ikke nødvendigvis åbning for brug af Apple Watch eller Samsung Galaxy Watch med eSIM.

På MereMobil.dk kommer vi til at følge udviklingen tæt.

Hvis du vil vide mere om, hvordan dual-SIM fungerer i iPhone Xs og iPhone Xs Max så har Apple allerede nu en supportside om emnet. Bemærk i øvrigt at iPhone Xr ikke understøtter dual-SIM.

LÆS OGSÅ: Apple Watch Series 4 har 30 % større skærm


VIDSTE DU: MereMobil.dk udgiver et teknologiprogram som podcast. Få spændende techhistorier direkte i ørerne. Lyt via web, Android eller Apple Podcast.


Synes du denne artikel var interessant? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få hver uge de bedste artikler, så du altid er opdateret. Ved tilmeldingen får du med det samme 10 af vores bedste guides og tips tilsendt.


Mere til historien

I branchen hører jeg ofte, at teleselskaberne ikke har interesse i en hurtig udrulning af eSIM, da det vil gøre det lettere for kunderne at skifte operatør. Alle er dog enige om, at eSIM er fremtidens SIM-kort.

Apple nyheder 2026: 20 nye produkter på vej – se listen

OVERBLIK: Apples roadmap for 2026 ser rekordstort ud med over 20 planlagte lanceringer. Vi har samlet listen med alt fra den ventede iPhone Fold til nye smarthome-produkter.

(mere…)
AirPods Pro 3 vs. AirPods Pro 2 – Skal du opgradere?

TEST: Er de nye AirPods Pro 3 pengene værd, hvis du allerede ejer Pro 2? Jeg har testet Apples nyeste topmodel og sammenlignet lyd, støjreduktion og den forbedrede pasform direkte med AirPods Pro 2.

(mere…)
AirTag-overvågning: Sådan beskytter du dig

GUIDE 2025: Bliver du overvåget? Se hvordan du finder skjulte trackere på både iPhone (som AirTag) og Android i vores opdaterede guide. Vi gennemgår de nye automatiske advarsler og samarbejdet mellem Apple og Google, der sikrer dig mod uønsket sporing.

(mere…)
RAM-krisen raser: Derfor rykker Apple tættere på Samsung

Mens markedet for hukommelse er presset i knæ, rykker Apple tættere på deres største rival. Læs hvorfor Samsung nu bliver hovedleverandør af RAM til iPhone.

(mere…)
Flere reklamer i App Store på iPhone: Her kommer de

Hvis du synes, du ser flere reklamer, når du leder efter nye apps, har du ret. Apple skruer nu op for mængden af annoncer i App Store.

(mere…)
Billigere iPhone-reparation: Nu tvinges Apple til at sænke prisen

Har du en smadret skærm eller et slidt batteri? En ny historisk afgørelse betyder, at du snart kan spare mange penge på at få din iPhone fixet i Danmark.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
15 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram