I næste uge bliver din iPhone helt ny

Din iPhone og iPad kan i næste uge opdateres til iOS 12. Læs her hvad du kan forvente.

Nyheder i Beskeder på iOS 12

Nyheder i Beskeder på iOS 12 (Foto: MereMobil.dk)

Den næste store iOS-opdatering er lige på trapperne. Navnet er iOS 12.

Med iOS 12 følger en lang række ændringer til telefonen, der på nogle områder vil opleves ”helt ny”.

Et af de nok mest spændende tiltag ligger under motorhjelmen. I sommer kom det frem, at Apple har forbedret ydeevnen hele vejen gennem iOS-styresystemet, hvilket særligt vil kunne mærkes på de ældre iPhones.

iOS 12 gør din gamle iPhone markant hurtigere

Kameraet vil, ifølge tidligere meldinger fra Apple, starte op til 70 procent hurtigere. Når du skal skrive beskeder, så kommer tastaturet nu op mod dobbelt så hurtigt frem på skærmen. Der er også en fordobling i opstartshastigheden på apps.

Luk dine apps lettere

Hvis du har en iPhone X, så bliver det lettere at lukke apps i task-manageren. Lige nu skal du swipe op på skærmen og holde en kort pause. Herefter skal du holde fingeren på billedet indtil luk-ikonet kommer frem.

Fra iOS 12 er det blot et swipe op i task-manageren for at lukke apps. Sådan vil apps også skulle lukkes på telefoner, som ikke er en del af X-serien.

En anden spændende nyhed er funktionen Skærmtid, der giver dig indsigt i hvor lang tid du bruger en iPhone og iPad. Her kan opsættes begrænsninger for skærmbrug. Eksempelvis kan der laves en tidsplan til børnenes enheder, så enheden kun kan bruges inden for et bestemt tidsinterval.

Gælder også iPad

Skærmtid i iOS 12

Skærmtid i iOS 12 (Foto: MereMobil.dk)

iOS 12 kommer også ud til iPad, der kan opdateres helt tilbage til iPad Air fra 2013.

Her er adgangen til Kontrolcenter flyttet fra swipe-op-fra-bunden til at være tilgængelig ved at trække ned i øverste højre hjørne. Resten af skærmen uden om Kontrolcenter bliver slørret, når funktionen aktiveres.

Du kan stadig holde et øjeblik på ikonerne i Kontrolcenter, for at få flere muligheder frem.

LÆS OGSÅ: Trump truer Apple – iPhones kan blive endnu dyrere

Mange andre ændringer

I Fotos kommer en ny dynamisk fane (Til dig), der løbende tilpasser sig med adgang til minder, deling af aktiviteter og udvalgte fotos. Der indføres også en ”mere intelligent” måde at dele fotos på og din iOS-enhed vil fremover selv komme med forslag til søgninger inden du reelt søger.

Meddelelsescenter bliver med iOS 12 mere overskueligt. I stedet for 10 linjer med meddelelser fra bestemte apps, bliver de nu samlet i stakke, der udvides, hvis du trykker på dem.

Selvom der ikke er tale om en revolution, så vil de mange små justeringer formodentlig få mange Apple ejere op ad stolen. Selv små ændringer opfattes nogle gange som meget irriterende. Alt var bedre i den gamle version, lader holdningen til at være.

LÆS OGSÅ: Det er nu du skal sælge din iPhone 8 eller iPhone X

Disse iPhones kan opdateres til iOS 12

  • iPhone X
  • iPhone 8
  • iPhone 8 Plus
  • iPhone 7
  • iPhone 7 Plus
  • iPhone 6s
  • iPhone 6s Plus
  • iPhone 6
  • iPhone 6 Plus
  • iPhone SE
  • iPhone 5s
  • iPod Touch 6th generation

Disse iPads kan opdateres til iOS 12

  • 12.9-tommer iPad Pro 2nd generation
  • 12.9-tommer iPad Pro 1st generation
  • 10.5-tommer iPad Pro
  • 9.7-tommer iPad Pro
  • 9.6-tommer iPad
  • iPad Air 2
  • iPad Air
  • iPad 5th generation
  • iPad mini 4
  • iPad mini 3
  • iPad mini 2
Nyt Kontrolcenter på iPad i iOS 12

Nyt Kontrolcenter på iPad i iOS 12 (Foto: MereMobil.dk)

Du kan opdatere i næste uge

Ved lanceringen i 2017 af iOS 11 annoncerede Apple frigivelsen af iOS 11 tirsdag den 19. september 2017.

I år holdes præsentationen om onsdagen i stedet for om tirsdagen. Derfor er det sandsynligt, at iOS 12 vil kunne hentes senest onsdag den 19. september.

Mere til historien

Apple frigiver også en ny version af styresystemet til Mac computere. Denne version hedder MacOS Mojave.

Nu kan du forudbestille iPhone Air og iPhone 17-serien

Vil du være en af de første til at få en af de nye iPhone 17-modeller? Eller den helt nye iPhone Air. Så kan de forudbestilles nu. 

(mere…)
iPhone 16 og iPhone 17 får ny kamerafunktion

Apple har oplyst, at en ny "Bright" fotografisk stil vil være tilgængelig på iPhone 16- og 17-serien.

(mere…)
Det koster iPhone 17-telefonerne i Danmark

PRISER: Her er priserne i Danmark på iPhone 17, iPhone 17 Pro, iPhone 17 Pro Max og iPhone Air.

(mere…)
Så meget har Apple har sænket priserne på de nye telefoner og ure

En overset nyhed i Apples nye produkter er lavere priser på flere af nyhederne.

(mere…)
iPhone 17 får hurtigere trådløs opladning

Apple har bekræftet, at iPhone 17 og iPhone 17 Pro-modellerne vil understøtte en hurtigere trådløs opladningshastighed. 

(mere…)
Apple har lanceret den tyndeste iPhone og taget et opgør med SIM-kortet

OVERBLIK: Her får du Apples 2025-lancering i kort form med de vigtigste ting, som du skal vide.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram