Med Galaxy Watch satser Samsung på sundhed og velvære

IFA: Det tikker som et analogt ur, men Samsung Galaxy Watch er i høj grad digitalt hvor sundhed, motion og velvære er i fokus.

Samsung Galaxy Watch kommer i to versioner. Henholdsvis en 46 mm og en 42 mm model. (Foto: MereMobil.dk)

Samsung fremviste det nye Galaxy Watch, efterfølgeren til Gear S3, for få uger siden i forbindelse med lanceringen af Galaxy Note 9 i New York, hvor MereMobil.dk også var til stede.

Nu har vi fået det at se igen. Denne gang på IFA 2018 i Berlin.

På verdens største elektronikmesse havde Samsung inviteret en håndfuld udvalgte journalister til en såkaldt pre-briefing for at “gå mere i dybden” med det nye smartwatch, som Samsung sender på gaden i Danmark i slutningen af september.

Som vi allerede har skrevet, så kommer Samsung Galaxy Watch i to størrelser, nemlig henholdsvis 46 mm og 42 mm. Begge modeller har Corning Gorilla Glass DX+ urglas foran en Super AMOLED skærm i 360 x 360 pixel opløsning.

Bag skærmen sidder en Exynos 9110 dual-core 1,15 GHz processor samt 4 GB indbygget hukommelse. Urene kører Samsungs eget Tizen Wearable OS i version 4.0 og fungerer både sammen med Android og iOS.

LÆS OGSÅDenne dato kan du købe Samsung Galaxy Watch

Men det fungerer også på egen hånd. Både som musikafspiller og mobiltelefon (dog kun LTE-versionen med eSim, hvilket er den model, der bliver lanceret i Danmark), men også som sundhedsapostel og personlig assistent.

Søvn og motion

Samsung Galaxy Watch sørger for, at du sover godt, og holder også øje med, hvor meget du rører dig. (Foto: MereMobil.dk)

Samsung Galaxy Watch holder øje med, hvornår du vågner om morgenen, fortalte Samsung ved pre-briefingen på IFA. Når du har fået øjne, får du en straks en oversigt over dagens kommende gøremål.

Desuden kan du se, hvordan du har sovet, for Galaxy Watch holder også øje med din søvn og kan f.eks. se, om du har vendt og drejet dig hele natten, eller om du har fået masser af den vigtige REM-søvn.

ANMELDELSE: Læs den store test af Samsung Galaxy Note 9

Bliver du for stresset i løbet af dagen, vil uret advare dig og tilbyde dig hjælp til at stresse ned ved hjælp af en indbygget åndedrætsguide. For, som Samsung sagde på elektronikmessen, sundhed handler ikke kun om motion, men også om “mentalt velbefindende”.

Dermed ikke sagt at Samsung Galaxy Watch ikke kan hjælpe dig med at holde dig i form. Uret kan automatisk genkende og måle seks forskellige slags motion (gang, løb, cykling, crosstraining, roning og dynamisk workout). I alt kan Galaxy Watch tracke hele 39 forskellige motionsformer, bare du selv fortæller uret, hvad du er i gang med.

Samsung Galaxy Watch er på gaden i Danmark den 28. september. Prisen er 2.799 kroner for 42 mm-versionen, mens modellen på 46 mm koster 2.999 kroner.

Her kan du se Galaxy Watch

Mere til historien

Især den store model på 46 mm får lang batterilevetid, forsikrer Samsung. Hele 80 timer uden opladning skal uret kunne klare, mens 42 mm-modellen skal oplades allerede efter 45 timer.

Samsung udvikler foldbar telefon uden fold

Er skærmfolden snart fortid? Samsung har fremvist en ny skærmteknologi, der fjerner den velkendte fordybning i midten af de foldbare telefoner.

(mere…)
Stranger Things-tema klar til Samsung Galaxy

KORT NYT: Samsung og Netflix fejrer afslutningen på Stranger Things med et eksklusivt tema og officielle baggrundsbilleder til din Galaxy-smartphone. Se her, hvordan du får fat i dem.

(mere…)
Samsung The Frame Pro er for mig det bedste TV nogensinde | Test

ANMELDELSE: Samsung The Frame Pro lover at revolutionere, hvordan vi tænker på fjernsynet i stuen. Jeg har testet den seneste udgave af Samsungs design-TV. Er prisen berettiget?

(mere…)
Apple er nu verdens største mobilproducent

Efter et intenst år med benhård konkurrence har Apple formået at vippe Samsung af pinden. Det viser nye tal.

(mere…)
Samsung Galaxy Z Trifold: Her er de første indtryk

Den første hands-on med Samsungs vilde 10-tommer skærm er ude. Se de vigtigste specifikationer og første meninger om den nye Galaxy Z Trifold her.

(mere…)
Hver fjerde dansker siger nej til AI: Samsung-topchef ser global tillidskrise

Mens branchen ræser mod en fremtid fyldt med kunstig intelligens, har næsten hver fjerde dansker trukket bremsen. Samsungs nordiske præsident, Jason Kim, mener nu, at branchen står over for en tillidskrise.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram