Vil Google opkræve betaling for brugen af Android?

Android og Googles tjenester er lige nu gratis for mobilproducenterne. Bliver det også sådan fremover efter EU-dommen? Google-topchef rasler med sablen.

Det er ikke sikkert, at Alphabet (selskabet bag Google, red.) fremover vil give mobilproducenterne gratis adgang til at bruge Android styresystemet på deres telefoner. Dette kan mellem linjerne læses i en udmelding fra CEO Sundar Pichai.

Meldingen fremsættes i et blogindlæg fra Google-chefen efter at EU har tildelt Google en gigantisk bøde på 33 milliarder danske kroner.

LÆS OGSÅ: Google reagerer efter EU’s kæmpebøde

Producenterne kan frit benytte, ændre og distribuere Android-platformen på telefoner og tablets. Android er open source, men Android, som vi kender det, er i høj grad smeltet sammen med Googles tjenester. Dette sker via af Google Mobile Services (GMS), der indeholder alle de kendte Google apps.

Google har i høj grad en interesse i at kunne distribuere deres tjenester pre-installeret på telefonerne, uden indblanding fra myndighederne, da en preinstalleret tjeneste fremmer brugen.

FAKTA OM GMS: Hvis en Android telefon skal have YouTube, Google Maps, Chrome browseren og mange andre af Googles tjenester skal producenten indgå en licensaftale med Google om brug af Google Mobile Services (GMS). Uden GMS ingen Google Play Store eller andet du kender fra Google universet. GMS er i virkeligheden en kæmpe reklame- og indtægtsplatform for Google, der via reklamer i eksempelvis Google Maps, YouTube og Gmail tjener mange penge. På toppen af dette kommer indtægter fra salg af apps i Google Play.

Indtil videre har vi ikke kræve penge for Android

– ”Forretningsmodellen for Android betyder, at vi indtil videre ikke har opkrævet telefonproducenterne penge for vores teknologi eller haft en stramt styret distributionsmodel. Vi er bekymrede over, at beslutningen fra EU vil forstyrre balancen på Android. Den sender et foruroligende signal om at proprietære systemet tilgodeses over åbne platforme,” lyder det videre fra Sundar Pichai.

Særligt ordene ”indtil videre” og ” forstyrre balancen på Android ” skal man lægge mærke til.

Hvis telefonproducenterne eksempelvis ikke længere skal lægge hele Googles softwarepakke ind, kan det betyde tab af kunder og indtægter hos Google.

LÆS OGSÅ: Opdateringer til Android er ”det vilde vesten”

Nu er det jo langt fra sikkert, at Google vil opkræve licens for brugen af Android. Det er nok mere sandsynligt, at licensbetingelserne omkring Google Mobile Services strammes.

Allerede nu kører Google flere spor på Android. Udover den producenttilpassede version findes også eksempelvis Android One, som særligt Nokia har tilsluttet sig. Her er det Google, der bestemmer og producenterne må ikke modificere platformen. Til gengæld bliver Android One telefoner løbende opdateret og vedligeholdt.

BAGGRUND: Derfor skal du vælge en telefon med Android One

Mere til historien

På flere nyere telefoner der kører Android 8 ses allerede nu i opsætningsprocessen en mulighed for at fravælge en række af Googles tjenester så disse ikke er aktive på telefonen.

Google klar med to års ekstra opdateringer

To års yderligere OS-opdateringer end tidligere lovet er på vej til udvalgte Pixel-modeller.

(mere…)
Google: Nye funktionsopdateringer til Android-telefoner samt Pixel

Her er de nyeste funktioner, som Google netop har frigivet til Android-telefoner og Pixel-telefonerne.

(mere…)
Har Google droppet deres Pixel 2-tablet?

KORT NYT: Som en opfølgning på en tidligere artikel gør vi nu forvirringen en lille smule større.

(mere…)
Google dropper måske tablet-markedet

RYGTE: Ifølge rapporter dropper Google deres Pixel Tablet 3 og forlader tabletmarkedet – igen.

(mere…)
Xperia 1 VI bliver første Sony med Android 15

En supportside bekræfter, at Android 15 kommer til den første Sony-telefon.

(mere…)
Google kan blive tvunget til at sælge Chrome

Hvis USAs justitsministerium får medhold, kan Google i sidste ende blive tvunget til at sælge Chrome.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
15 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram