YouSee overtager mobilselskab fra Coop
Coop lukker i år deres mobilselskab. Coop-medlemmer kan fortsat opspare bonus, hvis de er mobilkunder hos YouSee.
I løbet af i år vil dagligvaregiganten Coop nedlægge sit eget mobilselskab. Coop indgår i stedet et samarbejde med TDC-ejede YouSee. Det betyder de 1,75 millioner Coop-medlemmer i stedet kan opspare penge og point på Coop-kortet, hvis de har YouSee som teleselskab.
Det starter fredag den 15. juni 2018.
– Du kan betale med mobilen i Coops butikker
Kort og godt betyder det, at kunderne vil få 5 procent af prisen på mobilabonnementet overført til deres Coop-konto. Det skriver Business.dk.
Hos Coop Mobil får kunderne på nuværende tidspunkt 7 procent i bonus.
YouSee er også klar med en velkomst til de Coop-medlemmer, der ikke er kunde hos YouSee endnu. De giver nemlig 250 kroner i velkomstbonus den første måned.
– ”For os handler det om at levere tilbud, som giver værdi, til medlemmerne. Her står mobiltelefoni højt på listen. Med fem procents bonus til medlemskontoen eller Coops app, som 900.000 har downloadet, øger vi kundeloyaliteten hos både YouSee og Coop. YouSee er en spændende partner, fordi de har mere på hylden, nemlig også bredbånd og TV, så dette er første skridt mod forhåbentlig flere aftaler med YouSee om en komplet mediepakke,” siger Anders Mittag, direktør for Coops medlemsprogram og digitale kanaler til Business.dk.
Det er uvist, hvor mange kunder Coop Mobil har i dag. Men måske vil flere YouSee-kunder, der også er medlem i Coop blive glade for den nye aftale. Har de et abonnement til 199 kroner om måneden vil det blive cirka 10 kroner billigere med den nye aftale. Denne besparelse indsættes på deres Coop-konto.
– YouSee går 3 i bedene – åbner for roaming i USA og Tyrkiet
YouSee ser også på det nye samarbejde med positive øjne.
– ”YouSee har en million mobilkunder, og der er selvfølgelig et stort overlap med Coop-medlemmerne men også en stor mulighed for at få flere til at skifte til og købe mere hos YouSee,” lyder det blandt andet fra Kasper Ørtvig, mobildirektør i YouSee.
Mere til historien
Coop Mobil har eksisteret siden 2012 og er af samme type, som Netto’s NetTalk. Der er tale om ”færdigpakker”, som TDC har solgt til Coop og Dansk Supermarked.