Google Assistent bliver mere dialogisk

Googles digitale assistent kan nu snakke uden at blive aktiveret hver gang. Det gør det nemmere at stille opfølgende spørgsmål.

Google Home Mini

I første omgang virker “Continued Conversation” kun på Google Home-enheder. Her ses den mindste Home-enhed (Foto: Google)

En samtale med en digital assistent er ikke helt naturligt. Men nu bliver det en smule mere naturligt – i hvert fald, hvis man snakker med Google Assistent. Det skriver Search Engine Land.

– Google Duplex kritiseres – er for meget et menneske

Den nye og mere dialogiske Google Assistent understøtter det Google kalder “Continued Conversation” eller fortsat samtale. Det betyder, at assistenten ikke skal “vægges” ved flere spørgsmål i løbet af en samtale.

Som det er nu, kræver Google Assistent nemlig, at man (i nogle tilfælde) aktiverer assistenten for hvert af de opfølgende spørgsmål. Fortsat samtale kan altså reducere antallet af gange, man skal sige “OK Google”. Man skal dog fortsat starte samtalen med et “OK Google” for at aktivere assistenten.

Et eksempel på fortsat samtale kunne lyde: “OK Google, hvad er det for noget musik, jeg hører?” *svar fra Google Assistent* “Hvad er det næste nummer?”.

Uden fortsat samtale er det nødvendigt at sige “OK Google” imellem de to spørgsmål for at aktivere assistenten. Man skal dog ikke være bange for, at Googles assistent konstant er klar til at svare på spørgsmål. Fortsat samtale bliver nemlig afbrudt, når man ikke har snakket i et bestemt interval. Derudover slukkes der også for fortsat samtale, hvis man siger “stop” eller “thank you”.

– Google lancerer iMessage-konkurrent: Send SMS fra din computer

I første omgang er “Continued Conversation” kun tilgængelig i USA. Derudover kræver det, at man har én af Googles smart-højtalere i form af enten Google Home, Google Home Mini eller Google Home Max. På sigt er det dog sandsynligt, at fortsat samtale finder vej til både Android og andre lande end USA.

Google Assistant understøtter allerede “in context” samtaler. Altså hvor den forstår spørgsmål relateret til hovedspørgsmålet. Eksempelvis: “Hvor langt er der til Eiffeltårnet”, “Hvornår er der åbent”, “Hvad koster billetterne”. Continued Conversation lader altså til at være en udbygning af denne funktion.

Hvis emnet her interesserer dig, så lyt til vores podcast hvor episode 48 har overskriften “Google efterligner os mennesker“.

Mere til historien

Google er ikke den eneste virksomhed med en dialogisk digital assistent. Også Amazons Alexa understøtter en lignende funktion, hvor man kan snakke videre uden at vægge assistenten hver gang.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
YouTube Premium sætter ny abonnementsrekord

KORT NYT: YouTube Music og YouTube Premium har tilsammen passeret 150 millioner abonnementer på verdensplan. Tallet inkluderer gratis prøveabonnementer.

(mere…)
Google vil løse irriterende Pixel-problem med mere skærmlys

RYGTE: Pixel-telefonernes kamera kan have svært ved at genkende dig i mørke. Googles mulige løsning er enkel, men måske også irriterende, når du ligger i et mørkt soveværelse.

(mere…)
Fitbit Edge holder strøm i en uge: 5 minutters opladning giver en hel dag

Fitbit Edge kombinerer aktivitetsarmbåndets slanke form med smartwatch-funktioner, indbygget GPS og op til en uges batteritid.

(mere…)
Kæmpe opgradering på vej til Google TV Streamer

En ny generation af Google TV Streamer er angiveligt under udvikling. Blandt de største nyheder er indbyggede mikrofoner, registrering af personer i rummet og en opdateret fjernbetjening.

(mere…)
Google teaser ny fitness-tracker: ‘Fitbit Edge’ afsløres 12. oktober

Google har lagt en teaser for en ny bærbar enhed under navnet 'Fitbit Edge'. Den nye tracker forventes officielt præsenteret mandag den 12. oktober.

(mere…)
Snart kan du lettere finde personer og kæledyr i Google Fotos

KORT NYT: Google Fotos ser ud til at arbejde på en ny version, der giver brugeren nemmere mulighed for at filtrere billeder efter personer og kæledyr.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram