Næste generation af Nokia 2, Nokia 3 og Nokia 5 er lanceret

Næste generation af de budgetvenlige modeller Nokia 2, Nokia 3 og Nokia 5 er lanceret. Mød Nokia 2.1, Nokia 3.1 og Nokia 5.1 her.

HMD Global, der står bag Nokia-telefonerne, er klar med dette års generation af modellerne Nokia 2, Nokia 3 og Nokia 5. Den nye generation har fået navnene Nokia 2.1, Nokia 3.1 og Nokia 5.1

Telefonerne kommer med Android Oreo, og Nokia 3.1 samt Nokia 5.1 er begge certificerede i henhold til Googles Android One-program. Telefonerne er derfor også forberedt til Android P opdateringen, som ventes frigivet i efteråret.

- BAGGRUND: Derfor skal du vælge telefon med Android One

Nokia 5.1 (Foto: HMD Global)

Nokia 5.1 (Foto: HMD Global)

Nokia 5.1

Nokia 5 er blevet ”justeret” og forfinet og hedder nu Nokia 5.1. Telefonen er designet i ét stykke aluminium i en 33-trinsproces. Nokia 5.1 er blevet to millimeter smallere end forgængeren, hvilket er gjort ud fra kundernes ønsker.

Skærmen på Nokia 5.1 er desuden blevet større og du får nu en 5,5 tommer fuld HD-skærm i 18:9 formatet.

Processoren er også blevet opgraderet og Nokia 5.1 kommer med en MediaTek Helio P18 octa-core processor. Denne har 40 procent bedre ydeevne end forgængeren, det oplyser HMD Global i en pressemeddelelse.

Kameraet er på 16 megapixels og kommer med fasedetektering og autofokus, mens frontkameraet har vidvinkel.

Nokia 5.1 har fået fingeraftrykslæseren om på bagsiden i forhold til forgængeren.

Nokia 5.1 fås i farverne Copper, Tempered Blue og Black og med to hukommelseskonfigurationer; 2 GB/16 GB og 3 GB/32 GB.

- De nye Android-telefoner fra Nokia er klar - lover opdateringer i tre år

Nokia 3.1 (Foto: HMD Global)

Nokia 3.1 (Foto: HMD Global)

Nokia 3.1

Nokia 3.1 har 5,2 tommer HD+ skærm i 18:9-format. Processoren er en octacore MediaTek 6750 processor, hvilket skulle give en ydeevne der er 50 procent bedre end sidste års model.

Kameraet er på 13 megapixels med autofokus og ligesom Nokia 5.1, så har telefonen også et frontkamera med vidvinkel.

Nokia 3.1 fås i tre farver – Blue/Copper, Black/Chrome og White/Iron; og med to hukommelseskonfigurationer: 2 GB/16 GB samt 3 GB/32 GB.

Salget starter i Norden den 2. juli 2018 til en vejledende pris er 1.249 kroner uden abonnement.

Nokia 2.1 (Foto: HMD Global)

Nokia 2.1 (Foto: HMD Global)

Nokia 2.1

Nokia 2.1 er en telefon i polycarbonat plastik og med nogle metaldetaljer, der gør man kan se telefonen er skabt efter nordisk designtradition, lyder det fra producenten.

Processoren er en Snapdragon 425 processor fra Qualcomm, som giver 50 procent bedre ydeevne end forgængeren. Nokia 2.1 kommer med kamera på 5 megapixels og et frontkamera på 8 megapixels. Skærmen er på hele 5,5 tommer og med en HD-opløsning. Nokia 2.1 kommer med 16:9 formatet.

Nokia 2.1 har 8 GB intern hukommelse og understøtter microSD-kort op til 128 GB. Derudover kommer telefonen med 1 GB RAM.

Styresystemet er Android Oreo (Go Edition), hvilket er designet til smartphones med lignende specifikationer. Telefonen er også forberedt til Android P opdateringen.

Batteriet er på hele 4.000 mAh og giver gerne op til to dages batterilevetid.

Telefonen kommer i farverne Blue/Copper, Blue/Silver og Grey/Silver.

- Nokia 7 Plus - det mener de nordiske anmeldere

Pris og tilgængelighed

De nye Nokia-modeller vil være tilgængelige på det nordiske marked i løbet af tredje kvartal 2018. Den første af modellerne, som lander i handlen er Nokia 3.1, der har officiel salgsstart 2. juli. Den vejledende pris er 1.249 kroner uden abonnement.

Detaljerne om Nokia 5.1 er endnu sparsomme. Sikkert skulle det dog være, at telefonen lanceres i Norden i løbet af tredje kvartal af 2018. Og den globale vejledende pris er 209 € (2 GB) og 239 € (3 GB).

Lokale priser og salgsdato vil blive annonceret senere.

Også Nokia 2.1 lanceres i Norden i løbet af tredje kvartal 2018. Her vil den globale vejledende pris være 115 USD. Mens lokale priser og salgsdato vil blive annonceret senere.

Mere til historien

Der har været mange rygter om, at HMD Global ville lancerer en Nokia X. Men det blev altså ikke lige nu, at vi fik Nokia X lanceret. Du kan læse mere om rygterne om Nokia X her.

Nostalgisk logo får nyt design

Hvis fødselsattesten gør, at du er tæt på 40 år i dag eller ældre, så husker du helt sikkert Nokia-logoet. Nu er det (næsten) slut.

(mere…)
Ny reparationsvenlig smartphone – mød Nokia G22

Nokia G22 er måske den mest reparationsvenlige smartphone, hvor der er mulighed for udskiftning af skærm og batteri.

(mere…)
Nokia T21 – ny Android-tablet til familien

En ny Android-tablet har set dagens lys. Den henvender sig både til virksomheder, men også som familiens tablet. Læs mere om Nokia T21.

(mere…)
Nokia X30 5G er i handlen – se pris og tilgængelighed

Salget af Nokia X30 5G er begyndt. Det er en miljøvenlig smartphone med et såkaldt PureView-kamera.

(mere…)
Nokia annoncerer 3 ”nye” telefoner og en tablet

HMD Global, firmaet bag Nokia, har annonceret en række klassiske mobiler.

(mere…)
Ingen nye Nokia-topmodeller på vej

Producenten bag Nokia-brandet, HMD Global, bekræfter, at de ikke har nogle topmodeller på vej. I stedet satser på mere budgetvenlige smartphones.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2023 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram