Endelig! NemID-app frigives i maj 2018

Er du træt af at bruge NemID-kortet? Ja, så kan du glæde dig. En NemID-app er på vej og frigives i maj 2018.

NemID (Foto: MereMobil.dk)

NemID (Foto: MereMobil.dk)

UPDATE: NemID nøgle app til Android og iPhone er nu frigivet

En stor ændring er på vej – for de der ønsker det. NemID-kortet i papir er for mange træls og kan til tider ikke være i nærheden, når man har brug for det. For de som oplever irritationsmomenter ved brug af det traditionelle NemID-kort – ja så er løsningen lige rundt om hjørnet.

Du kender måske det, at du lige skal tjekke noget. Hvad enten det er din årsopgørelse, feriepenge eller foretage noget i mobilbanken, som kræver NemID. Men ja, kortet det er ikke lige i nærheden. Måske har du det endda hjemme, mens du selv er på farten.

Vi skrev i maj 2017, at de danske banker arbejdede på at udvikle en applikation til smartphones, der kunne fungere som supplement til papirkortet. Og dette supplement er nu så småt på vej.

Det betyder kort sagt, at NemID bliver digitalt og vil ligge på din smartphone, som en applikation. Det skriver Finans.dk.

I fremtiden kan du altså i stedet for, at indtaste en NemID-kode blot ”swipe” med din finger.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) står bag den nye app i samarbejde med bankerne.

 – Jyske Bank-kunder elsker Apple Pay

– ”Danskerne er blandt de mest digitale i verden, og både unge og ældre er med. Med den nye app til NemID giver vi nu danskerne et nemt og sikkert supplement til det eksisterende NemID-nøglekort. Vi rykker det fra pengepungen til mobiltelefonen,« siger innovationsminister Sophie Løhde (V).

Ikke en erstatning af papkortet

Applikationen er ikke ment som en erstatning af papkortet, men derimod et supplement. Så særligt de der har efterspurgt en digital løsning eller er frustreret over papkortet har altså nu et alternativ.

Applikationen frigives i slutningen af maj og ventes at komme til både iOS-enheder og Android.

Vi på MereMobil.dk er spændte på, at se nærmere på den nye applikation og prøve den af i praksis.

Mere til historien

Generelt er der stor forskel på de forskellige bankers tilbud på smartphones. En af de banker, som har en rigtig god applikation er Danske Bank. De er på vej med en ny udgave, som jeg personligt ikke synes er ligeså god som den anden. Men både den nye version og den gamle af  Danske Banks mobilbank er dog bedre end andre bankers jeg har prøvet.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.