8 ting du kan glæde dig til i iOS 11.3

Her kan du få et tidligt smugkig på iOS 11.3 til iPhone. Glæd dig til synkronisering af beskeder på tværs af alle dine enheder og meget andet.

Animoji lion ios 11-3

Fra iOS 11.3 får iPhone X brugere nye Animojis. Eksempelvis denne løve (Foto: Apple)

Apple har frigivet informationer om nogle af nyhederne, som du skal forvente i det kommende forår, når iOS 11.3 lander til iPhone og iPad.

Her gennemgår jeg de nyheder, som Apple har udsendte officielle informationer omkring.

Nogle af nyhederne er i ”nice to have” kategorien, men enkelte andre vil betyde store ændringer for mange iPhone brugere. Her tænker jeg særligt på, at beskeder nu, via iCloud, bliver tilgængelig på alle ens Apple enheder.

1. Større fokus på Augmented Reality

Augmented Reality (AR) forventer Apple, som så mange andre mobilproducenter, hen over tid vil blive stort. Derfor satses kraftigt på denne del.

Udviklerne udstyres nu med et opdateret AR-udviklerkit kaldet ARKit 1.5, så de kan skabe bedre AR-oplevelser.

Nu er det ikke kun vandrette flader. Altså borde og stole der kan genkendes i AR. De nye udviklerværktøjer åbner for genkendelse af lodrette falder og ting herpå. Det vil sige vægge og døre. Ting med ukurante faconer, som et rundt bord, vil nu genkendes bedre. Dermed åbnes der for AR, der er endnu mere realistisk.

Når kameraet anvendes til AR bliver opløsningen forbedret med 50 procent. Autofokus understøttes også.

2. Nye udtryk i Animoji

En løve. En bjørn. En drage eller et dødningehoved. Dette er fire nye skins til Animoji funktionen på iPhone X.

Med iPhone X kan brugeren selv skabe en Animoji, som er en figur der følger ens stemme, bevægelser og ansigtsudtryk. Da iPhone X lige nu er den hidtil eneste telefon med TrueDepth frontkameraet, er det således også den eneste telefon, der kan oprette Animojis.

En Animoji ragerer på over 50 forskellige bevægelser i ansigtsmusklerne. Fra iOS 11.3 kan man ”klæde sig ud” som i alt 16 forskellige figurer.

Animojis kan sendes til alle iOS-brugere, men kun oprettes med iPhone X.

3. Ny funktion: Virksomhedschat

Virksomhedschat

Virksomhedschat kommer i iOS 11.3 (Foto: Apple)

Ligesom du i dag kan få kontakt til en supportmedarbejder hos et firma, via Messenger på Facebook, åbner Apple nu for en tilsvarende mulighed kaldet Virksomhedschat.

Fra foråret 2018 kommer en række kæder til at afprøve funktionen sammen med brugerne. Det sker når Virksomhedschat åbner som en betafunktion i den offentlige udgave af iOS 11.3.

Kæderne er Discover, Hilton, Lowes og Wells Fargo.

Når en bruger chatter med medarbejderen hos virksomheden deles der ikke nogle kontaktoplysninger, og en bruger har mulighed for at stoppe en chat, når de ønsker det.

– GUIDE: Dette trick skal du kende i Kontrolcenter på iPhone (video)

4. Flere detaljer om batterier

Efter #batterygate hvor Apple indrømmede, at de bevidst sløver iPhones med trætte batterier, når de udsættes for spidsbelastning, får brugerne nu flere batteriinformationer i deres iPhone.

Fra iOS 11.3 vises batteriets helbred. Brugeren anbefales automatisk at kontakte et serviceværksted, hvis batteriet har brug for det. Detaljerne vil findes under Indstillinger > Batteri. Funktionen bliver tilgængelig på iPhone 6 og nyere modeller.

Derudover vises om telefonens ydelse reduceres ved spidsbelastninger, fordi batteriet er træt. Brugeren kan selv slå funktionen fra, hvis de ønsker det.

Den dynamiske batteristyring findes på iPhone 6, iPhone 6 Plus, iPhone SE, iPhone 6s, iPhone 6s Plus, iPhone 7 og iPhone 7 Plus.

– Tim Cook: Vælg selv om din iPhone skal blive sløv

5. Se journaler fra hospitaler og klinikker

Virksomhedschat

Virksomhedschat kommer i iOS 11.3 (Foto: Apple)

Appen Sundhed får en udvidelse kaldet Helbredsjournaler. Data om brugerens medicinske oplysninger samles her.

De behandlere og klinikker som er med i systemet (aktuelt kun amerikanske) kan altså sende data direkte ud til appen Sundhed.

Helbredsjournalerne er krypterede og beskyttet med adgangskode.

6. Musikvideoer i Apple Music

Elsker du musik, men er træt af reklameafbrydelser på musik-tvkanalerne, så kan du glæde dig til iOS 11.3. Her opdateres Apple Music med musikvideoer, der kan streames on-demand.

Samlingen vil bestå af nye musikvideoer såvel som klassikere. Du kan selv lave spillelister med dine foretrukne videoer.

– Nu kan Adobe Photoshop åbne HEIF-fotos fra iOS 11

7. Gem beskeder på iCloud

Beskeder i iCloud

Beskeder i iCloud (Foto: MereMobil.dk)

Nu kommer endelig ”Beskeder i iCloud” hvor dine beskeder kan rejse på tværs af dine Apple enheder; iPhone, iPad og Mac.

Beskeder og samtaler der fjernes fra eksempelvis en iPhone, slettes også på de andre enheder, der er tilknyttet den pågældende iCloud konto.

Beskeder i iCloud kan også frigøre plads på iPhone ved at opbevare fotos og andre bilag i iCloud.

Oprindeligt skulle denne funktion været frigivet sammen med iOS 11, men blev af ukendte årsager udskudt.

8. AirPlay 2

AirPlay protokollen opdateres til AirPlay 2. Dette blev annonceret på Apples udviklerkonference WWDC i juni 2017.

AirPlay 2 udvider funktionaliteten i AirPlay med blandt andet understøttelse af multiroom.

Sådan kan du få iOS 11.3

Lige nu, her i slutningen af januar, hvor denne artikel er skrevet, er det kun hvis du er tilmeldt iOS Developer Program, at du kan hente denne tidlige betaversion af iOS 11.3.

Tættere mod den offentlige frigivelse åbner Apple et public beta program. Her kan alle nysgerrige slutbrugere være med.

Datoen for den endelige frigivelse af iOS 11.3 er ikke kommunikeret officielt fra Apple. ”I foråret” er det tætteste vi aktuelt er på en dato.

– Apple sætter hastigheden op på trådløs opladning

Mere til historien

En betaversion er en betaversion. Ikke en produktionsklar software. Derfor kan enheden blive ustabil, bruge mere strøm osv. når den kører betasoftware. Du kan også komme ud for, at funktion i en betaversion forsvinder, eller andre tilføjes, inden den endelige udgivelse.

Læs også:
– Apple arbejder på universelle apps til iPhone og Mac

MacBook Pro med OLED ventes kommende måned

RYGTE: Den første MacBook Pro med OLED-skærm forventes her i oktober eller november.

(mere…)
iPhone Duo har udskiftelig skærmfolie

KORT NYT: Den indvendige skærm på iPhone Duo har et udskifteligt lag folie, som Apple kan udskifte ved behov.

(mere…)
Prognose: Apple forventes at sælge 6 millioner foldbare iPhone Duo i år

Analysehuset Counterpoint Research spår, at Apple kan nå at sælge omkring 6 millioner eksemplarer af den nye iPhone Duo inden udgangen af 2026. Flaskehalse i produktionen kan dog spænde ben.

(mere…)
Får vi et Apple Event den 13. oktober?

RYGTE: Apple vil afholde et mindre Apple Event den 13. oktober, hvor dagsordenen er smarthome.

(mere…)
Sådan passer du bedst på dit iPhone-batteri – og får det til at holde længere

TIP: Batteriet er en af de dele i din iPhone, der slides mest med tiden. Her kan du se, hvordan du passer bedst på det – og hvornår et batteri kan være unormalt slidt.

(mere…)
Problemer med Face ID på iPhone 18 Pro? Apple har en løsning klar

Apple har udsendt iOS 27.0.1, som retter Face ID-fejlen, der kunne få iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max til at fryse og genstarte.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram