Huawei er også klar med Mate 10 Lite

Huawei har mere i ærmet i deres Mate 10-serie, end det der blev offentliggjort først på ugen. Mate 10 Lite er nemlig også på vej.

Huawei Mate 10 Lite (Kilde: Afterdawn.com)

Huawei Mate 10 Lite (Kilde: Afterdawn.com)

Huawei har netop lanceret Mate 10-serien, hvor vi i første omgang kun skal forvente, at det bliver Mate 10 Pro, som kommer til salg på det danske marked. Mate 10 kommer nemlig i første omgang ikke til Danmark.

 - Huawei Mate 10 Pro - her er Huaweis nye monster-mobil

Foruden Mate 10 og Mate 10 Pro, samt den særlige Mate 10 Porsche Edition, så er Huawei også klar med en Mate 10 Lite. Dette har tidligere været forudsagt på rygtebørsen, men altså ikke noget Huawei har meldt officielt ud.

Mate 10 Lite er en variant, som prismæssigt henvender sig til flere end topmodellen Mate 10 Pro.

Derfor er specifikationerne selvfølgelig heller ikke de samme. Du får blandt andet ikke den nye Kirin 970 AI-processor. I stedet for får du processoren Kirin 659.

 - Huawei har lanceret Kirin 970 - processor med AI-muligheder

Selvom Mate 10 Lite ikke er en topmodel, så kommer den med dual-kamera. Ikke kun ét – men faktisk hele to. Nemlig både på fronten og bagsiden. På bagsiden er dual-kameraet med et 16 megapixels kamera og 2 megapixels, mens der på fronten er et dual-kamera på 13 megapixels.

Størrelsesmæssigt minder skærmen om Mate 10 Pro. Skærmen er på 5,9 tommer, mens den på Mate 10 Pro udgaven er 6,0 tommer. Opløsningen  på Mate 10 Lite vil være Full HD+ (1080 x 2040). Mens batteriet har 3.340 mAh kapacitet. Det skriver Afterdawn.com.

Mate 10 Lite har fingeraftrykslæser på bagsiden, og generelt er telefonen en af de absolut mest prisvenlige med store kant-til-kant skærme.

Mate 10 Lite kommer på markedet i farverne black, blue og champagne den 6. november 2017 i Europa. Prisen på Mate 10 Lite er omkring det halve af prisen på Mate 10 Pro. Det skriver Afterdawn.

 - Mere om Huawei Mate 10 Pro

Det er uvist om Mate 10 Lite rammer det danske marked, og i givet fald til hvilken pris. Huawei Danmark oplyser til MereMobil.dk, at de endnu ikke er klar til at melde noget ud. Det vil først ske om nogle dage.

Detaljerne i denne artikel stammer fra rygter i markedet. Derfor kan der være ting som ændrer sig på et senere tidspunkt.

Mere til historien

Flagskibet Huawei Mate 10 Pro kommer til salg herhjemme den 27. november 2017, mens forsalget starter allerede den 30. oktober 2017. Se priser og tilgængelighed på Mate 10 Pro.

Huawei bekræfter Leica-samarbejde er slut

Xiaomi og Leica har indgået et samarbejde omkring mobilkameraet. Nu bekræfter Huawei, at de ikke længere samarbejder med Leica.

(mere…)
Huawei røg fra toppen til bunden på få år

Straffet. Ja, det var hvad Huawei blev, da amerikanerne indførte de mange forbud i handelskrigen, som for alvor tog livet af Huawei.

(mere…)
Kinesiske telefoner skal smides i skraldespanden

Forsvarsminister opfordrer til, at ejere af kinesiske telefoner, skiller sig af med dem. En dansk ekspert bakker op.

(mere…)
Huawei udvider samarbejde med bilgigant

Huawei har udvidet samarbejdet med bilgiganten JAC Group om at udvikle forskellige typer teknisk udstyr. 

(mere…)
Huawei giver ikke op – vi vil tilbage til toppen

Selvom det altså netop nu ikke går særlig godt for Huawei og salget af deres smartphone-modeller, så giver de ikke op. Vi vil tilbage til toppen, lyder det.

(mere…)
Verdens bedste mobilkamera

Outstanding in all areas. Sådan skriver techsitet DxOMark om kameraet den nye topscorer på kamerahitlisten.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2022 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram