iPhone 8 får salgsstart 22. september 2017, siger rygterne

Den 22. september vil du kunne købe de nye iPhones, siger rygterne. Det er kun 10 dage efter offentliggørelsen. Danmark er sandsynligvis med i første runde.

iPhone 7 (Product Red) (Foto: MereMobil.dk)

iPhone 7 (Product Red) (Foto: MereMobil.dk)

De sidste fem år har Apples iPhone-event båret præg af en del ligheder, når det kommer til salgsstart og offentliggørelse. Det skriver MacRumors.com.

Eventen har fundet sted enten i første eller anden uge af september – hvorefter forudbestillingerne er startet kort efter. Og den endelige salgsstart på de første markeder omkring 10 dage efter.

 – Sådan bliver iPhone 8 – her er hvad vi forventer

Her er datoerne for de seneste iPhone-lanceringer og de efterfølgende salgsstartdatoer i de første lande.

iPhone 5 (2012) – Event 12. september, pre-order 14. september, salgsstart 21. september 2012
iPhone 5S (2013) – Event 10. september, salgsstart 20. september 2013
iPhone 6/6 Plus (2014) – Event 9. september, pre-order 12. september, salgsstart 19. september 2014
iPhone 6s/6s Plus (2015) – Event 9. september, pre-order 12. september, salgsstart 25. september 2015
iPhone 7/7 Plus (2016) – Event 7. september, pre-order 9. september, salgsstart 16. september 2016

BAGGRUND: iPhone gennem tiderne – vi ser tilbage

Derfor ventes det, at Apple endnu engang gør brug af denne fremgangsmåde. Forudbestillingerne på iPhone 8 vil derfor starte fredag den 15. september 2017. Mens den endelige salgsstart på de første markeder vil være fredag den 22. september 2017.

Om Danmark vil være med i første runde af lande er sandsynligt. Med iPhone 7 og iPhone 7 Plus kom Danmark for første gang med i den allerførste salgsstartrunde. Det kaldes i Apple-sprog “Tier 1”. Derfor kan man godt forvente, at vi også i år vil være med blandt de første markeder. I øvrigt er Danmark et af de lande i verden hvor iPhone har den største udbredelse i forhold til indbyggertal.

Apple har vanen tro ikke kommenteret på de mange rygter og spekulationer omkring eventen tirsdag den 12. september. Men rygterne svirrer om, at Apple vil offentliggøre hele tre nye iPhone-modeller. Navnene er mere uvisse, men kan blive alt fra iPhone X, iPhone Edition til iPhone 8 – samt måske også iPhone 7S og iPhone 7S Plus.

iOS 11: Dette kan du glæde dig til i opdateringen

MereMobil.dk dækker Apples event tirsdag den 12. september 2017.

Preview: Forstyr ikke under kørsel (iOS 11)

Mere til historien

Holder det stik med forudbestillingerne på de nye iPhone-modeller fredag den 15. september, så bliver det samtidig med Samsung har salgsstart på Galaxy Note 8.

Samsung udvikler foldbar telefon uden fold

Er skærmfolden snart fortid? Samsung har fremvist en ny skærmteknologi, der fjerner den velkendte fordybning i midten af de foldbare telefoner.

(mere…)
iPhone 18 Pro: Flere stærke nyheder på vej til skærmen

Nye lækkede oplysninger peger på store tekniske fremskridt for iPhone 18 Pro, der både vil forandre det visuelle udtryk og forbedre strømforbruget.

(mere…)
Nye Siri-funktioner: Sådan ændrer Gemini din iPhone

Apple og Google samarbejder om at gøre Siri markant klogere. Her er de nye funktioner, du kan se frem til i iOS 26.4 og fremover.

(mere…)
Apple kopierer Adobe: Slut med at eje dine favorit-apps?

Apple har altid ladet dig eje dine pro-apps, men nu ændrer alt sig. Med den nye Creator Studio-pakke følger Apple i Adobes fodspor og låser de nyeste funktioner bag et abonnement.

(mere…)
Apple og Google i historisk aftale: Siri ændres for altid

Nu er det officielt. Apples stemmeassistent Siri undergår en massiv forvandling takket være teknologien fra en af de største konkurrenter.

(mere…)
Apple er nu verdens største mobilproducent

Efter et intenst år med benhård konkurrence har Apple formået at vippe Samsung af pinden. Det viser nye tal.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram