MobilePay og WeShare siger farvel til Windows
MobilePay stopper udviklingen af MobilePay-applikationen til Windows platformen. Så Windows Phone brugere vil inden længe ikke kunne bruge MobilePay.
MobilePay er på nuværende tidspunkt den mest benyttede mobilbetalingsløsning på det danske marked og der udsendes jævnligt opdateringer til applikationen.
Men for Windows Phone platformen er det snart slut.
MobilePay oplyser, at de stopper med at udvikle MobilePay til Windows, da færre og færre bruger applikationen fra en Windows Phone. Markedsandelen er faldende og i dag nede på 1,4 procent. Grunden til, at stoppe er derfor at fokuserer udviklingsressourcerne på de platforme, hvor flest brugere er.
– MobilePay fortsatte successen i 2016 – et tilbageblik
Det betyder derfor farvel til MobilePay og WeShare i nær fremtid for Windows Phone-brugere.
MobilePay og WeShare lukkes derfor ned inden for de næste par måneder på Windows Phone.
Har du en Windows Phone vil du få yderligere information om, hvornår dette sker via applikationen. Og har du kan du altid kontakte MobilePay, hvis du har yderligere spørgsmål.
Det er endnu ikke besluttet præcis, hvornår MobilePay og WeShare lukkes ned. Men det vil ske i løbet af nogle måneder.
På Facebook spørger brugere, hvorfor den nuværende version ikke blot kan blive i Windows Store, da det jo ikke kræver udviklingsressourcer. Men til det oplyser MobilePay til MereMobil.dk, at det skyldes sikkerheden skal være i top og applikationerne er lig hinanden på tværs af platforme. Og særlig sikkerheden er vigtig for MobilePay og et punkt de ikke vil gå på kompromis med. Derfor er den svære beslutning altså truffet og meldt ud som en ”early warning”.
– Swipp lukker – alle bankerne skifter til MobilePay
MobilePay ser det an og melder ud når det vides, hvornår applikationerne lukkes ned.
Mere til historien
Det er ikke kun MobilePay, som vælger ikke at benytte flere udviklingsressourcer på Windows Phone platformen. Eksempelvis er Nets mobile dankort heller ikke udviklet til Windows Phone.