MobilePay lancerer grønlandsk sprogudgave
En af de mest brugte apps i Grønland er endelig blevet mere lokal. Fra i dag kan de grønlandske brugere nemlig vælge at bruge MobilePay på deres eget modersmål.

Det har længe været et ønske hos de grønlandske brugere, og nu er det en realitet. MobilePay har rullet en opdatering ud, som gør det muligt at få hele brugerfladen på grønlandsk. Det skriver DR.
Beslutningen om at tilføje grønlandsk som sprogvalg handler ifølge MobilePay om at gøre tjenesten så brugervenlig og nærværende som muligt. Selvom de fleste grønlandske brugere er vante til den danske version, giver det en særlig værdi at kunne navigere i sin økonomi på sit modersmål.
Det betyder blandt andet, at knapper, kvitteringer og vejledninger nu kan læses på grønlandsk, hvilket forventes at gøre appen endnu mere tilgængelig for de ældre generationer i Grønland.
Sådan skifter du sprog
For at få MobilePay på grønlandsk skal man blot have den nyeste opdatering af appen. Sprogindstillingerne følger som udgangspunkt telefonens eget sprog, så hvis din telefon er sat til grønlandsk, vil MobilePay automatisk skifte med.
Grønland er et af de steder uden for Danmark, hvor MobilePay er mest udbredt, og den nye sprogpakke ses som et vigtigt skridt i at anerkende Grønland som et selvstændigt marked med egne behov.
Mere til historien
Du kan høre vores gamle podcast-episode, hvor vi taler om mobilnettet i Grønland. Vær dog opmærksom på, at episoden er fra 2014.

