Musiktjeneste i økonomiske problemer

Tidal har problemer med indtjeningen, men hele branchen skranter gevaldigt.

Tidal

Tidal

Tidal har længe stået i skyggen af Spotify, og efter at Apple har meldt sig på banen med Apple Music er det kun blevet køligere i skyggen. Streaming har ellers for alvor vundet indpas i vores forbrugsvaner, men pengene følger åbenbart ikke helt med.

 – Tidal runder 3 millioner brugere og fejrer fødselsdag

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

I 2014 tabte Wimp 90 millioner svenske kroner. Sidste år år blev Wimp købt at Rapperen, og milliardæren, Jay-Z, som omdøbte streamingtjenesten til Tidal, og ændrede fokus en smule. Tidal har netop offentliggjort deres 2015 regnskab og i følge Wall Street Journal fik Tidal et underskud på 239 millioner svenske kroner i 2015, dog steg omsætningen med 30 procent fra 309 millioner SKR til 402 millioner.

Det der dog bør give flest panderynker er den kortsigtede gæld, der er steget betydeligt fra 35 millioner i 2014, til 158 millioner svenske kroner i 2015. Den kortsigtede gæld er temmelig kritisk, da den skal tilbagebetales hurtigt og dermed kan bringe en virksomhed i knæ, hvis kreditorne ikke får deres penge eller kan se at virksomheden på lidt længere sigt kan få vendt skuden.

Virksomheden er dog ikke helt på bar bund, det den netop offentliggjorte årsrapport har skrevet at bestyrelsen tror man kan få ny funding (altså investorer, red.).

 – Wimp skifter navn til Tidal

Nyt fokus

Tidal musikstreaming-tjeneste

Tidal musikstreaming-tjeneste

Wimp startede med at fokusere på Hi-Fi nørder som ønsker musik i god kvalitet til deres kvalitetsanlæg eller høretelefoner. Efter at det er blevet til Tidal har tjenesten stadig samme høje musikkvalitet, men der er også kommet en række ekslusiv-titler og musikere. Blandt andet har Rihanna, Kanye West og Beyoncé udgivet deres nye albums på tjenesten her, mens kunder hos Spotify og Apple Music måtte vente før sangene kom til de tjenester.

 – Musikstreaming er Warner Music’s største indtægtskilde

Samtidig kan man nu også se interviews med musikere, ligesom deres musikvideoer også kan ses i høj kvalitet på tjenesten. Så ikke nok med at Tidal forsøger at konkurrere med Spotify, så vil de også lege med YouTube’s musikvideoer.

Samtidig angriber Tidal Spotify med at ville betale kunsterne en mere fair pris for deres musik og det hæmmer naturligvis indtjeningen. Spotify er tidligere blevet kritiseret at en række musikere for at udbetale et meget lille beløb til trods for at visse kunstnere bliver spillet utrolig meget på de populære tjenester.

Mere til historien

Streamingbranchen er blodig for tiden. Der er flere og flere kunder at slås om, men selvom Tidal, Spotify og Apple Music vokser i kundemedlemmer, så er der ikke nogen af tjenesterne som kan vise sorte tal på bundlinjen. I år gik Dansk/amerikanske Rdio konkurs og Deezer har droppet en børsnotering.

 

Tags:

Om Tommy Lindegaard

Tommy har i flere år arbejdet med Telia, TDC, HTC, Samsung og Nokia, men er i dag gået selvstændig. Han kan dog ikke helt slippe branchen, så fritiden bliver brugt til at skrive nyheder. Til dagligt er det primært Android smartphones og iPads, der bliver brugt, men Tommy elsker at skifte mellem enheder og andre IT gadgets.