Sony Xperia XA test – et fornuftigt køb

TEST: I vores Xperia XA test leverer Sony et fornuftigt køb, men der er et par mangler, som du skal overveje inden du køber Xperia XA.

Sony Xperia XA (Foto: Meremobil.dk)
Sony Xperia XA (Foto: Meremobil.dk)

Den mindste telefon i Sonys Xperia X serie er XA-modellen. Der er skruet på knapperne, for at bringe telefonen ind på den interessante prishylde omkring 2.400 kroner.

Funktionsmæssigt, hvilke apps du kan have, og telefonens generelle muligheder, er urørte. Det er andre steder du skal kigge, for at finde ud af, om du kan nøjes med den lille model.

Lad mig lige først pointere, at Xperia XA ikke er vand- eller støvafvisende. Her skal du op på Xperia X Performance.

Ligesom Xperia X og Xperia X Performance har denne også 5 tommer skærm, men Full HD-kvaliteten er nedskaleret til HD (720 x 1280 pixels) sammen med en generelt ringere skærmtype. Når telefonerne ligger ved siden af hinanden, er forskellen tydelig, men når Xperia XA blot er for sig selv, generer det ikke voldsomt.

Sony Xperia XA – hovedspecifikationer

  • 5,0 tommer skærm (720 x 1280 pixels)
  • Mediatek MT6755 2.0 GHz + 1 GHz (octa-core)
  • 2 GB RAM
  • 16 GB intern hukommelse
  • Udvidelse af hukommelse via microSD-kort (op til 200 GB)
  • Kamera: 13 megapixels
  • Frontkamera: 8 megapixels
  • 4G LTE, NFC
  • Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac, Wi-Fi Direct, DLNA, hotspot
  • Bluetooth v4.1, A2DP, LE, aptX
  • Batteri: 2.300 mAh
  • Mål: 143,6 x 66,8 x 7,9 mm
  • Vægt: 137,3 gram
  • System: Android 6.0.1 Marshmallow

Stor designopgradering

Jeg er ret vild med designet på Xperia XA. Skærmen går helt ud til siderne (kant til kant), og det gør en kæmpe forskel. Det er uden tvivl, efter min opfattelse, et mere interessant designudtryk som Sony klart bør arbejde videre med på kommende modeller.

Xperia XA har også en storebror med navnet Xperia XA Ultra. Også denne har det lækre design, og desuden en bedre skærm samt kraftigere hardware.

Sony Xperia XA Ultra på vej til Danmark

I forhold til Xperia X kan der måles mindre hardware-power, men processoren fra MediaTek gør det nu alligevel godt. Xperia XA ligger på 47.022 point med Antutu Benchmark, hvilket ikke er langt fra de 52.362 point Huawei P9 Lite scorede.

Når telefonen bruges opdager man ikke nævneværdige problemer med ventetid. Det meste kører glidende, om end det fornemmes, at de 2 GB RAM ikke levner et kæmpe overskud. Med mindre du er highend-superbruger er der ingen grund til at bekymre sig. XA kører alle de apps du forventer.

Heller ikke når det kommer til de større og mere krævende spil, har jeg oplevet problemer med Xperia XA i forhold til hastigheden.

Screenshots fra Xperia XA

Tager gode billeder

Sony har ikke gjort en masse ud af kameraet i denne model. Det er en standard 13 megapixels sensor der er brugt, og performance er bestemt ikke over-solgt.

Overraskende nok får telefonen gode billeder i kassen, der også bliver rimelige når lyset reduceres. Jeg er absolut positivt over for resultatet.

På fronten sidder et 8 megapixels kamera, og videooptageren præsterer Full HD opløsning i en fornuftig kvalitet.

Nu skal du ikke tro kameraet her er på niveau med f.eks. kameraet i Xperia X, men i forhold til prisen på telefonen, og hvad man kan forvente, så er det godkendt.

WEB-TV: Sådan fungerer Sonys nye autofokus teknik

Billeder taget med Sony Xperia XA

Så små er Sonys kameramoduler

En enkelt dag uden opladning

Sony Xperia XA (Foto: Meremobil.dk)
Sony Xperia XA (Foto: Meremobil.dk)

Batteriet havde jeg forventet mere af, end Sony kan levere. Jeg kan kun trække en dag ud af det, fra morgen til aften, med mit forbrug. I forhold til den lavere opløsning på skærmen, og deraf mindre strømforbrug, burde den klare sig bedre.

I forhold til tidligere Sony telefoner er strømstyringen blevet lidt anderledes i de Android 6.0 baserede telefoner. Her styrer Android i højere grad hvordan forbruget håndteres, og Sonys avancerede udgave af STAMINA er desværre ikke længere at finde i telefonen. Dette gælder også for Xperia X og Xperia X Performance.

Det er ikke min opfattelse du skal være bekymret omkring strømforbruget. Jeg har brugt telefonen, som jeg ville bruge en high-end model, og er derfor ikke så overrasket over, at batteriet kun holder en enkelt dag. Dem som køber en mellemklasse telefon, har generelt også et mindre forbrug, hvorfor batteriet kan strækkes længere.

Brugervenlige Sony

Sony Xperia XA (Foto: Meremobil.dk)
Sony Xperia XA (Foto: Meremobil.dk)

Jeg har tidligere slået ned på det i mine anmeldelser af Sony-produkter. Brugervenligheden.

Sony har en god tilgang til Android hvor de fleste kan være med. Det er forholdsvis minimalt med pre-installerede apps du ikke kan bruge til noget, og det er et frisk pust med nyt ikondesign, i forhold til ikonerne på Xperia Z-serien.

Sony har udskiftet det oprindelige, og ret gode, Xperia-tastatur med SwiftKey som jeg bestemt ikke synes er et fremskridt. Hvorfor ændre noget der faktisk fungerede? Og skulle man absolut ændre noget, burde Sony havde valgt det originale tastatur som Android 6 er født med. Heldigvis kan Googles fremragende tastatur, og Xperia-tastaturet, hentes fra Google Play.

Kontakter, SMS og Telefon applikationerne er Sonys egne, men Kalender nu er den oprindelige udgave fra Android. Så noget tyder på, at også Sony går hen imod færre tilpasninger.

Søgefunktionen er for mig blevet nærmest uundværlig. Træk ned i skærmbilledet, hvorefter du kan søge på apps i telefonen, og tilmed få forslag fra Google Play til andre apps. En mangel her er muligheden for, at søge i f.eks. kontakter fra samme sted.

Sony formår endnu engang at skabe brugerfladeoplevelser, hvor man ikke skal være IT-ekspert for at være med.

Fingeraftrykslæseren er sparet væk

Hvor er livet dog irriterende uden fingeraftrykslæser. Det er sjovt nok altid først når en funktion forsvinder, at man opdager hvor vigtig den var for en, og her er fingeraftrykslæseren et godt eksempel.

Selvom der kan argumenteres med, at en sådan funktion er forbeholdt topmodeller, så holder det ikke rigtigt. Særligt ikke når Sonys nærmeste konkurrent på Xperia XA er Huawei P9 Lite, der har denne funktion.

Jeg går gerne på kompromis med tophastighederne fra processorerne, eller lever med et lidt ringere kamera, hvis prisen er rigtig, men fingeraftrykslæseren aflaster ret meget, og er for mig et ”must have” i en ny telefon.

XA lyder godt

Samtaler, såvel direkte i telefonen, via Bluetooth headset eller fra den indbyggede højtaler, klarer Xperia XA godt. Det er ikke nogen særligt prangende mono-højtaler, der sidder i bunden ved siden af opladestikket, men den klarer det rimeligt, og jeg har i testperioden ikke haft udfordringer i forhold til samtalekvaliteten.

Jeg kan ikke anbefale musiklytning i ret lang tid, fra den indbyggede højtaler, men kortvarigt går det an, og helt uden den tynde og skingre lyd telefoner i denne prisklasse tidligere har været eksponent for. XA’eren klarer sig faktisk overraskende godt.

Ved musiklytning, med headset, bliver du heller ikke skuffet. Særligt ikke hvis du benytter et godt headset. Sony har også på denne telefon ClearAudio+ og equalizer. Særligt med den sidste kan der pyntes på lydresultatet. Under punktet ”Hovedtelefoner” kan du vælge en lydprofil, som matcher nogle af Sonys egne modeller, såfremt du har et sådant headset.

I venstre side på fronten sidder en lille lysdiode til brug for notifikationer. Denne synes jeg absolut er rart at have.

Første kig på Xperia XA

Konklusion: Kvalitet og pris skuffer ikke

Sony Xperia XA (Foto: Meremobil.dk)
Sony Xperia XA og Xperia X (Foto: Meremobil.dk)

Sony Xperia XA er ikke en skuffende oplevelse, heller ikke i forhold til de andre Xperia X-modeller, men besparelserne og kompromiserne ses tydeligere på specifikationslisten, end de mærkes i dagligt brug. Du får en driftssikker telefon med god lyd, absolut fornuftigt kamera og hurtig betjening.

Du får også det bedste design i Xperia X-serien. Kant til kant skærmen er fremragende, men fingeraftrykslæseren trækker ned.

Hukommelsen er på 16 GB, som kan udvides med MicroSD-kort. I nogle tilfælde er 16 GB desværre for lidt. Jeg har fået en advarsel om manglende plads. Jeg har brugt godt 14 GB.

Her skal det dog siges, at Android-systemet fylder 6 GB og så har jeg 3,5 GB apps liggende. Så det går hurtigt med at nå grænsen. Telefonen kan, når der indsættes MicroSD-kort, overføre ens fotos og videoer dertil, men det frigiver kun godt 600 MB for mig.

Sony Xperia XA er i hård konkurrence. Særligt mod Huawei P9 Lite og Samsung Galaxy A5 (2016) som befinder sig i samme prisklasse. Jeg synes, Sony mangler lidt i Xperia XA, og særligt fingeraftrykslæseren har været et stort issue for mig.

Jeg ender på 4 ud af 6 stjerner.

Et bedre køb fra Sonys produktliste vil klart være Xperia X. Du kan også overveje, at se nærmere på Huawei P9 Lite.

TEST: Sony Xperia X finder på stabilitet og kvalitet

Fordele og ulemper

Fordele

– Lækkert design med kant til kant skærm
– Brugerfladen er enkel og hurtig
– God kameraperformance i forhold til prisen

Ulemper

– Ingen fingeraftrykslæser
– Skærmen er udfordret uden dørs
– Mangler overskud på batteri

Mere til historien

Sony Xperia X, modellen større end Xperia XA, har en forrygende god billedstabilisator. Se dette indslag hvor vi tester den op mod iPhone 6S.

Sony Xperia XA
Xperia 1 VI bliver første Sony med Android 15

En supportside bekræfter, at Android 15 kommer til den første Sony-telefon.

(mere…)
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
Xiaomi 14T test | Følelsen af flagskib til en lav pris

(mere…)
Mac Mini vs. Mac Studio: Kan jeg nøjes med M4-Mac Mini?

VIDEO: Jeg har testet den nye Mac Mini og Mac Studio. Se med her.

(mere…)
Mac Mini M4 er chokerende lille og vanvittig effektiv | Test

(mere…)
Hvilken PlayStation 5 skal jeg vælge?

GUIDE: Black Friday er lige rundt om hjørnet, og vi har en lille guide klar til dig, hvis du er i tvivl om, hvilken PS5 du skal vælge.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram