Pas på gebyrgribbe ved tech-reparationer

TIP: Op til 1.000 kroner kan det koste i gebyr, hvis f.eks. en smartphone indleveres til reparation, og fejlen ikke findes.

reparation service værksted

Reparation af smartphone (Foto: MereMobil.dk)

Når smartphonen, fjernsynet eller computeren går i stykker er det altid virkelig irriterende. Endnu værre bliver det når forretningen kræver et gebyr for at undersøge, hvad der kan være galt. Herunder også om fejlen er dækket reklamationsretten.

Undersøgelsesgebyrer stiller kunderne i en urimelig situation, hvor de reelt tvinges til at overveje om de vil bruge den lovbestemte reklamationsret, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.

Gebyrerne skaber uigennemsigtighed på markedet, og forbrugerne kan ikke gennemskue varens reelle pris og betingelserne omkring købet, eller sammenligne med konkurrenterne, lyder det i bladet Tænk fra Torben Hansen, professor i forbrugeradfærd på CBS (Copenhagen Business School).

– ”Forbrugernes tillid til forhandlerne svækkes,” lyder det fra professoren.

– TIP: Så varm må mobilopladeren blive

Uden gebyr vil forbrugerne udnytte systemet

Hvis ikke undersøgelsesgebyret fandtes ville forbrugerne spekulere i det, mener Dansk Erhverv.

Forbrugerne vil prøve at få repareret defekte produkter under reklamationsretten, som ikke er dækket. Ifølge markedschef Lone Rasmussen i Dansk Erhverv, vil det koste butikkerne mange tusinde kroner.

Gebyrerne for undersøgelserne går typisk op til 1.000 kroner, og det er ikke ulovligt at opkræve dem.

Ifølge en undersøgelse fra Forbrugerrådet tager 57 procent af de adspurgte 39 danske butikskæder, primært inden for elektronik, gebyrer for undersøgelser af produkter.

– TIP: Sådan tjekker du om din Apple-oplader er farlig

Varerne bliver dyrere

Hvis butikkerne ikke måtte opkræve gebyrer for undersøgelser vil det give dyrere produkter, fordi forbrugerne så af anden vej skal dække omkostningerne ind.

TDC forstår godt kunderne ikke synes om gebyret, men henviser til højere priser på købstidspunktet. Samme melding kommer fra Elgiganten. TDC tager 306 kroner i gebyr, mens Elgiganten ligger på 795 kroner.

Såfremt du bliver opkrævet et gebyr du ikke på forhånd er oplyst om, behøver du ikke betale det. Ifølge Forbrugerrådet kan gebyret kun komme på tale, såfremt det på forhånd er aftalt.

Butikken har ikke ret til, at beholde dit produkt som ”gidsel” ved en reklamation. I en sådan situation kan du overveje at betale under protest, og få det noteret skriftligt i forbindelse med betalingen, at kravet ikke anerkendes. Dermed risikerer du ikke, at betalingen opfattes som accept hvis der efterfølgende skulle komme en klagesag ud af det.

– Guide: Når mobilen har fået fugt- eller vandskade

WEB-TV: Find serienummeret på iPad, iPhone og Mac

Mere til historien

Forbrugerrådet Tænk kører for tiden ”Det holder ikke!”-kampagnen. Reparation skal kunne betale sig, lyder det. Du kan læse mere på taenk.dk/detholderikke

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
iPhone Duo-brugere oplever ødelagte skærme – Apple bekræfter

Flere iPhone Duo-brugere rapporterer om et problem med inderskærmen, der gør, at den pludselig går i stykker.

(mere…)
5 enkle råd giver elbilen længere rækkevidde i kulden

TIPS: Lave temperaturer kan reducere elbilens rækkevidde markant. Her er 5 enkle råd, der giver flere kilometer på en opladning.

(mere…)
Sådan gør du robotplæneklipperen og græsplænen vinterklar

GUIDE: Efteråret er for alvor over os, og frosten lurer lige om hjørnet. Læs her, hvordan du gør robotplæneklipperen vinterklar og forbereder græsplænen til vinteren.

(mere…)
Sådan får du en gammel iPhone til at føles hurtigere

GUIDE: En fyldt lagerplads, mange animationer og et slidt batteri kan gøre en ældre iPhone tung at bruge. Her er tre indstillinger, du bør kontrollere.

(mere…)
Pas på, når du køber FC 27: PS4-versionen mangler vigtige funktioner

GUIDE: FC 27 findes til både PlayStation 4 og PlayStation 5, men versionerne er ikke ens. PS5 giver bedre grafik, mere realistiske bevægelser og adgang til The Grounds.

(mere…)
Så dyr er iPhone Duo at reparere: Op til 13.499 kroner

TIP: En ødelagt inderskærm koster 8.999 kroner at reparere, mens andre skader kan løbe op i 13.499 kroner. Her er priserne på reparation af iPhone Duo med og uden Apple Care.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram