Samsung klar med Galaxy S7 og Galaxy S7 Edge i Pink Gold

Det er fra i dag muligt, at købe Samsung Galaxy S7 eller Galaxy S7 Edge i en ny farve – nemlig Pink Gold. I første omgang dog kun i Korea, men flere lande følger.

Samsung Galaxy S7 og Galaxy S7 Edge i Pink Gold (Foto: Samsung)

Samsung Galaxy S7 og Galaxy S7 Edge i Pink Gold (Foto: Samsung)

Samsung præsenterede deres nye topmodeller, Galaxy S7 og Galaxy S7 Edge, til dette års Mobile World Congress i februar. Og her i Danmark er de to telefoner tilgængelige i farverne Black Onyx, White Pearl og Gold Platinum, men S7’erne kan i nogle lande også købes i farven Silver Titanium.

Samsung er nu klar med en femte farve til dette års topmodeller. Samsung har netop offentliggjort i en pressemeddelelse, at der i dag er salgsstart på den nye farve Pink Gold i Korea.

Til at starte med er det altså kun Korea, som får glæde af den nye farvevariant, men Samsung oplyser også, at den snart bliver tilgængelig på flere udvalgte markeder – om Danmark er blandt disse er uvist.

– Samsung: Forsalget af Galaxy S7’erne slår alle rekorder

Samsung Galaxy S7 og S7 Edge (Foto: MereMobil.dk)

Samsung Galaxy S7 og S7 Edge (Foto: MereMobil.dk)

Dog skal du ikke være for optimistisk, da Galaxy S6 Edge+ blev lanceret på blandt andet det kinesiske marked i december sidste år og denne fandt ikke vej til vores markedsområde.

– TEST: Samsung Galaxy S7 og S7 Edge – gode men ikke fantastiske

Hjemmesiden Pocketnow.com mener, at Kina formentlig er et af de markeder der vil få Galaxy S7-modellerne i Pink Gold inden længe.

Se testen af Galaxy S7’erne

Mere til historien

Rygterne florerer også rundt på nettet om, at Samsung er på vej med en Galaxy S7 Mini. Dette er dog hverken be- eller afkræftet af Samsung. Sidste års model, Galaxy S6, kom aldrig i en mini-model.

Læs også:
– 5 tips til Samsung Galaxy S7 og S7 Edge

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Samsung tester betaling for Galaxy AI

RYGTE: Samsung afprøver abonnementer og AI-point til Galaxy AI. Eksisterende funktioner ventes at forblive gratis, mens nye værktøjer og højere forbrugsgrænser kan koste penge

(mere…)
Samsung Galaxy S27 Pro og Ultra får opgraderet Privacy Display

RYGTE: Galaxy S27 Pro og S27 Ultra ventes med en forbedret Privacy Display-funktion, som gør skærmens indhold sværere at se fra siden.

(mere…)
Sikkerhedsforsker: Samsung-tv analyserer lyd og billeder til reklamer

En sikkerhedsforsker hævder at have fundet omfattende sporing i et Samsung-tv fra 2025. Samsung bekræfter generel indsamling af seerhistorik, men har ikke kommenteret forskerens påstande.

(mere…)
Ny AI-funktion i Samsung-ure afslører graden af din søvnapnø

En ny AI-funktion analyserer vejrtrækningsforstyrrelser under søvnen og opdeler resultaterne i tre niveauer. Danmark er foreløbig ikke med i udrulningen.

(mere…)
Samsungs Fold8-salg vokser 45 procent – men tallet har et twist

Galaxy Z Fold8 og Fold8 Ultra har tilsammen solgt 45 procent bedre end Fold7 i Europa. Samsung sammenligner dog to nye modeller med én forgænger.

(mere…)
Mobilsalget styrtdykker: Samsung bløder trods førsteplads

Samsung tog 23 procent af markedet, selvom virksomheden leverede færre telefoner end sidste år. Bag førstepladsen gemmer der sig et forventet milliardunderskud.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram