Apple Pencil kan først købes i 2016

Du skal ikke forvente, at kunne købe Apple Pencil til iPad Pro i Danmark før i starten af 2016.

iPad Pro (Foto: MereMobil.dk)

iPad Pro (Foto: MereMobil.dk)

Som tablet er iPad Pro blot en forstørret udgave af iPad, eller en KÆMPE udgave af iPad Mini – med mindre du også har den særlige stylus Apple Pencil.

Det er Apple Pencil, som gør iPad Pro interessant for det professionelle segment f.eks. dem som tegner skitser og udkast, eller arbejder i programmer fra eksempelvis Adobe, der blandt grafikere og designere er det foretrukne arbejdsredskaber.

Apple Pencil er den til dato mest præcise stylus vi har set på en tablet, men hvad hjælper det, når den ikke er til at opdrive. Først i begyndelsen af det nye år skal du forvente, at Apple Pencil er ude i bred handel her i Danmark. Det bekræfter to forhandlere af Apple produkter uafhængigt af hinanden overfor MereMobil.dk.

– ”Vi forventer at kunne levere i slutningen af december, men som det ser ud lige nu, kunne jeg godt frygte, at vi er omkring starten af januar, inden Apple Pencil for alvor er på lager,” fortæller marketingmanager Mikael Kolding fra ProShop.dk.

Aktuelt melder Apple selv om en leveringstid på 4-5 uger.

– Vores første indtryk af iPad Pro

Sort skærm

Den vejledende pris på Apple Pencil er 829 kroner, og er ekstra tilkøb ved siden af iPad Pro. I salgsæsken til den kæmpe iPad finder vi kun, udover enheden, en oplader og et Lightningkabel på 2 meter.

Heller ikke Smart Keyboard til iPad Pro er at finde i butikkerne endnu.

Apple er på det seneste kommet i modvind. Flere købere af iPad Pro oplever, at den store iPad går i sort under blandt andet opladning, hvilket har affødt mange vrede kunder. Ifølge Apple er de opmærksomme på fejlen, som muligvis vil kunne løses med en softwareopdatering.

Herunder kan du se vores foreløbige test af iPad Pro med Apple Pencil.

– iPad Pro vil bringe enorm indtægt til Apple

Web-TV: Sådan fungerer Apple Pencil på iPad Pro

Mere til historien

En historie fra Danmark om en Apple-kunde, der angiveligt er blevet forbrændt af sit Apple Watch går også verden rundt. Det forlyder fra Apple, at uret må have være udsat for en påvirkning udefra.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
10 år siden: Apples kontroversielle Touch Bar så dagens lys

RETRO-TECH: Apple lancerede Touch Bar som en revolutionerende afløser for funktionstasterne. 7 år senere forsvandt den sidste MacBook Pro med funktionen.

(mere…)
Ny Mac med touchskærm: Derfor går Apple imod Steve Jobs

Steve Jobs advarede mod touch på lodrette skærme. Apple mener nu, at teknologien kan tilføjes som et supplement uden at forringe Mac-oplevelsen.

(mere…)
MacBook Pro med Touch-skærm – Hvem spurgte?

VI MENER: Apple har langt om længe lanceret sin første Mac med touchskærm. Den kan give mening for bestemte faggrupper, men gør den MacBook Pro bedre for almindelige brugere?

(mere…)
Ny iPhone-funktion bekræfter din alder med en selfie

iOS 27.2 kan estimere, om brugeren er voksen, ved hjælp af billeder af ansigtet. Apple oplyser, at selfien slettes efter kontrollen.

(mere…)
iPhone Duo kan tage 30 procent af markedet i 2027 – presser Samsung

TrendForce forventer, at Apple bliver verdens næststørste producent af foldbare telefoner i 2027. Samtidig rejser problemer med inderskærmen spørgsmål om den første iPhone Duo.

(mere…)
iPhone Duo test: Imponerende ingeniørkunst til et behov ingen har bedt om

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram