90 procent tjekker Facebook fra mobilen
Ni ud af ti Facebook-brugere tjekker deres Facebook-profil fra mobiltelefonen, viser nye tal.
Populariteten for det sociale netværk Facebook har endnu ikke toppet. Netværket vokser fortsat og har nu mere end 1,55 milliarder brugere online hver eneste måned. Konkurrenten Twitter har for nylig har erkendt, at deres brugertal er dalet drastisk. Det skriver DR.dk..
– Facebook fortsætter med at vokse – 1,55 milliarder brugere
Da selskabet i sidste uge fremlagde deres kvartalsregnskab kunne de også fortælle, at overskuddet voksede med 896 millioner dollars fra det seneste kvartal, hvilket er en stigning på omkring 11 procent.
Og det er mobiltelefonerne, som omkring 80 procent af hele Facebooks omsætning stammer fra.
De nye tal viser, at omkring ni ud af ti tjekker deres Facebook-profil fra mobiltelefonen.
– Facebook på vej med nyhedsapp
I øvrigt var mobiltelefonen og selskabets evne til at tjene penge på mobilbrugerne grunden til, at selskabets aktie styrtdykkede i 2012, da selskabet blev børsnoteret. En bekymring, der altså var ubegrundet.
Mere til historien
Foruden Facebook, så har selskabets andre medier også en masse brugere – Whatsapp har omkring 900 millioner månedlige brugere, Facebook Messenger har 700 millioner månedlige brugere og Instagram har 400 millioner månedlige brugere.