Quick Charge 3.0 – nu oplader mobilen endnu hurtigere

Qualcomm Quick Charge 3.0 gør mobilopladning endnu hurtigere – op til dobbelt så hurtig som første generation.

Mobilopladning har i 2015 fået en hel anden prioritering hos både forbrugere såvel som hos producenterne end tidligere år.

Qualcomm Quick Charge 3.0

Qualcomm Quick Charge 3.0

Både trådløs opladning og hurtig-opladning har i år fået stort fokus, ikke mindst fordi at de fleste topmodeller har haft mindst én af funktionerne ud af salgsæsken.

Nu er Qualcomm klar med deres tredje generations hurtig-opladning. Denne gang hele dobbelt så hurtig som da de først kom på markedet. Qualcomm Quick Charge 3.0 kan præstere at oplade en smartphone fra 0 – 80 procent på blot 35 minutter, reklamerer selskabet med.

Quick Charge 3.0 er 27 procent hurtigere end Quick Charge 2.0 og samtidig op imod 38 procent mere effektiv. Sammenligner vi med en gennemsnitlig oplader uden hurtigopladning-teknologi, så kan man forvente en fuld opladning fire gange hurtigere end gennemsnittet med Quick Charge 3.0.

Vi er desværre stadig ikke oppe på fulde opladninger på halve eller kvarte timer, men for hvert år, ser det ud til, vi rykker tættere og tættere på en hurtigopladning på kun ganske få minutter.

Quick Charge 3.0 er bagudkompatibel med tidligere Quick Charge ladere og kabler. Teknologien kan desuden implementeres med den nye USB Type-C standard, samt den aldrende MicroUSB-stik.

Desværre må du vente til næste år før du kan få glæde af den hurtigere opladningsteknologi i forbruger-smartphones. Qualcomm Quick Charge 3.0 kommer til at fungere med den netop præsenterede række af processorer fra Qualcomm; Snapdragon 820, 620, 618, 617 og 430.

I dag findes der mere end 40 mobilmodeller på markedet og mere end 100 certificerede tilbehørsprodukter med Qucik Charge 2.0 teknologien.

Nu bliver lav- og mellemklasse mobiler hurtigere med ny Qualcomm CPU
Så vild er den nye Snapdragon 820

Videopræsentation af Quick Charge 3.0

Mere til historien

Vi kan desuden forvente at se kommende LG produkter med Quick Charge 3.0. Selskabet har et samarbejde med Qualcomm, der blandt andet bliver omtalt i pressemeddelelsen om opladningsteknologien.


Om Jacob Smidt

Jacob er mobilfreak med en forkærlighed til Android. Han har tidligere været en fast del af den daglige nyhedsdækning, men bruger nu sin fritid på at skrive om seneste nyt. Ud over bred viden om Android og Google, har han også en stor forståelse for IT og elsker at lege med nye gadgets.