Det siger anmelderne om iPhone 6S-modellerne

Det er dagen før salgsstarten af de nye iPhone-modeller og vi har samlet anmeldernes dom over de nye modeller her.

iPhone 6S og iPhone 6S Plus

iPhone 6S og iPhone 6S Plus

Salgsstarten for de nye iPhone-modeller, iPhone 6S og iPhone 6S Plus, er i morgen i den første runde lande – Australien, Canada, Kina, Frankrig, Tyskland, Hong Kong, Japan, New Zealand, Puerto Rico. Singapore, Storbritanien og USA.

Her er iPhone 6S og iPhone 6S Plus

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Det betyder også flere af de store udenlandske medier har deres anmeldelse klar af de nye telefoner.

Vi har samlet et par af højdepunkterne fra de forskellige anmeldelser – og hvad der er godt eller skidt ved de nye iPhones.

Det siger Bloomberg:

Bloomberg lokker i starten af deres anmeldelse med, at iPhone 6S og iPhone 6S Plus er super. Og er du til smartphones, så skal du købe en – men ikke af de grunde du tror.

Men den nye 3D Touch funktion får rigtig meget ros med på vejen af Bloombergs anmelder Sam Grobart, derimod er han knap så imponeret af featuren Live Photos. Denne omtales som mere en gimmick end noget andet.

iPhone 6S og iPhone 6S Plus

iPhone 6S og iPhone 6S Plus

Det bedste ved iPhone 6S og iPhone 6S Plus er ikke alt det nye du skal opdage, men alt det du aldrig lægger mærke til. Den lynhurtige processor og hurtige fingeraftrykslæser får ros, samt det fejlfrie samspil mellem hardware og software.

Du kan læse hele anmeldelsen på Bloombergs hjemmeside.

Det siger New York Times:

Den nye 3D Touch feature ser ud til at være en funktion, som man enten elsker eller hader. New York Times’ BRIAN X. CHEN er absolut ikke begejstret for den nye funktion og har generelt efter to uger med de to nye iPhone-modeller blandede følelser omkring hvor brugbare de nye features, som Live Photo og 3D Touch er.

Han fandt aldrig ud af at gøre det til en vane at bruge 3D Touch, mens han tilgengæld fandt Live Photos for meget hyggeligt og brugbart.

Det kommenteres også i anmeldelsen fra New York Times, at nok er kameraet og en række andre ting forbedret i de nye modeller, men en vigtig ting som batteriet er desværre ikke forbedret.

Derfor anbefaler Brian X. Chen også, at man venter til næste version, der forventes traditionen tro at komme med større forbedringer end “S”-modellerne.

Du kan læse anmeldelsen her, hvor der lægges vægt på de nye funktioner.

iPhone 6S og iPhone 6S Plus

iPhone 6S og iPhone 6S Plus

Det siger Wall Street Journal:

Joanna Stern fra Wall Street Journal skriver i starten af anmeldelsen at iPhone 6S er en iPhone – den bedste iPhone til dato, men den beviser også at innovationen ikke flytter sig så meget længere og vi er ok med de nyeste telefoner, blot er forbedringer af de eksisterende.

Efter to uger med de nye iPhones, konkluderer Joanna Stern også, at Apple har fået styr på flere af de punkter, der tidligere har været kritiseret – men ikke det største problem, nemlig batteriet.

– “You know, I really wish I could press harder on the screen.” Yeah, not one person I surveyed said that, but as Steve Jobs famously said, “A lot of times, people don’t know what they want until you show it to them.” Det er i følge Joanna Stern der hvor 3D Touch kommer ind i billedet. En feature hun er begejstret for.

Også Joanna Stern omtaler telefonens performence, som markant forbedret i forhold til tidligere modeller.

Du kan læse hele hendes anmeldelse her.

Det siger The Verge:

I anmeldelsen af iPhone 6S fra The Verge, starter Walt Mossberg med at sige iPhone 6S holder Apple i toppen af smartphone-kampen.

Her nævnes det forbedrede kamera, den forbedrede ydelse og 3D, som de absolutte højdepunkter. Men også The Verge kritiserer batteritiden og så synes de ikke 16 GB hukommelse længere har sin berettigelse, denne model burde udgå.

Du kan læse hele anmeldelsen på The Verge af henholdsvis iPhone 6S og iPhone 6S Plus.

Det er endnu uvist, hvornår Apples nye iPhone 6S og iPhone 6S Plus kommer til salg på det danske marked. Men MereMobil.dk vil også teste de to nye telefoner når de bliver tilgængelige på det danske marked.

Mere til historien

Apple har annonceret, at Apple Watch officielt sættes til salg på det danske marked i morgen fredag. Du kan blandt andet købe dit eksemplar hos Humac og Elgiganten.dk.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.