Festival: Mobilen er vigtigere end kondomer

Når danskerne tager på festival, så er deres højeste prioritet hverken sikker sex eller god mundhygiejne, det er derimod mobiltelefonen.

Roskilde Festival 2015

Roskilde Festival 2015

Festivalsæsonen er i gang i Danmark. Både NorthSide og Tinderbox er netop afsluttet, og rundt om hjørnet venter de næste, hvor Roskilde Festival er den næste i rækken.

3: Ny datarekord på Roskilde Festival 2014

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Det har fået analysebureauet Wilke til at gennemføre en undersøgelse for teleselskabet 3, der viser mobilen er den ting gæsterne mindst kan undvære på en festival. Længere nede på listen findes blandt andet kondomer og tandbørste.

I undersøgelsen er svarene ikke til at tage fejl af – mobiltelefonen er vigtigere end både kondomer og tandbørsten når de er på festival.

Der er 1005 danskere, som har svaret på, hvad de nødigt vil undvære på årets festival. Og hver tredje svarer altså, at de nødigt vil undvære deres mobiltelefon.

Dette vil danskerne nødigt undvære på festival (Kilde: 3)

Dette vil danskerne nødigt undvære på festival (Kilde: 3)

Resultatet fra undersøgelsen forstår David Elsass, der er direktør for privatmarkedet hos 3 Danmark, godt. Det er også derfor, at 3 (og de øvrige teleselskaber) gør utrolig meget for at være tilstede og have et godt netværk på diverse festivaller.

3 udvider blandt andet i år med en mobilmast ved Orange Scene, så der forhåbentlig er kapacitet nok til at sende og uploade billeder fra koncerterne.

– ”Vi ved, hvor meget mobilen og et godt netværk betyder for festivalgæsterne, der flittigt deler den fede lejrstemning og koncerterne på de sociale medier. Samtidig er mobilen central, når man skal finde rundt på området og holde kontakten med vennerne på festivalen. Og i år er vi indgået i et partnerskab med Roskilde Festival. Her sørger vi bl.a. for gratis mobilopladning til alle overalt på festivalen,” lyder det fra David Elsass i en pressemeddelelse.

Carrier Aggregation: Se fremtidens lynhurtige mobilnet

Næst efter mobiltelefonen, så er det telt og bad, der er i festivalgæsternes interesse. Og kun 12 procent svarer de nødigt vil undvære tandbørsten.

Undersøgelsen er foretaget i perioden 21. maj til 29. maj 2015.

Mere til historien

3 tilbyder desuden en service for deres kunder. Så er man kunde hos 3 og så uheldig, at man mister telefonen på årets Roskilde Festival, så tilbyder 3 i samarbejde med Samsung, at man kan låne en ny mobiltelefon under resten af festivalen.


Om MereMobil.dk

MereMobil.dk er et specialmagasin om smartphones, tablets og udviklingen i mobilbranchen, grundlagt af mobilekspert John G. Pedersen.